IPSAS standarderne henvender sig til den offenlige sektor.
Tager man udgangspunkt i IAS 38 nævnes i pkt. 9 omkring immaterielle aktiver bla. licenser, intellektuel kapital som igen nævnes ved eksempel som værende computersoftware, patenter, copyrights og markedsføringsrettigheder.
Det overordnede bærende eller bristende aspekt ligger i hvorvidt det er muligt, at identificere og måle "aktivet", samt vurdere fremtidige indtægter fra dette.
Alternativt kan man vurdere om ikke aktiverne kan henledes til IAS 2 - varebeholdninger, som der netop henvises til i IAS 38 (pkt. 2.) og omfatter immaterielle aktiver, som besiddes af virksomheden med henblik på salg som led i det normale forretningsforløb, herunder fx. rettigheder.
Min personlige vurdering er, at de internationale standarder åbner for indregning af domæner som et aktiv, herunder med henblik på selskabets aktivitet.
Henser man til den danske regulering, tages der i ÅRL § 33 udgangspunkt i definitionen på et aktiv: "Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt". Tages endvidere udgangspunkt i den nyligt offentliggjorte regnskabsvejledning for klasse B/C virksomheder tages der i afsnit 14 om immaterielle aktiver udgangspunkt i en opsplitning i kategorierne:
• Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer
• Internt oparbejdede rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder
• Erhvervede rettigheder, herunder koncessioner, patenter, licenser, varemærker og lignende rettigheder
• Andre immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill
Personligt ville jeg have det fint med, at argumentere for en indregning som erhvervede rettigheder, under forudsætning af, at der kan redegøres for de basale forhold omkring vurdering af identifikation af rettigheden (og ejerskabet heraf), samt pålideligheden af fremtidige indtjeningsmuligheder - særligt med henblik på definitionen i de internationale standarder.
Endeligt kan man altid vurdere hvorvidt det vil være mest retvisende, at indregne det som en omkostning eller aktivere rettighederne/domænerne. ÅRL's overordnede krav ligger i, at regnskabet skal give et retvisende billede (generel klausulen) og at bestemmelserne heri skal fraviges såfremt alternativ indregning er mere retvisende! Fortsat under forventning om, at identifikation og pålidelighed af aktivet kan ske efter de generelle regler (identifikation af aktiv + fremtidig indtjening, som det vil generere).
Når det så er sagt undrer det mig, at revisorerne ikke har været med på en indregning som aktiv. Spørgsmålet er om der har været forelagt fornødent og pålideligt bevis for den fremtidige indtjening?
/Christian