Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

penge ud af vinduet - fragten skal hæves...

Side 2 ud af 8 (75 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

 Jeg har nu valgt at jeg vil satse på at kvalitet holder frem for kvantitet :·)

Så netop nu har jeg ændret til følgende:

48 kr. for levering privat

32 kr. for levering firma 

Fragtfrit ved køb for over 800 kr.

Den første bestilling kom 2 minutter efter - så det tegner da godt som start :·))))

Kryds alle fingre – det er med bævende knæ jeg gør det her.... Jeg skriver igen om en uge eller to og fortæller hvordan det er gået :·)

 Tak for sparring!

Mange hilsener Helle 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil følge det med spænding, vi har de samme "problemer" i Trendybaby og er selv i tvivl om strategien.

Dbh Martin

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej Martin

Jamen var det så ikke en ide at følge med :·) Så kan vi jo evaluere sammen om et par uger... Vi kan jo umuligt være de eneste som har problemet og måske det vil få andre til at følge efter...

Min kvindelige intuition siger mig at det kommer til at betale sig. Vi vil miste nogle »jeg køber lige en hue eller strømpe« kunder – omvendt får vi garanteret flere som vil op over 800 kr. for at få den gratis fragt. Det betyder mindre ordrestyring og forhåbentlig en bedre dækningsgrad.

Jo flere vi er... :·)

 Mange hilsener Helle

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle

Jeg ved det sgu ikke rigtigt. Vi har været lidt dyre i Trendybaby og det har koster mange ordrer vurderer jeg, så vi er på vej ned i pris for at prøve det. Men intet er sikkert.

Dbh Martin

Tilmeldt 9. Nov 06
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 22:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle og I andre

Jeg har selv en webshop med salg af børnetøj og dametøj. Vi har i ½ år haft en fragtfri grænse på køb over 800 kr og ved køb under 800 kr var der brevporto 27 kr og pakkepost 48 kr. Vores oplevelse var at der var for mange problemer med forsendelse som brev, og for ca 1 måned siden valgte jeg at tage konsekvensen og afskaffede brevportoen. Vi har nu kun levering til arbejdsplads 30 kr og pakkepost til privat adresse 48 kr - og så en fragtfri grænse på 800 kr. For mig er det vigtigt at drive en forretning hvor det er muligt at have en ordentlig dækningsgrad, og det vil det ikke være med fragtfri levering eller meget lav fragt. Så vil jeg hellere have en mindre og sund forretning fremfor at satse på alle skal købe hos mig ved hjælp af fri fragt hvor jeg intet tjener. Jeg håber og tror at kunderne vil blive - men vi må jo alle lave status om nogle måneder.

De bedste hilsner

Bettina

Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com

Fra Århus
Tilmeldt 26. Aug 06
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Super spændende diskussion. Jeg ser frem til at høre meget mere om jeres erfaringer. Men hvorfor er det at I tilbyder billigere fragt til arbejdsplads?

Hilsen Louise

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:31
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej alle

 Her kommer lige en forhåndsmelding. Det er lidt tidligt i forløbet - men jeg kan faktisk næsten ikke få armene ned :·) Nu har ændringen været i gang i halvandet døgn - og indtil videre har tiden fulgt det samme gennemsnit salgsmæssigt. Jeg er faktisk selv ret overrasket (og i fantastisk godt humør)...

Jeg har tjekket mit statistik program hvor jeg kan se hvor mange der smutter under både step 1, 2, 3 og 4 under betalingsforløbet. Og tallet er overhovedet ikke anderledes end det plejer.

Der lidt mindre af de helt små bestillinger. Til gengæld er der flere som går omkring 850 kr. og det tyder jo på at folk gerne vil op og opnå den gratis fragt ved den grænse. Så alt i alt går det lige op indtil videre.

Men men men - man skal jo ikke glæde sig for tidligt... jeg tænker bare at jeg ville have starten på et dårligt salg, samt have modtaget en stor stak emails med beklagelser fra kunder hvis det var et kæmpe problem. Kun een har spurgt om hun kunne betale i forhold til vægt da hun kun ville købe et par strømper. Det kunne hun jo så ikke. 

