Det er muligt at de bestrider chargeback, men det burde være bankens problem.
Claus
Banken kan da ikke være ansvarlig for hvad du udsættes for som forbruger hos andre virksomheder? Og du mener banken så skal stå tilbage med regningen, fordi du hoppede på limpinden? Det var dog en underlig holdning. Det er selvfølgelig udelukken en sag mellem dig og den virksomhed du mener har snydt dig.
Banken er kun ansvarlige for sikkerheden på deres Credit Cards.
> Banken er kun ansvarlige for sikkerheden på deres Credit Cards.
Nej, deres ansvar går faktisk en del længere end det. Hvis du f.eks. bestiller en vare, men aldrig får den, og leverandøren alligevel trækker beløbet, så kan du lave en chargeback. Og det er muligvis denne, eller tilsvarende beskyttelser af forbrugeren du vil falde ind under her.
Præcis som Mikkel skriver så har vi som forbrugere i Danmark en høj grad af beskyttelse mod fuskere af den ene eller den anden slags der forsøger at franare os penge. Da det er bankerne der administrere vores betalingsmidler er det også dem der skal dække den slags tab overfor den enkelte forbruger. Bankerne overtager derefter kravet mod svindleren og må så finde ud af om de kan kradse pengene ind ved hjælp af Politi anmeldelse eller chargebacks. Hvis ikke har må de tage det over den risiko polje de sikkert har til det formål eller har købt sig til ved et forsikringsselskab.
Formålet med den lovgivning er at du som forbruger ikke kan stille ret meget op overfor svindlere af den type, men hvis kravet overlades til bankerne er der straks større chance for at der sker noget.
Hvis der er tale om et decideret misbrug af et betalingsmiddel er der en hvis selvrisiko (1200) hvis det er andre betalingsmidler end Dankort og kreditkort der er brugt.
Præcis som Mikkel skriver så har vi som forbrugere i Danmark en høj grad af beskyttelse mod fuskere af den ene eller den anden slags der forsøger at franare os penge. Da det er bankerne der administrere vores betalingsmidler er det også dem der skal dække den slags tab overfor den enkelte forbruger. Bankerne overtager derefter kravet mod svindleren og må så finde ud af om de kan kradse pengene ind ved hjælp af Politi anmeldelse eller chargebacks. Hvis ikke har må de tage det over den risiko polje de sikkert har til det formål eller har købt sig til ved et forsikringsselskab.
Formålet med den lovgivning er at du som forbruger ikke kan stille ret meget op overfor svindlere af den type, men hvis kravet overlades til bankerne er der straks større chance for at der sker noget.
Hvis der er tale om et decideret misbrug af et betalingsmiddel er der en hvis selvrisiko (1200) hvis det er andre betalingsmidler end Dankort og kreditkort der er brugt.
Claus
Det gælder så bare ikke hvis du har modtaget varen... I forbindelse med DROA er vi ude i en gråzone, for hvornår er varen/tjenesteydelsen modtaget? Er det når du har overført domænet, eller når du har muligheden for at gøre det efter betalingen. Du vil selvfølgelig sige det første, mens DROA siger det sidste. Og så er vi ude i en tvist som banken ikke kan afgøre selv.
Hvis varen/ydelsen er leveret og du efterfølgende føler dig snydt, kan du <b>ikke</b> kræve pengene tilbageført via banken og kan selvfølgelig ikke kræve at banken skal dække dit tab.
Der er ingen tvivl om at vi er ude i nogle gråzoner som er svære at vurdere og du har ret hvis der havde været tale om et normalt køb. Men i et tilfælde hvor forbrugeren er blevet fuppet til at afgive bestilling på noget han ikke ønsker mener jeg stadig at forbrugerbeskyttelses lovgivningen bør træde i kraft. Men det er ikke noget hverken du eller jeg kan afgøre, jeg mener bare at han bør gøre forsøget da DROA ikke skal slippe afsted med at tage folks penge uden modstand.
Der er ingen tvivl om at vi er ude i nogle gråzoner som er svære at vurdere og du har ret hvis der havde været tale om et normalt køb. Men i et tilfælde hvor forbrugeren er blevet fuppet til at afgive bestilling på noget han ikke ønsker mener jeg stadig at forbrugerbeskyttelses lovgivningen bør træde i kraft. Men det er ikke noget hverken du eller jeg kan afgøre, jeg mener bare at han bør gøre forsøget da DROA ikke skal slippe afsted med at tage folks penge uden modstand.
Claus
Det er jeg heller ikke uenig i. Forbrugeren bør selvfølgelig beskyttes i de tilfælde. Men tror ikke man nødvendigvis kan kræve banken skal holdes ansvarlig.
Som privatperson bør man først prøve at kontakte sælgeren og få pengene igen. Lykkes det ikke, kan man prøve hos banken. Men afviser banken pga gråzonen, kan man forsøge sig med diverse klagemuligheder. beløbet er jo tilsyneladende 95 Euro og grænsen for at klage er vist sat til 500,- så det ligger over grænsen Der er også muligheder her http://www.forbrugereuropa.dk/dansk/saadan-klager-du/
Som virksomhed tror jeg desværre ikke der er anden udvej end at sagsøge firmaet (medmindre banken går med til at varen ikke er leveret)
Man kan jo også altid forsøge at "true" DROA med at man vil lave en chargeback. Hvis andre har haft held med det, vil DROA nok hellere tilbagebetale beløbet end at få en chargeback med tilhørende 250,- kroner i VISA fee.
Bliv gratis medlem
Opret bruger