Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-indkomst er noget værre makværk

Side 4 ud af 4 (36 indlæg)
Tilmeldt 15. Aug 05
Indlæg ialt: 142
Skrevet kl. 21:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er med til at supportere lønmodulet i vores brancheløsning til C5.

LetLøn/eIndkomst har intet med at lette noget som helst for iværksættere eller firmaer i det hele taget. Mængden af informationer, der skal indberettes til Skat er efter vores beregninger ca. 10-doblet. Det er blevet fuldstændig vanvittig kompliceret at lave løn - og det er ikke kun for små virksomheder.

Pre-2008: Lønbogholdere skulle som regel regne med at rykke 2-3 dage ud af kalenderen mellem jul og nytår for at lave afregninger af SH, afstemme A-skat mv. Og så i januar bruge 4-5 dage på at gøre alt klar til S73/74 og revisoren.

Post-2008: Lønbogholdere skal nu afsætte 2-3 dage hver eneste måned til at lave afstemninger.

Jeg skylder at nævne at vores kunder i snit har 50 ansatte og er under overenskomst - 10-doblingen er ud fra at alt er blevet månedsvis indberetning. Før skulle kun pensionen, MIA-systemet og totalbeløb for A-skat og AMB indberettes. Nu skal statistik til DA/DS, ATP (på et tidspunkt inkl. barselsordning) og beløb for AMB/A-skat indberettes for hver enkelt medarbejder. Hvis det så bare var at indberette tallene var det måske udholdeligt, men det stort set alle glemmer er at med alle indberetninger følger også afstemninger. Før lavede man lønafstemninger 1-2 gange om året for de her middel-små virksomheder - nu er man tvunget til at gøre det hver eneste måned.

Det er en enorm administrativ byrde - og fuldstændig ude i hampen. Chancen for at Skat kan fange flere snydere er utopisk og i bedste fald langt ude i fremtiden. Som sagt har jeg været med på sidelinjen i indførelsen af eIndkomst - og for det første er deres dokumentation mangelfuld, er blevet tilrettet utallige gange - og deres brugerinterface er så ringe at man skal være mere end almindeligt kvik for at finde rundt i det. Alt går som udgangspunkt ud fra at man ved, hvilket nummer hvert enkelt felt på S74 har, når man skal kigge i de indberettede tal. Vi har talt det til 10 museklik for at finde et enkelt indberettet beløb på en enkelt medarbejdere for et bestemt felt. Og for at de ikke skal være løgn kræver det 10 nye museklik til den næste medarbejder. Så for at finde en fejl i de indberettede tal, skal man det cirkusnummer igennem uhyggelig mange gange.

Hvad der er endnu værre var når vi skulle have information om de tekniske formater... der var 3 (!) personer, der vidste noget om det - og her snakker vi midt-november - halvanden måned før deadlinen for at samtlige danske virksomheder skal indberette til det nye system.

Iøvrigt - bare fordi man anvender DanLøn/Multi-Data/Lessor løn slipper man ikke for at skulle sidde og glo alle listerne med tilfældige koder for Danmarks Statistik igennem - og man slipper ikke for afstemningerne.

Jeg giver Peter/DeMib ret - det er en gang makværk, der er hastet igennem, mangelfuldt indført, unødigt kompliceret og amatøragtigt opbygget. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen, der er da dejligt at høre, at du Magnus er enig, og at du har tilmed har været meget tæt involveret med/ i diverse problemstillinger

med hensyn til Eindkomst.

Tilmeldt 15. Aug 05
Indlæg ialt: 142
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hehe - det er det uheldige ved at være uddannet revisorassistent på en IT-arbejdsplads Geeked - man bliver draget med i den slags problemstillinger, som man helst så sig foruden. Til orientering mener Skat at der var omkring 10.000 arbejdspladser tilmeldt frivilligt i 2007 - vi havde 2 af dem. Der har været forbedringer i systemet bevares, men der er godt nok mange børnesygdomme tilbage.

 Vores store problem er at vi ikke har resourcerne til at være med i deres fokus-grupper osv. Det kan de 'store' - og dermed har de en kæmpe fordel. Det gør at vi på forkant er bag ud i de her manøvrer. Det koster os %-vis meget mere for hver ny ting de finder på, end for de store. Det mener jeg er decideret konkurrenceforvridende (hvilket ironisk nok er grunden til at man ikke kan anvende Skat's system alene... hvilket godt kan få en til at bryde hysterisk ud i latter).

Tilmeldt 15. Aug 05
Indlæg ialt: 142
Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Lidt tilfældig historie, som evt. kan klargøre, hvorfor eIndkomst/LetLøn er gået så galt som det er.

Oprindeligt var tanken at systemet skulle kunne klare alt lønbehandlingen - dvs. at hvis man kendte brutto-lønnen - kunne man indtaste den på Skat's hjemmeside, få en lønseddel, A-skat beregnet automatisk, alt indberettet til pensionsselskaber, Skat, Danmarks Statistik implicit. Derfor kaldte man det LetLøn. 

