Amerikansk LLC-selskab ejet af dansk holding ApS - hvad skal man være bevidst om / opmærksom på?

Hej Tonny,

Jeg skal ikke udelukke st du har ret. Det er ikke et område jeg naturligt har fulgt. Men jeg har da et par fyre i mit netværk, som har skabt formuer ved køb og salg af domæner med relation til den erotiske verden. Jeg vil prøve at høre hvad de gør regnskabsmæssigt idag.

Ellers er vi fuldstændig på linie omkring den regnskabsmæssige problematik.

Tonny Skov Pedersen:

IPSAS31 kan læses her http://www.kpmg.com/CH/en/Library/Articles-Publications/Documents/Sectors/pub_20100101_IPSAS_31_-_Intangible_Assets_EN.pdf

IPSAS standarderne henvender sig til den offenlige sektor.

Tager man udgangspunkt i IAS 38 nævnes i pkt. 9 omkring immaterielle aktiver bla. licenser, intellektuel kapital som igen nævnes ved eksempel som værende computersoftware, patenter, copyrights og markedsføringsrettigheder.

Det overordnede bærende eller bristende aspekt ligger i hvorvidt det er muligt, at identificere og måle "aktivet", samt vurdere fremtidige indtægter fra dette.

Alternativt kan man vurdere om ikke aktiverne kan henledes til IAS 2 - varebeholdninger, som der netop henvises til i IAS 38 (pkt. 2.) og omfatter immaterielle aktiver, som besiddes af virksomheden med henblik på salg som led i det normale forretningsforløb, herunder fx. rettigheder.

Min personlige vurdering er, at de internationale standarder åbner for indregning af domæner som et aktiv, herunder med henblik på selskabets aktivitet.

Henser man til den danske regulering, tages der i ÅRL § 33 udgangspunkt i definitionen på et aktiv: "Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt". Tages endvidere udgangspunkt i den nyligt offentliggjorte regnskabsvejledning for klasse B/C virksomheder tages der i afsnit 14 om immaterielle aktiver udgangspunkt i en opsplitning i kategorierne:

• Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer
• Internt oparbejdede rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder
• Erhvervede rettigheder, herunder koncessioner, patenter, licenser, varemærker og lignende rettigheder
• Andre immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill

Personligt ville jeg have det fint med, at argumentere for en indregning som erhvervede rettigheder, under forudsætning af, at der kan redegøres for de basale forhold omkring vurdering af identifikation af rettigheden (og ejerskabet heraf), samt pålideligheden af fremtidige indtjeningsmuligheder - særligt med henblik på definitionen i de internationale standarder.

Endeligt kan man altid vurdere hvorvidt det vil være mest retvisende, at indregne det som en omkostning eller aktivere rettighederne/domænerne. ÅRL's overordnede krav ligger i, at regnskabet skal give et retvisende billede (generel klausulen) og at bestemmelserne heri skal fraviges såfremt alternativ indregning er mere retvisende! Fortsat under forventning om, at identifikation og pålidelighed af aktivet kan ske efter de generelle regler (identifikation af aktiv + fremtidig indtjening, som det vil generere).

Når det så er sagt undrer det mig, at revisorerne ikke har været med på en indregning som aktiv. Spørgsmålet er om der har været forelagt fornødent og pålideligt bevis for den fremtidige indtjening?

/Christian

Henrik Koudahl:

Der er vel ikke tale om fantasitænkning, men derimod om en situation og forretningstype som dansk regnskabspraksis ikke umiddelbart tager hensyn til. Hvis du som Tænkstort har en virksomhed, der bygger på at investere i domænenavne med henblik på videresalg og du er tvunget til at udgiftsføre dine domæner - ja så udhules selskabskapitalen over tid.

