Det er jo alt sammen smukt, de herrer, men kan I så forklare mig, hvor jeg skal finde 80.000 kr.- til et projekt? Det giver mening, hvis man ønsker at forgælde sig og dermed kaste endnu flere penge i hovedet på endnu rigere folk. Problemet med jeres tankegang kontra min er, at I kun tænker indenfor den lille boks, hvor I er placerede. Samtlige, som har skrevet herinde, er jeg ikke engang interessserede i at forhandle med. Bare måden folk henvender sig på lugter så langt væk af sælger-mentalitet, at jeg brækker mig i lårtykke stråler. Jeg er ikke interesseret i at arbejde sammen med én, som ser en guldpose hoppe rundt. Jeg er interesseret i at arbejde sammen med én, som ønsker at kæmpe ligeså meget for mig projekt, som jeg selv gør. At han så får betaling er en anden sag. Jeg bliver konstant mødt af: "Vi kan levere præcis hvad dit projekt har brug for fra start til slut. Vi har kompetencer herfra og til månen!" Det er jo bare snak. Hvad fanden kan jeg bruge snak til? Og, derudover, så er det jo nærmest uhyggeligt hvor utroligt grimme de fleste referencer folk har, er. Set fra et designmæssigt synspunkt er størstedelen af henvendelsernes referencer ikke noget, som jeg ville give mere end 50kr/timen for eller max 500 kr i alt for. I kan selvfølgelig alle sammen have ret og fjong for det, men den form for 'storhedsvanvid' som tydeligt hersker i denne branche er da for skræmmende. Alt flair for faget, udviklingen og idéerne er da efterhånden forsvundet i salgstaler og store ord som "teambuilding" og "coaching", samt timepriser som er så høje, at det er til grin. Kan I ikke se hvor det bærer hen? Måske HAR Siemens råd til at betale 600-1200kr/timen for GODT håndværk, men hvad fanden skal JEG gøre? Skal jeg låne 100.000 i banken, så jeg kan kaste dem efter middeldårlige programmørfirmaer, som leger opstiller timelønninger som de store drenge gør det? Men, jeg vil da gerne pointere, at uvidenhed sælger utroligt meget mere end bevidsthed. Forstå mig ret; det er sgu bedre at I laver røvkedeligt, let arbejde til en høj timeløn, fordi dem som anmoder om opgaverne ikke aner hvad det kræver. Det er der sgu flere penge i, så good luck med det. Jeg ville bare aldrig kunne nøjedes med den mentalitet, men der er vi heldigvis forskellige. Jeg ville aldrig nøjedes med at fuldføre et job, som ikke yder mine kompetencer retfærdighed. |
Dysp:Det er jo alt sammen smukt, de herrer, men kan I så forklare mig, hvor jeg skal finde 80.000 kr.- til et projekt?
Sure thing, hvis du lige kan fortælle mig, hvor jeg finder 3 mil. til en Ferari.
Dysp:Kan I ikke se hvor det bærer hen? Måske HAR Siemens råd til at betale 600-1200kr/timen for GODT håndværk, men hvad fanden skal JEG gøre?
Sådan er kapitalisme, utak er...
Okay, nu vil jeg prøve at være lidt mere konstruktiv. Som jeg ser det så har du reelt set to muligheder: du kan låne pengene i banken eller finde et partnerskab med en programmør/webdesigner.
Hvis du låner pengene i banken, så skal finde et firma der skal udvikle løsningen for dig. Det firma du finder lever højst sandsynligt af kunder som dig, og derfor betragter de dig som en indtægtskilde. Det betyder ikke at de ikke vil gøre deres yderste for at dit projekt lykkedes, men de står ikke last og brast med dig. Og den dag du ikke har flere penge, kan du ikke for udført mere arbejde.
Det gode ved denne model, at du ejer hele projektet selv og fortjenesten går udelukkende til dig.
Hvis du finder en partner der kan udfører arbejdet for dig, så vil vedkomne så længe han/hun tror på projektet, kæmpe for at dit projekt lykkedes. Fordi der er penge i det. Ulempen er, at du skal dele overskudet med andre.
Umiddelbart, lyder det som om, at du bør gå efter den sidste løsning. Hellere 20 % af en succes, end 100 % af en fiasko.