Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogle Råd Til Nye Businesspeople? ;-)

Side 1 ud af 5 (43 indlæg)
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 168
Skrevet kl. 17:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvilke fejl gjorde du (hvis du lavet nogle) da du startede virksomhed? Hvad kunne du have gjordt bedre? Hvad vil du råde andre nye iværksættere til at gøre/være mere opmærksomme på?
Fra Valby
Tilmeldt 5. Dec 05
Indlæg ialt: 880
Skrevet kl. 18:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Tjah - hvor skal man starte....

Well - tror en af de ting man skal huske, er bare at kigge fremad, og lære af sine fejl hele tiden, og derefter ''glemme'' dem.

Jeg tror den mest graverende fejl jeg/vi lavede i starten, var at ikke have fokus på hvad retning vi arbejde i. Kom hele tiden nye ting der også lige skulle med under paraplyen. Det er ændret markant nu.

Læg en klar strategi om hvordan du vil angribe dit marked, og hold dig til din plan. Få evt en mentor der kan hjælpe dig igang inden for dit marked - det hjalp mig meget i starten for mange år siden.

Vi havde (og har stadig, selv efter 3 år) et strategimøde 1 gang i kvartalet, hvor der bliver diskuteret om vi stadig er på vej i den rette retning, og der er nye ting vi skal kigge på osv. Det har hjulpet RIGTIGT meget.

Ellers skal du egentlig ''bare'' have fokus på det du er god til, og betale dig ud af resten (fx regnskab, bogholderi, rengøring, teknisk vedligeholdelse mm)

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :

  Hvis jeg kigger tilbage i tiden på ting som burde have været gjort anderledes, så er der mange ting som springer i øjnene - men det vil der nok altid være. Man vil nok altid liiige have gjort det og det anderledes.

  Men, hvis jeg kigger tilbage på første gang jeg begyndte at drive virksomhed (for 10-11 år siden) så kan jeg se følgende i bakspejlet:

  Jeg var så uheldig at den virksomhed jeg arbejdede i besluttede at ændre fokus og jeg og nogle af mine kolleger røg ud i den sammenhæng. Jeg havde inden da gået og tumlet lidt med tankerne om at jeg rigtig gerne ville være selvstændig - ikke nødvendigvis starte en decideret virksomhed, men blot komme ud og være min egen herre. Da jeg ikke havde noget arbejde, så havde jeg to valgmuligheder: A) Find et nyt arbejde (eller tag fat i A-kassen med hvad der dertil følger). B) Start som selvstændig.
  Jeg valgte så B) hvilket jeg ikke fortryder i dag - men for fanden hvor var det hårdt. Det var noget af det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Ikke fordi det var anderledes hårdt for mig at starte som selvstændig set i forhold til andre. Men min situation var den, at jeg havde intet arbejde og jeg anede intet om at være selvstændig og hvordan man gjorde. Så jeg måtte på rekordtid lære alt hvad jeg havde brug for. Bl.a. det at kunne opstille et simpelt regnskab anede jeg intet om. Da jeg ikke havde nogen penge, så kunne jeg jo ikke bare kontakte en revisor eller en bogholder og der var heller ikke nogen i min omgangskreds som vidste noget om det at være selvstændig. Så jeg stod virkelig på egne ben.
 
  Set i bakspejlet, så havde det måske været lidt smart, allerede da jeg vidste at jeg før eller siden ville prøve at være selvstændig, at jeg allerede dér havde ofret tid og eventuelt nogle penge på nogle kurser, så jeg havde et eller andet grundlag af viden til at starte med. Simpelthen benyttet mig at mit "sikkerhedsnet" i form af et fast arbejde, til langsomt at starte op som selvstændig.
 
  Men på trods af ovenstående, så lykkedes det mig faktisk meget hurtigt at få gang i tingene og fik hurtigt en pæn indtjening - endda en hel del større end den løn jeg i sin tid havde fået.
 
