Nu er det ikke så aktuelt for mig, for de kan af forskellige årsager ikke bruge noget som helst fra min krop. Men jeg synes nogle af de officielle udtalelser der har været i forbindelse med den aktuelle kampagne virker en anelse højrøvede på en måde som jeg bestemt ikke tror gavner sagen. Dertil kommer, at jeg fortsat mener, at der er mange uafklarede forhold, som jeg bekymrer mange.
I forhold til det første synes jeg f.eks. ikke det er smart at nedgøre dem der ikke tilmelder sig registret og påstår at de derved ikke har taget stilling. Det kan de meget vel have gjort, og NETOP taget stilling til, at det vil de helt overlade til deres efterladte. Eller de har taget stilling til, at de ikke vil være med i et register, der potentielt set kan udnyttes på tværs af lande på en måde, som de ikke kan stå inde for. At man er uenig betyder ikke at man er uvidende eller ikke har taget stilling.
I forhold til det andet har jeg selv haft mine bekymringer (sådan generelt, for jeg kan som sagt ikke selv bruges til noget) i forhold til hvor organerne ender, og hvilke organer vi får, når der ses på internationale samarbejder. Og jeg har også haft det lidt svært ved, at organer i mange lande er en kommerciel vare i modsætning til den opfattelse de fleste i Danmark har, af at det er en "kollektiv" vare, som dem det avner mest skal have uanset hvor rige de er.
Jeg synes ikke disse forhold er blevt diskuteret ordentligt offentligt og jeg synes ikke at dem der måtte være mere kritisk overfor sådanne forhold har fået tilstrækkelige garantier for hvilken etik der følges.
Alt dette skal bestemt ikke opfattes sådan at jeg er imod dner-organer. Bestemt ikke! Men jeg synes bare at man skal passe på med, at undskylde egne manglende evner til at kommunikere sagen ordentligt ud, og svare på de bekymringer målgruppen måtte have, med at de er målgruppen der bare ikke gider at tage stilling. Det er nedladende og vil ikke skabe en større lyst fra målgruppen til at deltage - og det var jo ligesom meningen.
Naturligvis er det surt at sidde som leder af en kampagne, der havde som mål at skaffe 50.000 tilmeldinger, og så kun få 18.000. Det ville også være surt hvis det var en privat virksomheds reklamekampagne. Men det nytter altså ikke noget, at skyde skylden på de kunder man ikke fik konverteret og brokke sig over, at det bare er fordi de ikke har taget stilling. Det er altså den slags argumenter vi hører fra de tyndeste MLM-koncepter og den slags og ikke noget jeg havde forventet fra et område som organ-doneri, der bør behandles langt mere seriøst.