9 ud af 10 ej tilmeldt donorregistret

Fred være med det, men jeg har svært ved at forestille mig at det er den konklusion 5,5 millioner danskere er kommet frem til.

Du skal jo også huske dem der har "tilmeldt" sig er dem der har været inde på nettet og tilmelde eller dem der har sendt det med posten, der er også mulighed for bare at udfylde det lille skema der og have det i pungen, det kan jo være der er mange der har benyttet den mulighed.

Plus alle dem der ikke har mulighed for at donere. Hvorfor skal de ind og trykke ja eller nej når det allerede står ideres journaler, det tager jo en stor del af de 9/10, da jeg tvivler på at drankere, narkomaner, og folk der lider af sygdomme i organerne har mulighed for at donere deres slidte organer om de så ville :)

Der kan være mange ting der spiller ind.

Min kæreste har ikke fået det gjort endnu, men vil heller ikke have jeg gør det, måske nogen er bange for at tage stilling til noget efter en død der virker så fjern fra det liv man fører i en ung alder af sit liv :)

Jeg havde svært ved at tage beslutningen, da jeg syntes det var meget ubehageligt at tænke på og derfor udskød jeg det løbende.
Men så tænkte jeg på om jeg ville have organer fra en anden hvis det gik galt for mig og det ville jeg meget gerne og så syntes jeg beslutningen var rimelig simpel. I princippet syntes jeg at dem der ikke vil dele, heller ikke skal have... Jeg er klar over at det måske er lige lovligt hårdt, men jeg kan egentlig ikke se hvorfor det ikke skulle være sådan.

Dbh Martin

Jeg har tilkendegivet min holdning til donarorganer og jeg har såmænd også oprettet et Livstestamente - jeg vil ikke sidde som grøntsag og koste samfundet penge og min familie sorg og bekymringer.

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4504?_FOLDER_ID_=1023070215164539

Mette

Jeg tog selv stilling dengang jeg som 19 årig købte en motorcykel - først som bloddonor og ca ½ år efter, da jeg fik fat på en organdodor-brochure (dengang var de ret svære at få fat på).

For mig ligger (lå) der der tre ting bag.
En eller anden form for kosmisk karma... motorcykel = dødsmaskine (tror jeg det var min mor kaldte det) så jeg tænkte, at hvis jeg udsætter både mig selv og andre for større fare, ved at køre motorcykel, så bør jeg også på forhånd "betale lidt ind på kontoen"

Det der den dag i dag, gør at jeg stadig er organdonor (og bloddonor fra tid til anden, når de vil have mig), er at det
1) er mit ønske og valg. Min krop - mit valg.
2) i det utænkelige tilfælde, at jeg ligger hjernedød og i respirator, så skal min familie ikke også døje med at skulle tage stilling til organdonation. Jeg har truffet valget, de har ikke ret til at ændre på det, jeg får det som jeg vil have det, og forhåbentlig gør jeg min familie en god tjeneste på forhånd.

Selvsagt er den der med kosmisk karma nok ikke et godt sælgende punkt - men I kan vel alle relatere til punkt 1 og 2.
Træf dog et valg (ja eller nej) og så tag en smule ansvar overfor evt. kommende efterladte (antageligt folk du elsker) og foretag en officiel registrering af dit valg. Det tager ikke mere end fem minutter og du kan altid løbende ændre det.

Desuden så kan din krops organer være med til at redde op til flere mennesker liv - i en situation hvor du selv ikke kan bruge dine organer til mere.

Martin Thorborg:

I princippet syntes jeg at dem der ikke vil dele, heller ikke skal have... Jeg er klar over at det måske er lige lovligt hårdt, men jeg kan egentlig ikke se hvorfor det ikke skulle være sådan.

Jeg mener den bedste løsning, er at gøre det lovpligtigt at træffe valget. Tillykke med de 18 år. Her er en blanket og en brochure om organdonation. Du skal have truffet og registreret et valg inden et ½ år, eller er det et automatisk ja. 

Jacob:

Ahh. Jeg er rørende enig. Jeg har taget stilling til mange ting, men jeg har ligeledes ikke skulle registrere det nogen steder. Så kunne man jo ikke lave andet.

/Jacob 

Okay, jeg troede jeg ville have respekt for de fleste grunde folk kunne have til ikke at registrere sig, men at du ikke mener at du har tid til at registrere dig Jacob, det har jeg så ingen respekt for. Det tager ikke længere tid at registrere sig end at skrive det indlæg du lige har postet herinde.

/Jesper

Arrh..Jesper.

Den var under din standard.

Det korte af det lange er at jeg har taget stilling, men kan ikke se hvorfor man skal sige "nej" via en registrering. Så kan det jo blive en uendelig spiral af ting man skal sige ja og især nej til (via registreringer osv.) Skal jeg også tage ind til den nærmeste kirke og udfylde en kupon med "Tror du på livet efter døden, ja eller nej?"

Jeg mener at hvis man ikke vil være medlem af "klubben", så får man heller ikke et fint medlemskort, og så har man jo taget stilling. Alt andet er spild af ressourcer.

/Jacob