Vi er to der er igang med et projekt, som omhandler en hjemmeside. Her skal vi bruge nogle annoncører, så vi kan få nogle penge, til at betale nogle udgifter, som siden har.
Vi har ingen erfaring omkring markedsføring på nettet - hvor meget man kan få pr. reklame osv.
Håber der er nogen herinde der kan hjælpe os, eksempelvis direkte, eller med nogle gode links etc.
Fortæl lidt mere om sitet - så er det nemmere at rådgive.
Det har ret stor betydning for indtjeningspotentialet om sitet handler om investering i ejendomme i Berlin, Om hvor man køber de billigste flybilletter eller om sitets primære fokus er snydekoder til Habbo Hotel.
Det er en lidt speciel ide, men man kan sige det er en slags community site. Hvor folk der lytter til musik kommer ind. Dog vil det få en masse funktioner, som jeg desværre ikke kan gå i dybden med, da disse er meget nytænkende.
Hmmm. Communitysites er sjældent i den højeste kurs hos annoncørerne.
Jeg vil anbefale Jer at begynde med at smide et tag på fra eet af netværkene, ser selv optimerer og viser de mest egnede reklamer til Jeres site. Prøv at rotere lidt imellem de forskellige systemer, så I finder frem til det, der giver Jer den højeste eCPM (effektive pris pr visning).
For starters vil jeg anbefale Jer at prøve kræfter med Google AdSense og Tradedoubler. Hvis I er lidt mere eventyrlystne kan I prøve kræfter med de forskellige affiliate netværk som Euroads, Retail Internet, Bransholm og Blæsbjerg og hvad de ellers hedder, men mig bekendt skal du alle tre steder selv manuelt ind og vælge kampanger - der optimerer systemet ikke selv efter dit site.
Personligt/historisk har jeg selv haft bedste erfaringer med Tradedoubler vs. AdSense, men det kommer ofte meget an på, hvilken type site man har. Ofte; jo mere tekst der er på dit site, jo bedre er AdSense.
Kan kun tilslutte mig ovenstående.....Start med google Adsense....men det kan også i visse tilfæde give langt bedre end f.eks bannervisning, og så er problemet med "banner blindness" heller ikke så stort
jeg vil gerne tilslutte mig de andre herinde. Google Adsense er nemmest at starte op på. Det vil i teorien give flere penge at sælge bannerne selv, da i jo så ikke skal dele med andre. Men det kræver at i jo laver opsøgende salg og det er noget der for det første er meget tidskrævende og for det andet er meget svært da i jo på nuværende tidspunkt ikke har nogle besøgstal at prale af.
Enig i valg af AdSense - eller hvis der kommer mange brugere på, eks. JP annoncenetværk eller Aller. De leder altid efter nye brugere.
Sebastian Engelbrecht:
Hmmm. Communitysites er sjældent i den højeste kurs hos annoncørerne.
Ikke enig i at annoncørerne ikke kigger påCommunity sites som annoncemedie. Det afhænger vel helt af, hvilken målgruppe community sitet henvender sig til og om det lykkedes at få nogle brugere, gerne med en solid, opdateret og ensartet brugerprofil bag. BilBasen er vel etcommunity site, og de har stor succes, både hvad angår brugere, omsætning og indtjening.
Tak for jeres tid og svar. Da vi er yderst uerfarne, kunne det være rart med noget mere basal viden.
Altså i snakker om at gøre brug af GoogleAdSense, og andre programmer der kan ligge relevante reklamer op på ens side. Men findes der ikke andre måder at gøre det på? Hvad med bannerreklamer, hvordan gør man det, og hvor meget kan man maksimalt få ud af en reklame på et website med høj traffik?
Hvorfor vil I gerne have andre måder? De ting der er blevet nævnt vil være det der kommer til at virke bedst for et nyt site som jeres. Et alternativ er naturligvis at I finder enten nogle sponsorer eller investorer, men så er det pludselig en anden boldgade vi taler om.
Bannerreklamer er så godt som dødt. Naturligvis kan det lade sig gøre og det kan også sagtens virke, men det kræver mængder af trafik som I som nystartede på ingen måde kommer i nærheden af lige foreløbig.
Ikke for at gøre grin med jer, for jeres spørgsmål er fair nok, men I kunne lige så godt spørge "hvor våd bliver man når det regner?". Svaret vil også her være: "Det kommer an på en masse forskellige ting", så det vil være lettere at prøve sig frem end det vil være at tag højde for alle parametrerne.
Som sagt før så vil I stå jer bedst med Adsense eller måske noget affiliatesalg (dvs. hvor I sælger andre produkter). Der kan være gode penge at hente, men spørgsmålet er om ikke det vil skade mere end det gavner for jer.
I skal have held og lykke med jeres projekt.
Medstifter af Marketers.dk - Danmarks Affiliate Marketing Forum