Hej Jimmy
Du har helt ret, tror jeg, med at mange tror at den måde de kan komme ind på markedet på, er at køre gratis fragt. De glemmer bare at de mange penge de giver ud på fragt ville kunne gå til søgeoptimering, annoncering og markedsføring i det hele taget. Dermed ville der komme mange flere kunder i butikken :·)
Splittest - jeg går ud fra du mener at jeg skulle have testet nogle dage på 48 kr. og andre dage på 25 kr.? Probloemet her ligger i at mange af vore kunder kommer igen næsten hver dag - dermed ville vi se meget useriøse ud hvis vi svingede i priserne. Jeg tror meget på det ærlige, enkle og åbne koncept. Dermed skal alle kunder have helt samme vilkår - ingen må føle sig snydt eller forbigået.
Men - en spændende ting som jeg har testet for mig selv de sidste par måneder, er om kunderne også vil betale for når de bytter varer. Dette er et meget interessant og lidt overset område. Mit ønske for fremtiden i vores netshop er, at alle som sender varer retur helt automatisk får tilbageført beløbet til deres konto - og at de altid skal bestille på ny i shoppen hvis de ønsker andre størrelser eller varer.
Her ser jeg en kæmpe stor fordel hvis man kunne vænne kunderne til det. Dels i administrationen af returvarer hvor hver enkelt skal behandles, varer tages ind og ud af lageret, penge betales tilbage. Problemstillinger som »har vi den ønskede størrelse på lager« og hvis kunden ønsker flere varer beløbsmæssigt end hun har returneret for... her skal kunden så kontaktes osv. Alting tager tid og jo flere ordrer der er jo mere tid går der med det hver dag. Derudover kan kunden heller ikke være sikker på at størrelsen hun har ønsket, også er på lager når pakken når retur til os.
Nå, men det jeg har testet lidt i, er at når en kunde har ringet og spurgt om vi har kunnet reservere en størrelse fordi hun sender en retur som er for lille.... så har jeg forklaret at hvis hun vil være helt sikker på at få den størrelse hun ønsker, så skal hun gå ind i shoppen og bestille på almindelig vis - og returnerer byttevaren med ønsket om at få beløbet retur. Det har jeg vel sagt til omkring 30 mennesker indtil videre - og jeg vil tro at tallet nu ligger på at ca. 85% går ind og bestiller. For det meste har jeg jo så lagt mærke til de ordrer som blev lagt efterfølgende - og det sjove var så, at faktisk puttede de fleste mere i kurven end de egentlig skulle. Mersalg. Jeg husker tydeligt to kunder som købte for henholdsvis ca. 1600 og 2300 kr.
Så dette område synes jeg er ret interessant - lad os antage at 2 ud af 10 vil finde det rigtig træls med den type bytteregler... men hvis de 8 ud af 10 ville finde det okey - og de samtidig købte mere end planlagt - fordi nu var de jo igang... ja, så synes jeg jo det kunne tegne til at være fornuftigt. Vi ville nok spare mellem 1-2 timers arbejde om dagen.
Men mit mål er at skabe en solid og bæredygtig forretning. Før har jeg set på omsætningen mest - men den er nem nok at få op - det svære er at få de sidste tal på bundlinien til at blive flotte..... og det er det jeg arbejder på nu. Højt at flyve - dybt at falde... så jeg forsøger ikke bare at ride med på bølgen fordi vi har god vækst - det skal kunne løbe rundt.... og det må jeg erkende - at her er fragtomkostningerne en stor og irriterende barriere.
Hvad synes i andre om »bytte varer ideen« - tror i den vil holde vand? Jeg er ikke selv helt sikker i min sag - men det er da et område som også er værd at belyse.
Mange hilsener Helle