Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Test af Amino Sponsorlinks

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 754
Nicolai Frisch Fra  Acasma Ageras Skrevet 20-02-2009 kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er i gang med at teste vores nye service ”Amino Sponsorlink”. Med Amino Sponsorlink får du mulighed for at købe et sponsorat i lige netop den kategori på Amino, der passer dig bedst.

 

Udover at du markedsfører dig over for en rigtigt målgruppe har vi lavet systemet sådan at vi overfører linkpopularitet til dit site. Dvs. med Amino Sponsorlink linker vi direkte til din side uden nogen form for filter eller redirects.

 

Du kan komme i gang fra kun 25 kr. om ugen alt afhængig af hvilken kategori du ønsker at sponsere. Tegner du mere end 4 uger opnår du 15 pct. rabat og køber du 8 uger eller mere er der en rabat på 25 pct.

 

Servicen er udviklet af Amino’erne fra www.nfdesign.dk i tæt samarbejde med vores egen superudvikler Claus Conrad.

 

Det vil være muligt at booke et Amino Sponsorlink fra lørdag. For at tjeneste bliver bedst muligt, hører vi meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer og forslag til forbedringer på løsningen.

 

Når vi er i luften for alvor fra lørdag vil du kunne finde det nye Amino Sponsorlink på http://sponsorlink.amino.dk

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen som annoncør på Amino

 

De bedste hilsener

 

Amino Teamet.

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Frank Hellerup Madsen Skrevet 20-02-2009 kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Frisch:

Udover at du markedsfører dig over for en rigtigt målgruppe har vi lavet systemet sådan at vi overfører linkpopularitet til dit site. Dvs. med Amino Sponsorlink linker vi direkte til din side uden nogen form for filter eller redirects.

Hej Nikolai,

Godt initiativ med produktudvikling på annoncerne - men I bør genoverveje ovenstående, så I ikke får et dask fra Google for at sælge links. Det vil være synd.

Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 754
Nicolai Frisch Fra  Acasma Ageras Skrevet 20-02-2009 kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, vi skal ikke lave noget som hverken skader annoncørerne eller Amino. Men flere SEO-firmaer tilbyder allerede en løsning som ovenstående, hvor man kan købe sig ind via et netværk af sites. Vi har lavet en løsning, hvor vores brugere langt bedre kan udnytte at ens annonce er placeret 100 pct. relevant.

Nicolai

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Frank Hellerup Madsen Skrevet 20-02-2009 kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Jeg citerer lige fra en Google-artikel om at indberette link-sælgere:

"Det er i strid med Googles retningslinjer for webmastere at købe eller sælge links, der overfører PageRank, og det kan få en negativ indvirkning på webstedets placering i søgeresultaterne.".

(Jeg har tilladt i ovenstående at oversætte "pass" til "overfører" i stedet for "forbigår" som i den oprindelige danske oversættelse. Læs evt. den engelske version her)

At SEO-firmaer måtte tilbyde, at man kan købe links via et netværk af sites ændrer ikke på, at Google ikke kan lide salg af links, der overfører pagerank. Derfor synes jeg, at I skal smække et nofollow på de links eller noget tilsvarende.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9654
Mikkel deMib Svendsen Fra  Waimea Digital Skrevet 20-02-2009 kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Nicolai - tro mig når jeg siger at i SKAL

  1. Holde op med at sælge links med det argument at det øger folks PageRank
  2. Tilføje rel=NOFOLLOW til alle sponsor links med det samme

Jeg har set alt for mange kedelige eksempler på, hvordan websites er blevet røvbollet af Google når de har opdaget at der sælges links. Og med et prominent website som Amino, så kan du være næsten 100% sikker på at det vil ske.

Så med mindre du helt vil undvære Google så SKAL du gøre som jeg anbefaler. Det er VIRKELIG vigtigt!

Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 754
Nicolai Frisch Fra  Acasma Ageras Skrevet 20-02-2009 kl. 14:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel m.fl. - Vi tager jeres feedback meget seriøst. Jeg var ikke klogere end når jeg kender et navngivent SEO-frima som sælger en løsning a la vores, hvor man betaler et månedligt gebyr for at få sit link på et bredt udvalg af sites, så var det ikke noget problem.

Men vi får naturligvis lavet det sådan, at løsningen ikke skader vores site. Jeg får fjernet annoncerne vi har lavet omkring pagerank.

Nicolai

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9654
Mikkel deMib Svendsen Fra  Waimea Digital Skrevet 20-02-2009 kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Nicolai - Google tager faktisk det med at købe og sælge links SÅ alvorligt at de lige har straffet et af deres egne websites - Google.co.jp ved at sænke sitets PageRank fra 9 til 5 fordi de var så åndssvage at købe links til Google i Japan.

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9654
Mikkel deMib Svendsen Fra  Waimea Digital Skrevet 20-02-2009 kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Frisch:

Mikkel m.fl. - Vi tager jeres feedback meget seriøst. Jeg var ikke klogere end når jeg kender et navngivent SEO-frima som sælger en løsning a la vores, hvor man betaler et månedligt gebyr for at få sit link på et bredt udvalg af sites, så var det ikke noget problem.

Men vi får naturligvis lavet det sådan, at løsningen ikke skader vores site. Jeg får fjernet annoncerne vi har lavet omkring pagerank.

Nicolai

 

Nicolai - det er da slet ikke det samme. I sælger linksAmino - det andet er et (mere eller mindre godt skjult) netværk. Det er LANGT mere risikabelt at sælge links direkte fra et website som Amino - særligt når man skriver at man sælger PageRank. Det er, at stille sig op og pisse Google lige i fjæset - det finder de sig ikke i.

Det er bestemt også risikabelt at købe links via netværk - ligesom det kan være meget risikabelt for de websites der deltager i dem. De fleste af den slags netværk bliver med tiden trævlet op af Google, og så falder websites på stribe ud af Google.

Køb af links - for det foregår skam - er en tricky business, som man skal være virkelig dygtig for at håndtere nogenlunde sikkert. Desværre er der en del krejlere i denne branche der helt åbenlyst ikke aner hvad de laver. Sur røv for dig og alle de andre der måtte lytte på deres vrøvl.

Tilmeldt 9. Nov 08
Indlæg ialt: 82
Rune Risom Fra  Hungry.dk ApS Skrevet 20-02-2009 kl. 14:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt enig med Hr. Svendsen. At forsøge at sælge "pagerank" er en glidebane i sig selv, og derudover så skal Google nok opsnuse det, det er bare et spørgsmål om tid. Og når det sker, så vil ikke bare Amino blive ramt, men muligvis også de annoncører som identificeres som værende en del af setuppet.

 

Amino er så godt et forum, at det snildt burde være muligt at kapitalisere på annoncerne uden at skulle indblande linkjuice i produktet. Især når de er content-relevante og vises til et fokuseret publikum.

Fra Søborg
Tilmeldt 21. May 08
Indlæg ialt: 754
Nicolai Frisch Fra  Acasma Ageras Skrevet 20-02-2009 kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ved at blive rettet, så det virker korrekt og i overensstemmelse med Googles retningslinier inden vi går live.

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere