Iværksættere har ikke krav på erstatning!

Her til morgen har jeg modtaget den mest groteske dom jeg i mit liv har set - en dom der klart siger, at hvis man er iværksætter har man ingen krav på den erstatning man ellers ville få, hvis man var lønmodtager!

Sagen handler om det hus som jeg og min kone købte sidste år. Kort efter indflytingen finder vi ud af, at sælger har "glemt" at oplyse om det fulde energiforbrug i ejendommen. Helt nøjagtigt oplyste sælger (i samtlige dokumenter i sagen) at de havde et EL-forbrug på ca. 8.500 kw/t - men det korrekte tal var faktisk over 24.000 kw/t, eller det der svarer til ca. 2.300 kroner mere om måneden i EL! (Hvilket naturligvis vil blive endnu mere som energipriserne stiger over årene)

Under almindelige omstændigheder ville det udløse en erstatning på 6-10 gange den årlige meromkostning, vi som købere er blevet påført. Men det gælder åbenbart ikke hvis man er iværksætter. Dommeren mener ikke, at vi skal have en krone, på trods af at han understreger i dommen, at sælger og ejendomsmægler bærer det fulde ansvar for de forkerte oplysninger forud for handlen.

Huset er købt privat. Der er en del af huset som er afsat til erhverv, og som jeg bruger til en af mine virksomheder - en virksomhed der er 100% ejet af mig selv. Efter anvisning fra revisoren, så vi gør alting helt rigtigt, lejer virksomheden så erhvervsdelen af min kone og jeg privat, og betaler de omkostninger der direkte knytter sig til erhvervsafdelingen. Men det er dog fortsat os privat, der indtil vi eventuelt om mange år sælger huset igen formelt og praktisk hænger på ejendommens omkostninger. Og om min virksomhed fortsætter med at leje erhvervsdelen i al den tid vi skal bo her ved jeg naturligvis ikke. Måske ender vi med at bruge denne del til bolig også - det må vi gerne, og som børnene bliver større er det bestemt ikke utænkeligt.

Dommeren mener ikke, at skal have erstatning, fordi han ikke mener, at det er bevist at vi personligt - som er køberne, har lidt et tab. På trods af, at virksomheden er 100% ejet af mig selv, holder dommeren fast i, at der ingen sammenhæng er mellem virksomheden og os privat. Det er somom, at opfattelsen er, at en virksomhed jo er sådan en bundløs kasse med penge man bare kan tage af uden det har nogle konsekvenser. Men det har det naturligvis - det ved alle os iværksættere! De penge der bruges på EL, kan ikke udbetales i løn eller bruges til nye investeringer i mere iværksætteri. Og når virksomheden er 100% ejet af mig personligt og jeg er den eneste ansatte, ja så er der altså kun et sted at "sende regningen" ... Jeps, til undertegnede!

Med andre ord, hvis jeg ikke havde været iværksætter, så havde vi fået erstatning. Det er en iværksætter-dom som jeg synes er meget problematisk!

Hvis jeg nu ikke havde været iværksætter, og jeg f.eks. havde været ansat med en god løn der bl.a. skulle dække min hjemme-arbejdsplads, ja så havde vi fået erstatning, sådan som jeg forstår dommen. Og det er også det retspraksis har vist i andre lignende sager. Der ligger endda en højesteretsdom med en faktor 10, som ligner vores, og som vores advokat naturligvis har brugt som en del af grundlaget i sagen. Men i den sag var der så heller ikke iværksætteri indblandet.

Jeg synes det er virkelig tragisk - ikke bare for mig selv, at denne dom er faldet sådan ud. For signalet er helt klart: Lad være med at være iværksætter, hvis du vil have samme beskyttelse under erstatningslovgivningen som "almindelige" lønmodtagere.

En ting er, at erstatningslovgingen i Danmark generelt set er for dårlig, som jeg tidligere har skrevet om på min blog, men det er da katastrofalt, at den begrænsede erstatning man så trods alt burde have mulighed for at få i sager som denne, i henhold til lovgivngen, kan saboteres af at man har valgt at være iværksætter frem for lønmodtager. Det bør da ikke spille ind!

Dommen kan naturligvis ankes, og vi har også nogle andre ting i gang, men alt det vil jeg af naturlige årsager ikke skrive om her, i en åben debat.

Jeg synes efterhånden der er ved at være lidt for mange af den her type situationer, hvor vi som iværksættere oplever at blive behandlet ringere end alle andre - alene fordi vi er sådan nogle "underlige iværksættere", i stedet for bare at få os et "rigtigt arbejde".

Jeg tror ikke lovgiverne som sådan har sat sig ned og tænkt: Nu skal vi rigtig finde alle mulige måder at genere iværksætterne på, men jeg tror til gengæld heller ikke at de har haft særlig meget fokus på de huller i lovene der kan opstå som følge af at folk er iværksættere. Disse huller må og skal lukkes! Hvis vi gerne vil være en iværksætternation nytter det ikke noget, at vi som iværksættere i så mange situationer stilles væsentligt ringere end andre borgere, alene fordi vi er iværksættere. Udover at det ikke stimulerer til mere iværksætteri, så synes jeg ganske enkelt heller ikke at det er rimeligt. Uanset om folk vælger at blive iværksættere eller lønmodtagere, så må og skal de samme basale regler i samfundet gælde os alle - vi skal have den samme beskyttelse, og vi skal stå til samme ansvar. Og naturligvis skal erstatningslovgivningen også gælde uanset hvilket arbejdsliv man iøvrigt har valgt eller hvor godt man tjener.

Hm.... 

Jeg har prøvet en situation hvor det at jeg var iværksætter gjorde at jeg ikke havde mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste.

Som nogle af jer ved har vi haft en del udfordringer med vores yngste børn som begge har et handicap at slås med. Da vi - især jeg - gennem de sidste par år har faret frem og tilbage til div. kontroller og behandlinger på sygehuset + har haft syge børn ret ofte, har det betydet en hel del i forhold til at være iværksætter og ikke mindst tiden.

Jeg spurgte derfor kommunen om det ikke var muligt at få tabt arbejdsfortjeneste de dage hvor jeg var nødt til at have børn hjemme (pga. deres sygdom) + de dage hvor jeg var nødt til at have børn hjemme OG skulle på sygehuset til endnu en kontrol.

Næ nej, det kunne sørma ikke lade sig gøre fordi jeg var selvstændig, og endnu værre fik jeg bemærkningen : Du har jo selv valgt det.

Jeps, jeg har selv valgt det og det er jeg stolt af, men hvorfor skal jeg stå ringere stillet end en person der er lønmodtager? Ved at jeg har valgt at springe ud som iværksætter - gjorde det endda primært pga. desperation og frustration over alt det der skete med mine børn - er jeg jo ikke en byrde for samfundet og det burde dælme da - om ikke belønnes - så bestemt heller ikke gøre at jeg bliver straffet.

Men nej, på trods af de fik dokumenter til den store guldmedalje samt kommunikation frem og tilbage, så bankede jeg bare panden mod en mur.

Min kære mand som er elektriker og lønmodtager kunne derimod uden problemer få tabt arbejdsfortjeneste, men da han kører mange projekter er det lidt sværere "bare at tage fri" og vi valgte i fællesskab at så måtte vi klare os selv uden den tabte arbejdsfortjeneste og håbe det bedste.

Jeg behøver vel ikke sige at det har givet nogle stressende perioder og været pænt hårdt psykisk, når jeg har været nødt til at rende 350 km i timen for bare at nå det jeg skulle - så måtte jeg bagefter sidde og overveje hvordan jeg så fik nået alt det jeg gerne ville.

Men det meste er nu bag os, lægerne ved stadigvæk ikke hvad vores små børn fejler, men situationen er ved at være under kontrol da vores børn nu i det mindste får den hjælp de skal have.

Birgit

Ikke at det skal lyde som en opfordring, men man forstår jo på baggrund af jeres fortællinger godt, hvorfor et udlandsk selskab med skjult ejer og nominel (fiktiv) direktør og hvor man selv "bare" er ansat lønslave, virker interessant på mange forskellige områder.

Hurra for et samfund, hvor initiativ og det at tage en chance, ikke belønnes.
Hvor er det i øvrigt trist, at når regeringen ikke holder sine løfter på lige præcis dette område, så mangler der en liberal opposition der kan tale de selvstændiges sag. 

Mikkel deMib Svendsen:

De sagsøgtes forsvarer fremførte da også under sagen, at når de nu gik så godt for mit selskab økonomisk, så kunne det da ikke være det store problem med "de par tusinde ...". Eller med andre ord: Fordi det går godt for din virksomhed, så skal du ikke have godtgørelse for det tab andre har påført dig. Det er da en underlig holding. Gælder det så også, når jeg kommer ned i Brugsen for at returnere en bakke rådne tomater, eller en Cola uden brus? Kan de så også bare sige - nej, Mikkel, du tjener for meget til at få byttet de varer ...?

Haha, genialt. Nej jeg kan se, at der ikke er en arbejdsgiver over dig, som først tjener på dig, derfor tilkendes du ingen erstatning eller returret.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at en af mine venner som driver en dykkerskole på Bali, engang fortalte at dernede, der beregnes ens firma skat, ud fra et der kommer en person/embedsmand og kigger på de fysiske lokaliteter og ud fra et "helhedsindtryk" af hvordan firmaet ser ud til at klare sig, fastsættes det beløb man skal betale.
Grinte af det dengang, men nu lyder det næsten til at være et bedre system end den danske nej du er iværksætter og dermed synonym med succes og rigdom. At betale alting selv!

Mikkel deMib Svendsen:

Sagen handler om det hus som jeg og min kone købte sidste år. Kort efter indflytingen finder vi ud af, at sælger har "glemt" at oplyse om det fulde energiforbrug i ejendommen. Helt nøjagtigt oplyste sælger (i samtlige dokumenter i sagen) at de havde et EL-forbrug på ca. 8.500 kw/t - men det korrekte tal var faktisk over 24.000 kw/t, eller det der svarer til ca. 2.300 kroner mere om måneden i EL! (Hvilket naturligvis vil blive endnu mere som energipriserne stiger over årene)

Hej Mikkel

Har du nogensinde fundet ud af, hvorfor sælger skrev at DE KUN brugte 8.500 kw årligt i forhold til at DU bruger 24.000 kw årligt??

mvh  

Mikkel deMib Svendsen:

Problemet er, at det at man ikke får korrekte oplysninger i forbindelse med en ejendomshandel, ikke i sig selv udløser en erstatning. Det synes jeg det burde. Som en form for bod. I Danmark skal man dokumentere sit tab for at kunne få erstatning, og når dommeren så mener, at vi ikke personligt har lidt noget tab, så skal vi heller ikke have erstatning, selvom det anerkendes at sælger afgav forkerte informationer.

For at belyse problemet, burde du måske forinden køb have undersøgt, om de 8500 kw var rimeligt sat, set med en købers øjne, hvis for eksempel huset er på 300m og er EL opvarmet og uden isolering, så burde man måske nok selv have været skeptisk fra starten og undersøgt det før man købte ejendommen.

Måske er det nok sådan en dommer ser på sagen..

mvh  

Nej, det er slet ikke der problemet ligger. Ejendomsmægleren har iøvrigt erklæret i sagen, at de ikke fattede mistanke. Og når de, som professionel mægler ikke fatter mistanke, kan man naturligvis heller ikke forvente at en amatør vil gøre det. Så det har der heller ikke været rejst tvivl om i sagen.