Det var nok et dårligt ord - men netop fordi dansk regnskabspraksis ikke rigtigt dækker dette, er det nok vigtigt at se det fra den vinkel. Jeg forstår så NU at det er muligt efter amerikansk praksis, og det gør det jo mere forståeligt for mig men omvendt, så ved jeg ikke om omkostningen ved domænerne - navn og det det der som minimum kræves, er så store, at det i sig selv behøver udhule en selskabskapital? Jeg synes som udgangspunkt, at det er ret god praksis, at man udgiftsfører det man ikke så let kan sætte værdi på, ellers har man som udgangspunkt skabt en praksis som kan indeholde luft og eksplodere som ballon. Man sælger vel et navn i ny og næ, og det burde generelt kunne dække omkostningen ved at ha en del domænenavne - troede jeg - indtil nogen fortæller, at det koster mange hundrede tusinde - for ærligt ved jeg ikke meget om den omkostning

Jeg støtter dog, at det generelt ikke skal være let at aktivere ikke solgte domænenavne - men det har jo ikke med trådstarters problem at gøre, så jeg for står den amerikanske tanke helt nu

vh

@ Christian, hvad skal der efter din opfattelse til for at dit firma ville skrive under på en værdiansættelse af 500 domænenavne?

Jeg ved ikke hvilke revisorer Tænkstort har haft fat i - men umiddelbart burde de store kontorer kunne løfte opgaven. Under alle omstændigheder kunne der måske have været taget udgangspunkt i de tilbud som var modtaget men afvist?

Min erfaring er at ingen (heller ikke de store) revisorer aner noget om domæner og han (trådstarter) vil selv komme til at skulle værdiansætte sine domæner. Det er lidt som at ligge inde med 500 blanko checks.  Jeg synes selv det er meget fordelagtigt, men det kommer an på hvordan man ser på situationen. Det er svært at finde noget mere flygtigt og uhåndgribeligt end dot.com navne (altså for de firmaer der vil blive spurgt ang. rådgivning)..

Hvad synes du selv Tonny? Jeg ved godt at revisoren Tonny er bundet op på vejledninger og lovgivninger.

Tænkstort har måske været lidt sent ude, men har et firma med 500 .com domæner på lager, hvoraf der er modtaget konkrete købstilbud på flere domæner, som tilsammen overstiger den nu manglende selskabskapital. Tilbuddene er som jeg forstår det afvist da han har en forventning om at prisen vil blive højere..... Vil du oprigtigt mene at de ingen værdi har?

Henrik Koudahl:

@ Christian, hvad skal der efter din opfattelse til for at dit firma ville skrive under på en værdiansættelse af 500 domænenavne?

Jeg ved ikke hvilke revisorer Tænkstort har haft fat i - men umiddelbart burde de store kontorer kunne løfte opgaven. Under alle omstændigheder kunne der måske have været taget udgangspunkt i de tilbud som var modtaget men afvist?

Regnskabsmæssigt må der være tale om indregning til kostpris.

Revisionsmæssigt må man kigge på grundlaget herunder overvejelser omkring de foreliggende købstilbud, salg i efterfølgende periode og branchekendskab evt. fra en branchespecialiseret revisor eller tilknytte en ekstern ekspert til vurdering af domænernes værdi. I og med der med stor sandsynlighed kan være tale om den sidste mulighed med ekspertvurdering/branchekenskab vil der være størst sandynlighed for, at finde dette hos et af de store revisionshuse, som evt. vil kunne trække på det internationale netværk fra lande hvor denne type virksomheder er mere almindelige.

Tonny Skov Pedersen:

Henrik Koudahl:

@ Christian, hvad skal der efter din opfattelse til for at dit firma ville skrive under på en værdiansættelse af 500 domænenavne?

Jeg ved ikke hvilke revisorer Tænkstort har haft fat i - men umiddelbart burde de store kontorer kunne løfte opgaven. Under alle omstændigheder kunne der måske have været taget udgangspunkt i de tilbud som var modtaget men afvist?

Jeg afventer i hvert fald med spænding svaret på dit spørgsmål.

Dette især set i relation til IAS38, som vi tidligere har omtalt, men der er vel i realiteten også årsregnskabslovens § 41, stk. 1. som faktisk har et forbud mod opskrivning af immaterielle anlægsaktiver jvf.

§ 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.

Tonny

Ser ikke lige noget sted der nævnes opskrivninger i tråden, dette er jo selvsagt ikke en mulighed for immaterielle aktiver. Der er nok større sandsynlighed for, at der vil skulle foretages periodevise nedskrivninger, jf. usikkerheden ved værdiansættelsen og evtentuelle skøn.

/Christian