Liberal Alliance viser sig igen som iværksætterpartiet.

TL;DR. Johns argumentation var dog nem at forstå: det arbejdende folk, høj som lav, skal ikke have flere penge (netto) uden at vi også "giver" noget til dem udenfor arbejdsmarkedet...

John... Laver du meget frivilligt arbejde? Hvis du mener at pensionister og kontanthjælpsmodtagere har det hårdt, og det er i grunden en fin holdning, så er du da velkommen til at give et ekstra bidrag - jeg skal ikke stoppe dig. Markedet er det sande demokrati som Friedman sagde. På markedspladsen kan vi selv, uafhængigt af hvad andre måtte mene, placere vores hårdt tjente kroner. Du kan købe en fladskærm, en ged i Afrika, en hjemløseavis eller du kan donere dem til en eller flere personer som du mener har brug for en ekstra håndsrækning (populistisk bøjning af "hjælp", særligt benyttet af socialister).

Vi lever desværre i et land hvor folk som dig, i "retfærdighedens" navn, er lykkedes med at fratage størstedelen (~3/4) af mine ressourcer og derved VALGmuligheder. Jeg er ikke socialist, så jeg mener ikke at ariske danskere har mere ret til hjælp end f.eks. en pige i Sierra Leone. Problemet er bare at jeg dårligt har mulighed for at hjælpe pigen i Sierra Leone efter at du og andre grådige danere, i godhedens navn, har lænset min bankkonto.

Stiller man sig bare en lille smule kritisk overfor formynderstaten så bliver man omgående stemplet som et dårligt menneske og uanset hvor mange gode argumenter man kommer med så ender diskussioner altid det samme sted... "Hvad så med de svage...?". John. Du har ikke patent på at definere hvem der er svag eller for den sags skyld bestemme hvem jeg skal dele mine penge med.

jamen jesper mit brok går ikke på at man vil spare i det offentlige. Jeg kan stille mig tvivlende ved måltallet - men at vi skal spare i det offentlige er jeg 100% enig i.
Brokket går på at gevinsten deles ud ved endnu et beskæftigelsesfradrag.

Helt væk med beskæftigelsesfradrag - øg bundfradrag for alle og reguler så dagpenge, invalidepension og folkepension tilsvarende ned - så de får det samme som nu eller hvad man end vil, men slut med snydeløsninger der får det til at se ud som om det ikke er pensionister og overførselsindkomster der betaler en ganske stor del af regningen

Man skal ikke behøve en skatteregnemaskine for at finde forskellen mellem dagpenge, pension og løn - det skal fremgå af brutto såvel som netto

Pensionister skal ikke slås med, at deres skat af pensionen bliver beregnet anderledes fra kr et og op end skatten blev i deres sidste arbejdsår - så er det også meget lettere at vide, at man skal spare så og så meget op, hvis man vil bevare f.eks. 70% samme rådighed som pensionist som man skulle som aktiv. Vi ender jo næsen alle som pensionister

Hvis LA (eller andre) tør tage udfordringen og derved tydeliggøre forskellene frem for at skjule dem i beskæftigelsesfradrag - så hatten af - ellers ser jeg det som en skjult kamp
Venlig hilsen John Hannover

Cookie - John Hannover:

Er der ikke EN af jer LA drenge  der vil svare mere konkret:

Hvorfor komplicere med yderligere beskæftigelsesfradrag i stedet for sænket bundskat eller øget personfradrag til alle.

Kombineret med at man sænker folkepension - invalidepension - dagpenge og alt man vil - individuelt med præcist det beløb som de grupper får mere ud ved skattesænkningen. Derved får de 100% samme beløb ud som idag.

Det giver PRÆCIS samme effekt - er enklere OG totalt gennemskueligt for hvad forskellen både brutto og netto er ved at være i arbejde.

Mit klare gæt er, at man ved det vil skabe et ramaskrig at sænke f.eks. folkepensionen og dagpengene og man mener med beskæftigelsesfradrag at ha fundet en skrue der er langt nemmere - men lad høre?

vh 

Først omkring skrig, ramaskrig og andre typer skrig og skrål. Det er klart at hvad som helst der giver folk færre penge medfører ramaskrig og 'enden er nær' hysteri. Det er derfor det er så farligt at bestikke vælgerne i gode tider og det er derfor Keynesiansk makroøkonomi er så farlig, fordi det er meget nemmere at give folk rettigheder og offentlige indtægter end det er at tage dem væk. James Buchanan er en Nobel prisvinder i økonomi der har skrevet meget om dette og Public Choice generelt.

