Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogen har nakket mit slogan

Side 1 ud af 3 (25 indlæg)
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har siden 1998 med jævne mellemrum markedsført mig som "Vestjyde med begge ben i næsen".

Nu har jeg opdaget, at et dameblad bruger det samme udtryk i deres slogan.

Hvis jeg skal leve op til mit slogan, er jeg jo nødt til at gøre ét eller andet, men nytter det? Har jeg en sag? Hvordan griber jeg det an, så jeg ikke spænder ben for mig selv, før jeg er kommet i gang?

 

mvh Hans

Fra Lemvig
Tilmeldt 13. Feb 06
Indlæg ialt: 623
Skrevet kl. 00:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Efter min mening kan du intet gør... det er bare ord og hvis du ikke har noget "tm" eller sådan noget fis på det så ser jeg ingen sag...

Men det skader jo aldrig at spørge pænt om de ikke gider stoppe :)
eller citat dig...


Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er "Woman", ikke? Til "kvinder med begge ben i næsen"? (Min kæreste abbonnerer på det.. Hehe)

Ja. Det er synd. Men det er ikke sikkert, at Woman har hørt det fra dig. De kan principielt selv også have fundet på det. Og det er vel fair nok. Du har jo ikke "retten" til et udtryk, blot fordi du selv engang har tænkt det? Så ville det efterhånden være svært blot at skrive en almindelig artikel eller brugsanvisning uden at komme til at træde nogen over tæerne...

Hvis du til gengæld havde branded udtrykket, således at det er din virksomheds kendetegn, så ville der måske være noget at hente. Ellers tror jeg godt du kan forberede dig på blot at være en oplevelse rigere...

Men jeg føler med dig.

Vh
Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har faktisk branded mig som musiker med netop dette udtryk - som jo er en ordleg med de to udtryk "begge ben på jorden" og "ben i næsen". Det er rigtigt, at de selv kan have fundet på det, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg har taget det i brug først. Jeg er også sikker på, at Saltum Vand villle få problemer, hvis de pludselig fandt på at markedsføre sig med ordet "Enjoy".

 

mvh Hans

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 00:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er altid svært at håndtere sager om hvem der har hugget hvad fra hvem, især når det gælder immaterielle rettigheder. Personligt er jeg modstander af patenter og i nogen grad varemærker, mest fordi systemerne kan ende med nogle meget mærkelige og højst urimeligt udfald.

I dit tilfælde, så er slogannet enormt fedt. I starten brugte jeg selv slogannet "-vi letter trykket!" og mener fortsat at det er et sjovt koncept for et trykkeri (nu er jeg mere skiltemand end trykkeri, derfor det ændrede slogan). Men jeg ville ikke på noget tidspunkt starte en sag mod andre, der brugte det samme slogan. Det er jo bare ord, og i mit tilfælde, en sjov sammenhæng.

For dig er det også blot ord sammensat på en inkongruent måde, som til sammen gør at man lige husker dig bedre. Og jeg har forståelse for at du mener at have rettighederne til denne konstellation.

Problemet, som jeg ser det, er at selvom nogen finder på "noget" et sted i verden, så kan andre helt uafhængigt et andet sted i verden sagtens finde på det samme. Altså er der ikke tale om tyveri, men om "hvem der kom først og hvis far der er stærkere end den andens far". Altså - hvem har mest ret?

Der er så lige en hårfin grænse mellem inspiration og tyveri. Woman-bladet har markedsført slogannet og bliver nu identificeret med sammensætningen af ord. Andre, som hører dig bruge samme slogan, vil straks tro, at du har stjålet det fra Woman, fordi de er størst og dermed jo nok har ret.

Hvis du havde haft et autoværksted med slogannet "Vi fikser dit køretøj!", så ville det være ret håbløst fremover at forbyde andre at bruge netop den sætning sammen med et autoværksted. Og havde du en frisørsalon med slogannet "Vi klipper dit hår", så ville der jo nok være en 7-800+ frisørsalonner rundt om i landet, der skulle skynde sig at ændre deres salgsmateriale. You see my point?

