Direktør, Administrerende Direktør, CEO m.m., skal man passe på med at bruge ved for små virksomheder. Det kommer meget hurtigt til at virke som om at man "puster sig op".
Jeg synes den er lidt jantelovsagtig den udtalelse. Der er mange situationer hvor det kan være nødvendigt og et krav at have en titel af den slags uden at det er stort firma. Hvis man er adm. direktør, så er det jo det man er uanset om aps'et kun er med 4 ansatte.
Men det er jo forskelligt fra branche til branche. Nogle brancher kører meget i engelske prangende titler - som f.eks. i IT-branchen. Jeg kan som eksempel bare se på titlerne på nogle af de visitkort vi trykker netop for virksomheder i IT-branhen. Nogle er "bare" "Consultant", men hos andre er det så stukket helt af, så de har både "Junior Consultant", "Senior Consultant", "Specialist Consultant" m.fl.
Der er ikke tale om prangende titler. Der er tale om forskellige niveauer af enten ekspertise eller avancement. Altså har det ikke en skid at gøre med prangende titler. Det er vist kun i dine øjne at det virker prangende.
Mange af disse titler anvendes bla. i store konsulenthuse med flere tusinde ansatte over hele verden. Det er vigtigt at kunne inddele konsulenter dels efter evner, ekspertviden og ansvarsgrad i hierakiet. ydermere er det utroligt vigtigt at kunne sende de rigtige konsulenter afsted til kunderne. Det duer ikke at en kunde betaler 3K i timen for en "konsulent". Men sender man en senior consultant vil der alt andet lige være en større sikkerhed for at det er en med stor erfaring og viden.
En af de titler som jeg godt kan finde lidt sjove er sådan en titel som "Account Manager". I 9 ud af 10 tilfælde er det, det som vi normale dødelige danskere ville kalde en sælger. Der er så grader af dette så som "Account Manager Assistent" - Salgsassistent? - "Senior Account Manager" - Det må så være ham som slipper for at være kørende sælger...? "Senior Division Account Manager" - den har jeg så ikke helt luret endnu... "Key Account Manager" og jeg kunne blive ved.
/Jesper
Igen her går det galt. En sælger og en Account Manager er ikke det samme. En sælger der sælger dig en hårtørrer i elgiganten er vist ikke helt på niveau med den account manager der sælger en olieborekontrakt i bolivia til 160 mill?
En account manager assistent er en der assisterer account managereren, det er ikke det samme som en salgsassistent. En salgsassistent er typisk en person i et supermarked eller førnævnte ansatte fra elgiganten. En assistent til account manager er mere at betagne som en salgssekretær med kunde ansvar. Senior og senior divsion account manager er titler der igen beskriver avancement. I store huse er der behov for at have mange typer funktioner i salgsafdelingen. Key account manager er den der sidder med en nøje udvlagt gruppe af virksomhedens bedste kunder. Så den skal man ikke kimse af..