Beskæftigelsesfradraget handler om det moralsk forkerte i at tage skatter fra folk der endnu ikke har nok penge til at forsørge sig selv.

Dagpenge er jo officielt en forsikringsordning, som jo dog primært er skattebetalt. Jeg kan ikke se hvorfor folk ikke bare kan forsikre sig selv - rigtigt - mod arbejdsløshed uden at staten skal indblandes. Det kan fagforeningerne jo passende få med i en overenskomst.

Bundfradrag og beskæftigelsesfradrag handler om to simple ting: At man ikke skal have taget penge fra sig før man kan forsørge sig selv og at man aldrig må kunne modtage mere i offentlige indtægter end minimumslønnen.

Det synes jeg personligt er indlysende logisk.

Her er et eksempel på en person som LAs skatteudspil vil gavne og vende bøtten den rigtige vej.

Lisa sagde ja til job - og mistede penge.

Jeg har ikke noget mod at det bedre skal betale sig at arbejde, det er det skjulte i beskæftigelsesfradraget jeg ikke kan li

Lad os kalde dagpenge 17.000 brutto for sjov. Så vil sammenligningen stadigt kunne hedde - det kan ikke betale sig at arbejde når man kun får 20.000 i et eller andet rengøringsjob.

folk vil skulle ha skatteregneren frem for at se at med det gamle og det nye beskæftigelsesfradrag så er der en langt større forskel

hvis man i stedet lagde det i bundfradraget - så ville den på arbejdsindkomst jo få helt samme fremgang - medens dagpengemodtageren så skulle ha nedsat dagpenge med skatten af 7000 kr - og denne ville ha helt samme dagpenge udbetalt som idag MEN dagpengene ville nu hedde 13.000 kr brutto - som blev holdt op mod rengøringsjobbets 20.000 kr

Samme effekt, men åbent og langt bedre at kunne se forskellen så tydeligt frem for at det skal skjules bag skatteteknik i beskæftigelsesfradrag

Samme med pensionen - giv det som bundfradrag og sæt pensionen ned med ca 4000 kr p.a.

Pensionisten har så det samme ud som idag i så fald men kan jo så se, at folkepensionen nu er 4000 kr lavere - gennemsigtigt og ærligt hvis det er den vej man vil, fremfor at det kræver en revisor og en skatteberegner at se, forskellen mellem arbejdsindtægten og overførselsindkomsten

At pensionisten så skal være opmærksom på at overgangen fra arbejdsindtægt til pension nu betyder yderligere 4.000 kr i forskel - i forhold til alle de beregningerne personen har kunnet foretage ud fra kendte skatter, ja det er så en anden sag - ikke så fair i mine øjne, men dog tydeligt for en hver

Venlig hilsen

Cookie - John Hannover:

Jeg har ikke noget mod at det bedre skal betale sig at arbejde, det er det skjulte i beskæftigelsesfradraget jeg ikke kan li

Lad os kalde dagpenge 17.000 brutto for sjov. Så vil sammenligningen stadigt kunne hedde - det kan ikke betale sig at arbejde når man kun får 20.000 i et eller andet rengøringsjob.

John har fuldstændig ret i at det er tåbeligt at vi gør skattesystemerne så tåbeligt komplicerede at det kræver en revisor meg rigtig meget tid til rådighed for at betale den rigtige skat.

Princippet I hvad LA forslår er jo åbenlyst rigtig - at man (iøvrigt som i USA) ikke betaler skat før man har en indtægt der tilsvarer fattigdomsgrænsen.

John laver div regneeksempler for at dække pensioner mv. men hvorfor er det egentligt at det er logisk at det offentlige giver eks 15000kr og så siger vær lige venlig at give 5000kr tilbage... USA bruger et system med fødevarekuponer som gør at det er åbenlyst hvem der får hjælp og der et element af socalt pres for at man forsørger sig selv. Da jeg boede i USA for mange år siden havde vi en chauffør som blev tilbudt en 20% lønforhøjelse, men gik ind til min daværende chef og bad om ikke hans kæreste og hendes barn kunne komme på firmaets medical i stedet for det for dem gratis medicaid (gratis sygeforsikring for folk med indtægt under fattigdomsgrænsen). Det var ikke for at servicen var bedre men fordi han ikke kunne lide at få penge fra staten. 

