Jeg kan kun nikke genkendende til det som Carsten skriver. Der er en del af vores kunde som konsekvent har betalt en uge til to uger for sent. Og først efter at have haft fat i kraven på dem, så er det kommet frem at de netop har en bogholder til at lave disse ting hver 14. dag og derfor blev betalingerne også forsinket. Ok fair nok - men det ændre jo så ikke på at betalngsfristen er 8 dage. Generelt har jeg det sådan, at hvis man af den ene eller anden grund har et problem med at nå at betale til tiden så sig det dog, i stedet for bare at lade regningen ligge og flyde. |
Når en kunde er i gang med diverse dårlige undskyldninger, så luk allerførst for yderligere kredit, og prøv derefter alt at få dine penge. Bliver en sådan kunde sur, er der ikke noget at gøre ved det. Hellere miste en kunde nu, end mange penge senere hen, og det er den vej, det går i 95% af tilfældene, når først de dårlige undskyldninger begynder at komme. I dit tilfælde har du da fået en af de grove, når du ligefrem har hørt på, at han har ringet til banken. Jeg siger alt dette af erfaring. Jeg har siddet med bl.a. debitorbogholderi i 30 år nu, i flere brancher, men borset fra, at nogen brancher er hårdere ramt end andre af dårlige betalere, så er den med de dårlige undskyldninger ens for alle brancher, og altså virkelig et faresignal.
Selvfølgelig kan der være gode undskyldninger, men ethvert seriøst firma, kommer faktisk med dem, inden de overskrider en betalingsfrist, og hvis en betaling ellers glipper pga. fejl, så rettes der da op på det meget hurtigt ved simpelthen at betale.
Dernæst vil jeg sige til din bemærkning med, at han vel ikke køber, hvis han ved, han ikke kan betale. Hvis likviditeten er stram, prøver han selvfølgelig alt muligt, for at "rette skuden op", derunder at få mest muligt kredit. Han gør det altså højst sandsynligt ikke af ond vilje, men for netop at redde sit eget firma, men her må du også være skrap. Du er ikke bank for ham, og hvis hans anstrengelser ikke bærer frugt, så står du jo med smerten.
Jeg syntes, du skal undersøge, om din kunde er selskab, som din bank eller revisor kan søge lidt regnskabstal på. Eller ring til en anden af hans faste kreditorer, og spørg, om de får deres penge. Hvis du kender en god advokat i byen, så sig, at du måske har en incassosag til dem, men du vil godt lige høre, hvad de kender til kunden, for måske er det allerbedste at besøge kunden én gang mere. Måske kan de hjælpe dig med at gøre udlæg osv. Det er i øvrigt ikke specielt behageligt at besøge kunder på den måde, men det virker mange gange rigtig godt, især når du står i hans forretning og spørger til dit tilgodehavende (og du må selvfølgelig ikke bare tage tingene tilbage, men hvis han ikke har pengene, giver han dig måske selv tingene tilbage).
Pøj, pøj med forehavendet.