  Næste halvstore fejl jeg kan komme i tanke om var, at fordi det gik så godt, så blev jeg nok lidt forblændet og gik ud over mine egne evner. Jeg valgte, sammen med en af mine tidligere kolleger, at gå ud og starte et selskab sammen. Vi skulle arbejde inden for det område jeg allerede var inde på og jeg troede i min naivitet, at 2 personer selvfølgelig ville kunne lave mindst det dobbelt i indtjening. Problemet var blot, at jeg var den eneste med en lille smule salgsteknik (men det bar præg af at jeg ikke havde den store erfaring endnu). Så det med den dobbelt indtjening kunne vi hurtigt skyde en hvid pil efter. Jeg endte med at få en løn som lå på under 1/3 af min tidligere løn - som jeg fik dengang jeg var ansat vel og mærke... Så jeg ødelagde i bund og grund en god forretning for mig selv - blot i troen om at jeg ville kunne tjene endnu mere.
 
  Brøler nummer 3 må så være, at vi, da vi startede selskabet, ikke havde et klap forstand på husleje og drift af en decideret virksomhed, og igen stod og skulle lære det hele på rekordtid. Det eneste vi havde var omkring en halv million fra banken. Vi gik ud og fandt et lækkert lejemål på 120 kvm (til to mennesker ). Jeg kan ikke huske hvad huslejen var, men den var høj! Men det var jo intet problem, når der stod 500.000 på kontoen og jeg jo mente at vi ville kunne fordoble min tidligere indtjening fra da jeg var alene.... I dag ville jeg aldrig nogensinde gøre sådan noget uden en dybere vurdering, men vi var nok ret forblændet af vores egne idéer og mangel på vejledning.
  Det utro
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Min første fejl var nok, at jeg løb ind i en erhvervsrådgiver, der blev målt på, hvor mange iværksættere, han fik i gang, og som samtidig havde et ledigt kontorlejemål, som han var meget ivrig efter at få besat.

Han pressede mig i stedet for at hjælpe med at vurdere det realistiske i min første forretningsplan, som overhovedet ikke holdt en meter.  Jeg havde ikke selv forstand på noget som helst, så jeg troede blindt på ham, da han delte min egen begejstring for forretningsplanen - men det var jo mine penge, der var på spil. Hvis der ikke havde åbnet sig nye muligheder, var min virksomhed lukket temmelig hurtigt.
Jeg sad også i et for dyrt kontor - i starten fordi ét af mine løbende projekter krævede adresse indenfor et bestemt postnummer, men jeg ventede for længe med at erkende, at jeg skulle flytte hele bixen hjem.  Det er meget væsentligt at minimere udgifterne i startfasen.
 
Produktmæssigt var jeg ikke god nok til at lytte til andres skepsis. Jeg havde udviklet et system, som kunne løse et bestemt problem ud fra, hvordan jeg så det. Andre havde andre aspekter med i deres beskrivelse af problemet, hvilket jeg nægtede at lytte til, fordi min egen idé var genial. Det viste sig, at den ikke lod sig afsætte. Samtidig var jeg lidt for åbenmundet overfor en meget stor konkurrent (som jeg betragtede som samarbejdspartner), som hurtigt satte nogle folk på at implementere de bedste af mine ideer i deres konkurrerende produkt, som grundlæggende byggede på en bedre teknologi.  Det geniale i mit system byggede på nogle antagelser om menneskelig adfærd, som ikke holdt - det burde erhvervsrådgiveren fra linie 1 have konfronteret mig med - eller i hvert fald stillet spørgsmålstegn ved.
 
Jeg havde læst i magisterbladet, at sådan nogen som mig, ikke egner sig som sælgere. Det havde jeg i min bevidsthed, hver gang jeg forsøgte at sælge. Når salget lykkedes, nød jeg det, men når det mislykkedes, skød jeg "skylden" på det uforanderlige faktum, at humanister ikke kan sælge, men til gengæld er venlige mennesker. Jeg trivedes ved at betragte mig selv som venlig, men det hjalp jo ikke på bundlinien. Jeg burde have taget et salgskursus og solet mig noget mere i succeserne.
 