Den ære havde vi i Danmark for rigtig mange år siden, og det er skammeligt at vi ikke har det mere!

Jonathan Løw:

Naturligvis er det ekstremt at sænke skatten til 40% - eller i hvert fald drastisk. De beregninger, som LA bruger som dokumentation for både effekt og argumentation, står de alene om at tro på.

I forhold til den store offentlige sektor så forstår jeg ikke modstanden imod dette. Offentlig sektor er lig med de læger, der hjælper dig, når du bliver syg. De mennesker der holder dine veje ved lige. De mennesker der passer dine børn. De mennesker der uddanner dine børn osv osv.
Jeg mener bestemt, at man kan innovere og tænke mere kreativt i den offentlige sektor - ligesom i den private. Det SKAL vi have mere fokus på. Men det handler om innovation og ikke om størrelse.

Lønningerne er heldigvis høje i Danmark. Det er da en fordel, da det giver en høj og god levestandard. Fair nok du ikke ønsker det for alle. Det gør jeg. Derudover har eksperter undersøgt den jobmæssige vandring imod Danmark, og al forskning dokumenterer, at det er GOD FORRETNING for Danmark. De besætter jobs, som ingen danskere vil tage, og bidrager med kulturel rigdom og øget diversitet. Jeg vil foreslå at stoppe angsten for disse mennesker og i stedet glæde os over, at det faktisk også kan betale sig for samfundet, at de arbejder her.

Det var dog en imponerende gang sludder!

En påstand som "Lønningerne er heldigvis høje i Danmark. Det er da en fordel, da det giver en høj og god levestandard" viser en total mangel på økonomisk forståelse.

- Høj løn i Danmark betyder at ting vi køber i udlandet blier forholdsmæssigt
billigere (udkonkurrerer danske arbejdspladser) og gør det forholdsmæssigt
dyrere for udenlandske virksomheder at købe danske varer
(udkonkurrerer danske arbejdspladser)

- Høj løn Danmark betyder at den offentlige sektor bliver dyrere hvilket øger
skatterne og koster danske arbejdspladser

- Høj løn i Danmark betyder at transport og handelsomkostninger øges i Danmark
hvilket er en af grundene til at eksempelvis vore fødevarer er ca 60% dyrere
end EU gennemsnit. Det tvinger leve-/produktionsomkostningerne op og koster
arbejdspladser

- Høj dansk løn betyder at eksempelvis produktudvikling er dyrere i Danmark hvilket
koster danske arbejdspladser.

Danmark har tabt ca 130000 industriarbejdere over de seneste 5 år, og de har hver en negativ indflydelse på staten Danmarks økonomi på 329000kr, hvilket betyder at det er 42,7 MIA DKK ÅRLIGT der er tabt til lande med lavere omkostninger.

På samme tid er der skabt arbejdspladser i bl.a. Tyskland og Østrig som kører en politik og et skatteniveau som "ekstremisterne" i Liberal Alliance forslår.

Til alle de gode offentlige ansatte - Hvorfor har vi 25% flere ansatte i sundhedssystemet i Danmark end de har i Tyskland, og et betydelig ringere hospitalsvæsen?

Hvorfor kan private initativer som Lars Løkke's fond Løkkefonden, tage 100 drenge der er håbløst bagud i skolen og på tre uger løfte deres skoleniveau med 2 2/3 år?

Vore høje lønninger i Danmark gør præcis hvad videoen viser  - dem med dårlig ryg, handikap, nedsatte fysiske eller psykiske evner, alder... er der ikke job til. Når slagterrierne skal betale 100kr for at producere en vare i Danmark som produceres til 43kr i Tyskland og 29kr i Polen, så er der bare ikke stillinger til slagterne uanset hvor mange stræker 3F laver.

Danmark slap gennem anden verdenskrig som et af de bedst rustede lande. Der var en række dygtige Socialdemokrater der lavede et sundt samfund indtil den lille fanden med fipskægget blev statsminister i 1973. Vores industri er ved at forsvinde, Keld Olesen drak sig fuld og gav det meste af olien til Norge, men den lille del vi beholdt af olien har finincieret offentligt overforbrug lige siden, men det bliver et rædselsscenarie nåd olie indtægterne falder.