Det faldt ikke helt tilfældigt sammen med eIndkomst som egentlig oprindeligt var et særskilt prestigeprojekt. Tanken med eIndkomst er en øget kontroltanke, for at afsløre socialt bedrageri, skatteunddragelse og andre fæle ting. For ikke at bebyrde virksomhederne med to forskellige systemer, blev det besluttet at slå projekterne sammen. 

Alt i alt glimrende tanker - der var bare et par problemer i tilgangen. Hvis det blev gennemført fuldt ud, ville MultiData mfl. fuldstændig miste deres berettigelse - deres niche var ligesom ikke-eksisterende længere. Samtidig ville der være en del virksomheder, som ville være mere end almindeligt knotne efter i dyre domme at have investeret i EDB-systemer til håndtering af problemstillingen.

Derfor valgte man at lave en interim løsning. Man beholdt tanken om at jo hurtigere og mere specificerede oplysninger Skat modtog, desto bedre kontrol og forebyggende nødværge kunne de foretage. Dvs. månedlige indberetninger, elektroniske skattekort (for at undgå at arbejderen brugte samme hovedkort ved flere arbejdsgivere) og fælles indberetning af samtlige oplysninger. Man lavede så en kommunikationsløsning, som eksisterende og nye lønsystemer/lønbureauer kan koble sig på med XML-standarder for dataudveksling sideløbende med en brugergrænseflade, som kunne anvendes af de virksomheder, som ikke har lønbureauer/lønsystemer.

Et par umiddelbare konsekvenser:

 * Alt blev lige pludselig temmelig omfattende - ikke nok med at der skulle laves en ren snitflade for hvad lønsystemet skulle behandle - derudover skulle der stampes en XML-standard op af jorden til dataudveksling, som kan håndtere samtlige indkomstarter både inde fra Skat og Danmarks Statistik. Der skulle derudover laves en brugergrænseflade til de små virksomheder og kommunikeres ud, hvad der blev forventet af dem.

* Alt arbejde for virksomheden blev lige pludselig fordoblet i forhold til den oprindelige tanke - de skal stadig beregne lønnen (en ikke-triviel opgave) samtidig med at de skal interagere med et nyt indberetningssystem, som godt nok benytter samme koder (for DA/DS' vedkommende), men hvor returdata lige pludselig skal læses i en XML-standard.

Og det har resulteret i at Skat er lagt ned mandskabsmæssigt - forskellige regioner svarer forskelligt på de samme spørgsmål, telefonkøerne er alen-lange og serverne kan ikke klare belastningerne fra 600.000 virksomheder der indberetter på samme tid. Virksomhederne er lagt ned. De små lønbureauer er lagt ned. De små edb-firmaer, som har været tåbelige nok til at lave deres egen lønløsning er lagt ned. Medarbejdere får ikke deres berettigede løn. Og især for 14 dages ansatte afløsere, vikarer og andet godtfolk er der ikke nogen løsning i udsigt. De må leve med at de kun får deres fradrag sporadisk.

 And that is how shit happens... En visionær tanke udsat for den politiske virkelighed med interesseorganisationer og bureaukrati.

/historietime ovre 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Interessant historie, som virkelig giver stof til eftertanke.

Fra Varde
Tilmeldt 21. Aug 07
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter

Jeg kan kun være enig med dig. Det er noget værre rod. For at du/eller andre kan undgå de samme fælder som jeg er røget i vil jeg lige beskrive nogle at de konsekvenser jeg har oplevet med både e-indkomst og letløn.

Jeg har enkelte kunder som bruger letløn (skats lønberegning) i 2 tilfælde er oplysningssedlerne blevet indberette 2 gange og ved gud ikke om jeg bliver kontaktet af skattecentret med en bemærkning om at indberettet skat og oplysningssedler ikke stemmer overens - STØN!

Jeg har en kunde der bruger Danløn og en på Dataløn. Til jer der bruger disse lønservices; Lad være med at tro at det virker. Der er problemer med at skats opdateringer ændre i skattekort efter du har indberettet løn og sendt den. Jeg har således måtte lave løn til en medarbejde manuelt for jeg kunne ikke få noget skattekort i Danløn. I Dataløn fik 7 medarbejder udbetalt løn efter bikort og en enkelt fik et fradrag på kr. 253,- Specielt dataløn var jeg meget ophyggelig med at få lavet korrekt og få tastet de rigtige skattekort men efter jeg havde sendt lønnen var der kommet en opdatering fra skat hvorefter det hele var blevet ændret.

Men harme var specielt stor de jeg efterfølgende i pressen hører at SKAT beskylder arbejdsgiveren for ikke at have været grundige nok med at hente de rigtige skattekort.

Så makværk det må man i den grad sige.

Side 4 ud af 4 (36 indlæg)