Uanset om Woman eller du har brugt navnet først, så vil det i sidste ende være op til en domsmand (eller anden officiel myndighed) at afgøre hvem der har ret - eller om i begge to har ret. Baseret på diverse dokumentation og en sund portion etik tror jeg at de fleste sager ender ret tilfældigt - muligvis med fordel til den, der har den dyreste advokat, hvis en sådan sag overhovedet bliver taget op.

Jeg læser lige mit indlæg igen, og håber ikke at jeg har sagt noget, jeg ikke mener :-)

/Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 01:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Egentlig tænkte jeg, at nogen, som kender til detaljerne i juraen måske kunne hjælpe mig.

Mit slogan er blevet værdiløst for mig, fordi nogen har nakket det.

Ja, Aller-koncernen er større end mig - det giver dem ikke ret til at stjæle mine ting.

- i øvrigt er det Bazar, og ikke Woman.

 

mvh Hans

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 01:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Ups - ja.. Bazar.. Svært at holde styr på alle de kvindeblade, som flyder herhjemme :-)

Nå - jeg håber at du får success, og jeg er ked af at jeg ikke selv kan hjælpe dig udover at belyse sagen fra mit synspunkt.

Vh
Peter

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 02:38
Hvor mange stjerner giver du? :


Teknisk set, ville det vel falde under "litterært værk" i henhold til ophavsretsloven.

Dog tror jeg, at du ville få problemer, i en eventuelt sag, da "begge
ben i næsen" - omend er et sjovt, så ikke super originalt udryk.  Du
ville jo teknisk set skulle bevise, at du er den første, der nogensinde
har sat ordene sammen på denne måde.

En hurtig tur på google, viser at Bazar i hvert fald ikke er de første
til at bruge dette udtryk. Det vælter frem med sider.  Et teaterstykke
fra 2000 bruger det i titlen - en dansk roman fra 1998 (!) bruger
udtrykket - ovenikøbet på en henkastet "sådan sagde vor morfar
altid"-måde.



Under alle omstændigheder er det skide ærgeligt, hvis du har brugt
sloganet til at promovere dig selv og at "Gud og hvermand" nu har hørt
det via Bazar... men en sag? Det tror jeg ikke du har.
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9732
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 08:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Såvidt jeg ved kan et slogan godt indgå i en varemærkebeskyttelse. F.eks. mener jeg at Avis'' "We Try Harder" slogan har været genstand for nogle sager hvor Avis har fået medhold.

I Danmark behøver man ikke nødvendigvis at registrere et varemærke for at opnå rettighederne til det, men spørgsmålet er, om din brug af sloganet er omfattende nok til at du kan gøre hævd på det. Det tvivler jeg på.

Problemet er, at den slags normalt er ret dyrt at finde ud af. Med mindre aller bare giver op, når din advokat kontakter dem første gang skal der en retssag til. Og jeg tvivler på at Aller bøjer sig for ret meget - specielt hvis modstanderen er "lille".

Så, som altid kan man sige at loven er lige for alle - men mest lige for dem der har penge! :)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9732
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 08:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tog fejl! Den Avis sag jeg snakkede om blev tabt i Landsretten - de vandt i byretten. Du kan læse kort om den her. Grunden til at de tabte sagen, mod muremester Harder, som brugte samme slogan, var at de to brancher ikke var beslægtede. Og det følger helt logikken i Varemærkeloven. Et varemærke er normalt kun beskyttet indenfor samme branche. Så jeg tror godt du kan få problemer med din "sag", da Allers magasiner, og din rådgivningsvirksomhed ikke nødvendigvis vil blive opfattet som samme branche.

Men som sagt, det koster en masse penge at få det endelige svar ...
Side 1 ud af 3 (25 indlæg)