Kun ganske få har benyttet sig af at kunne få leveret til erhvervsadresse - så indtil videre ser det ikke ud til at være noget særligt hit. 

Nå, men det var i hvert fald lige en forhåndsmelding og et håb om at det fortsætter. I hører nærmere :·)

Mange hilsener Helle

PS - jeg har forresten også sat portoen op til udlandet:

eu-brev 65 kr. (før 45)

eu-pakke 140 (før 110)

udenfor eu-brev 95 (før 85)

udenfor eu-pakke 210 (før 185)

Også samme antal udlandsbestillinger. 

Tilmeldt 31. Jan 07
Indlæg ialt: 46
Skrevet kl. 22:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt gået Helle,

Tror heller ikke, du vil mærke noget til det. Men håber du laver en update om 1/2 år eller sådan. Mange hilsener Smille 

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Nov 06
Indlæg ialt: 577
Fra  Bærbar.com Skrevet kl. 23:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Du får lige lidt input herfra.
Vi lavede en kunde undersøgelse sidste år om netop dette problem.
Vi adspurgte alle vores kunder om fragtprisen og hvor meget de koncentrerede sig om netop denne. (ca. 1000 besvarelser)
Under 5% mente vores pris var for høj (vi tager 53,00 uanset mængde og leverer kun med PostDanmark)
60% tænkte ikke på fragtprisen (voren gennemsnitlige varepris er ca. 1000,00)
10% lagde ikke mærke til prisen!

Jeg er sikker på at fragtprisens accept afhænger af webshop typen, men at sælge en vare online uden fragtomkostninger er i mine øjne direkte dumt og stod jeg overfor et online køb og forsendelsen var gratis ville jeg helt sikkert tænke, nååå de tjener da vist nok på varene :-) for mig er det ikke vigtigt om fragten koster 40 eller 60 kroner, det der er vigtigt er at varen er på lager OG KAN SENDES SAMME DAG.

Skulle jeg selv købe tøj online, hvilket jeg gør tit ser jeg altså ikke på fragtprisen da den er et naturligt led i en online butik.

Vil du gerne se en af vores <a href="https://ravfund.dk">Ravlygter</a> i funktion eller evt. teste din egen er du altid velkommen på vores indendørs strand i Nordjylland.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Så er der gået en uge og jeg vil som jeg skrev give den sidste feedback på hvordan det er gået.

Der er ikke sket noget som helst ved at hæve fragtprisen til 48 kr. Jeg er selv egentlig overrasket - og dog alligevel blevet bekræftet i min tro på at det kunne lade sig gøre.

Mønstret i måden folk handler på har ændret sig en smule. Der er flere som køber for over 800 kr. for at få gratis fragt end der var før. Her kan man tydeligt se at nogle kunder forsøger at ramme så tæt på 800 kr. som muligt. Så der er ret mange ordrer på 811, 835 kr. osv.

Men sjovt nok er de små bestillinger der stadig. to par knæstrømper og en hue og så lige 48 kr. oveni i fragt. Så der er altså mange som er ligeglade - bare man har det rigtige sortiment som de er interesseret i.

I det statistik system vi kører med kan man se hvor mange der falder fra under betalingsdelen, step 1, 2, 3 og 4. Når jeg sammenligner de sidste to uger - hvor den første var med de gamle fragtpriser, er der ingen forskel som sådan. Det svinger jo en smule - men det kan være til begge sider - så der er ikke noget mønster i adfærden som er anderledes end før.

Så alt i alt er jeg ovenud lykkelig for at jeg har gjort det - og tror nu mere end nogensinde på, at hvis bare man har de varer folk vil have - så kigger de fleste ikke på om der er fragt eller ej. Næste skridt bliver så at hæve den fragtfrie grænse til 1000 kr. og næste skridt igen bliver at fjerne den helt. Men een ting af gangen :·)

Endnu en gang mange tak for jeres feedback og for hjælpen til at tage det sidste skridt og få gennemført ændringen :·) Det er jeg rigtig glad for.

Mange hilsener Helle 

Side 2 ud af 8 (75 indlæg)