Tjah - nu blev mit indlæg også for langt.
 
mvh Hans
Tilmeldt 3. Sep 05
Indlæg ialt: 157
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

For mit vedkommende var det primære problem nok, at jeg egentlig ikke var klar over at jeg havde åbnet en virksomhed, før jeg stod midt i det..

I de sidste år af min folkeskoletid (99-2001) var jeg blevet meget interesseret i at lave hjemmesider for folk, og havde tjent lidt håndører ved at lave nogle små websites for venner af familien, små firmaer osv... Mest bare for sjov.
Men de små opgaver voksede og blev til større opgaver for større firmaer, pengene blev større og det gjorde arbejdspresset også - samtidig med at jeg begyndte i gymnasiet.
I de første 2 år af min gymnasietid arbejdede jeg ved siden af skolen _rigtig_ meget med at udvikle websites og programmere web-løsninger, indtil jeg fandt ud af, at for det første var det bestemt ikke et område, jeg ville gøre en karriere ud af, og for det andet ville jeg ikke kunne bestå min studentereksamen hvis ikke jeg begyndte at omprioritere kraftigt.
 
Samtidig haltede den regnskabsmæssige side af min forretning kraftigt - og det kombineret med at jeg havde spenderet det meste af de faktisk, for min alder, relativt mange penge jeg tjente, på dyrt tøj og byture, gjorde at jeg fik et superubehageligt skattesmæk.
 
Så jeg besluttede mig for at tone arbejdet ned, fokusere på 1-2 kunder, som jeg kunne arbejde for engang imellem, skrue ned for forbruget og samtidig gøre noget mere ved gymnasiet, så jeg kunne bestå.
 
Jeg fik til sidst betalt skattevæsenet, bestod studentereksamen og stoppede med at programmere og lave websites, da det dybest set ikke interesserede mig længere.
Min fejl bestod i, at jeg glemte at fokusere og prioritere. Jeg kunne på det tidspunkt ikke se nødvendigheden i at sætte mig ned og sige 'ok, hvad sker der lige nu, hvordan kan jeg prioritere så jeg kan nå det hele, hvordan ser det ud med økonomien' osv. - jeg manglede simpelthen overblik.
 
Og det er i mine øjne meget, meget vigtigt. For når du er selvstændig, er der kun en der tager skuddene - og det er dig. Det er din fortjeneste når du har succes - men også din skyld når det går galt! Så bevar overblikket, så kan du nå at fange problemerne inden de opstår!
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 168
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Kaliebe..

Godt råd, tak for det...:-)
Jeg skal jo også starte på gymnasium her til sommer, og har da tænkt mig at drive min virksomhed ved siden af det... Det er jeg egentlig ret fast besluttet på... Også selvom det betyder at jeg vil arbejde MEGET, og ikke kunne feste hver evig eneste weekend, (som unge nu gør), og rende i byen med veninder konstant osv osv... Jeg prioitere mit firma og min uddannelse MEGA højt.. Jeg kan vel godt få plads til både skole, lektier og firma? Det er vel ikke helt umugligt at få til at køre rundt!?!
Fra Herning
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 692
Skrevet kl. 16:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Du kan sagtens få det hele til at fungere i en enhed, du skal bare være klar over hvor meget ekstra arbejde det er at have virksomheden efter skole, for der hvor folk kan lave lektier er der hvor du sælger og servicere kunder, og der hvor folk sover, laver du lektier, regninger ;)/regnskab og andet virksomhedsrelateret. Til gengæld har du nogle sjovere dage, dine lærer vil tit være ret imponeret og skulle det knibe med tiden er de tit meget lydhør over for det, blot du holder dine aftaler med dem.

