Så er det vel blevet min tur!
Mit navn er Umut Ucler og er 21 år.
Jeg har altid haft en masse idéer, men har aldrig kunnet komme videre med det. Enten pga. det økonomiske eller også fordi der har været et patent. Fortæller lige kort om hvad jeg har haft af idéer.
Først tænkte min kammerat og jeg på en skijakke med indbygget mp3 afspiller. Efter nogle måneders arbejde mht. design og funktioner var vi næsten klar til at gå i luften. Det sørgelige er at et år inden var der en amerikaner (så vidt jeg husker) der allerede havde opfundet idéen, dette så vi et nyhedsindslag om på CNN. Idéen blev solgt for 5 milliarder dollars
Herefter tænkte vi på at lave cowboybukser med en iPod lomme. Efter kort tids søgning på google fandt vi ud af at der var en lille virksomhed der var igang med at producere disse bukser og at store brands såsom levi's og andre stod i kø for at få fingre i disse bukser.
Min anden idé var: Kender I det med juice kartonen, at når man hælder op kan man næsten ik undgå at spilde fordi det nærmest bobler pga. lufttrykket. Her havde jeg udviklet en form for låg der kunne løse dette problem men fandt derefter ud af at Tetra Pak havde diverse patenter på kartoner. Selvom Tetra Pak ikke havde en løsning til dette har de jo stadig patent på selve kartonen. Nu skal jeg bare finde ud af et evt. samarbejde med Tetra Pak.
En anden idé jeg havde var et lille program til at udfylde alle oplysninger på et site når man eksempelvis opretter en profil, så man ikke selv skal skrive det. En lille knap i en toolbar som skulle hedde Autofill. Her havde jeg startet et samarbejde med en programmør, men da jeg så fik installeret Windows Vista på min pc og google toolbar, der var den så. Autofill i min toolbar fra google
Nu får i ikke mere om mine idéer, ellers kan jeg skrive en hel bog
.
Den gode nyhed er dog at min kammerat og jeg har åbnet et vikar-bureau for tre måneder siden.
Vi er i rivende udvikling og det ser ud til at gå rigtig godt. Vi har lige lanceret vores nye hjemmeside (som vi har fået rigtig meget ros for her på Amino) og et lille kontor på Østerbro.
Lige i øjeblikket er vi igang med at udarbejde en job portal hjemmeside.
Dette var en lille historie om min iværksætteri og jeg er slet ik i nærheden af at være færdig, tværtimod!
Umut