Men du skal ikke forvente dig at holde dig rene 11 taller og køre en fungerende virksomhed, der bliver tidspunkter hvor du skal prioritere lige meget hvad.. Og der er tidspunkter hvor man skal vide hvad man brænder for, til gengæld er det fedt når man står med sit eksamensbevis og sin virksomhed og sige jeg har klaret mere end de fleste..

Jeg gjorde det og jeg er glad for det idag, det gjorde sjovt nok timerne mere interressante da jeg altid havde et problem som mine lærer sjovt nok syntes det var ret interressant at hjælpe en med.

Downside i det her er at ens klassekammerater før eller siden bliver trætte af at høre om virksomheden og driften, og så er der dem der starter op og man bygger netværk. OG her sker det sjove så, de fleste netværk smider opgaver af sig før eller siden og er du i live til siden, så er det altid fedt at folk kommer til en, da du på det tidspunkt har opnået hvad du forsøgte som selvstændig.. Det at blive anerkendt for sit proffessionelle arbejde.


Men mine største fejl var da jeg mistede fokus med min virksomhed fordi de såkaldte "rådgivere" man snakkede med ikke havde forståelse for andet end den konti man havde som de kunne lænse . Aldrig har jeg mistet så mange penge som da jeg mistedet taget på min ide og min drøm. Den er blevet vendt nu og skuden sejlen i den rette retning.. Men damm det er hårdt.

regards
Brian Knudsen
Tilmeldt 3. Sep 05
Indlæg ialt: 157
Skrevet kl. 06:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Elena,
Det er slet ikke umuligt at få det til at køre rundt, det er bare vigtigt, som tidligere nævnt, at prioritere og fokusere dine opgaver. Det er faktisk overraskende så meget man kan putte ind i en klokketime, hvis man bare lærer at optimere sin tid.
Der er en bog du kan læse, den hedder ''7 gode vaner'', og behandler bl.a. netop dette emne - altså hvordan man effektiviserer sig selv. Har ikke selv læst den, men den er lidt af en bibel indenfor det område.
Og så vil du selvfølgelig også hen ad vejen lære, hvordan man på mest elegant vis kan hoppe over hvor gærdet er lavest i det danske gymnasiesystem - sådanne beskidte tricks vil jeg slet ikke komme ind på
Det er korrekt, at du nok ikke vil få mulighed for at smutte på powershopping hver eneste eftermiddag.. Til gengæld skal man ikke undervurdere værdien af at koble af, gå i byen, drikke sig en kæp i øret, dyrke sport, eller hvad man nu kan lide at lave som stimulerer en til at koble af. Hvis man ikke gør det, vil man på et tidspunkt finde sig selv i en situation, hvor det hele bare bliver for meget..

Og så er det i øvrigt en rigtig god ide at vænne sig til at kunne klare dagen uden særlig meget søvn!

Hilsen fra landet hvor solen altid skinner, men strømmen desværre forsvinder - så vil stoppe nu, inden min backup går i bund..

Jes Kaliebe

Tilmeldt 2. Oct 05
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 18:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 2/11/2006 6:21:40 AM
Forfatter: Kaliebe

Og så vil du selvfølgelig også hen ad vejen lære, hvordan man på mest elegant vis kan hoppe over hvor gærdet er lavest i det danske gymnasiesystem - sådanne beskidte tricks vil jeg slet ikke komme ind på

Jes Kaliebe



Det er nemlig ganske korrekt, og i den forbindelse kan jeg anbefale en bog der hedder "sådan for du 13, uden at lave lektier". En utrolig sjov og intelligent bog. Ikke at jeg opfordre folk til ikke at lave lektier, men det har også sine fordele, at kunne nogle mindre fine tricks i det danske skolesystem
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 168
Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :
*LOL* 13 uden at lave lektier??? YiiiR... Jeg har vist kun fået 13 taller 2 gange;-)...
De bøger må jeg da anskaffe mig *G*.... ;-) ...
Ai jeg havde da også mine små metoder i folkeskolen;-) sccch......
Side 1 ud af 5 (43 indlæg)