Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er materielle anlægsaktiver?

Hvor mange stjerner giver du? :

Materielle anlægsaktiver er f.eks.en bil, butiksindretning, maskiner og IT-udstyr, som skal indregnes i dit regnskab, når der er sandsynlighed for at du kan nyde godt af fremtidige økonomiske fordele, der er til at måle på jf. Årsregnskabsloven § 33, stk. 1.

Hvad er materielle anlægsaktiver

Der findes i alt tre opdelinger af anlægsaktiver:
- De materielle anlægsaktiver
- De immaterielle anlægsaktiver
- De finansielle anlægsaktiver

Den mest udbredte form for ovenstående anlægsaktiver er de materielle, som omhandler værdier i din virksomhed, som du fysisk kan holde eller rører ved, som en genstand. 

Eksempler herpå er din: varevognen, inventar,  produktions-maskiner, bygninger mv.


Hvordan afskrives materielle anlægsaktiver?

Materielle anlægsaktiver skal indregnes i dit regnskab som en værdi der løbende skal afskrives, ud fra hvad der passer til dit anlægsaktivs levetid. Fx. vil en lagerbygning højst sandsynligt have en langt længere levetid end en mobiltelefon og derfor skal lagerbygningen kunne afskrives over længere tid, mens computeren skal kunne afskrives hurtigere. 

Der findes tre måder at afskrive dine anlægsaktiver på:


Årsagen til, at du skal afskrive på dine anlægsaktiver er fordi, at den reelle værdi af aktivet dermed vil passe med det der er indregnet i dit regnskab – det giver altså et korrekt billede af din virksomhedens værdi som helhed.


Eksempel på en lineær afskrivning (den mest anvendte metode)

Hvis du fx indretter din butik, køber en bil eller anskaffer dig en maskine for 100.000 kr. så får du ikke fradrag for hele udgiften i købsåret. Du får fradrag for 25 pct. - i dette eksempel 25.000 kr. De resterende 75.000 kr. er en værdi, som du overfører til næste år, hvor der igen afskrives 25%.

Dvs. at der hvert år vil blive afskrevet 25 pct. af saldoen.

Læs et Amino Ekspertblogindlæg - Materielle anlægsaktiver og afskrivning


Hvad er aktiver?

Lød ovenstående som volapyk? Så lad os for god ordens skyld definere her, hvad aktiver overordnet er:

Alt det som en virksomhed ejer, kaldes for virksomhedens aktiver. Det kan fx være en varevogn, en bygning, en printer, kontorstol, et patent, kontanter m.v.

Ovenstående aktiver, hører enten under kategorien anlægsaktiver mens andre af aktiverne hører under kategorien omsætningsaktiver.



Hvad er anlægsaktiver?

Et anlægsaktiv er de aktiver, som har en langsigtet værdi, altså en forventet brugstid eller levetid på mere end et år. Det kan fx være en bygning, IT-udstyr eller et varemærke m.v. Disse anlægsaktiver skal indregnes i dit regnskab, når der er sandsynlighed for at din virksomhed kan nyde godt af fremtidige økonomiske fordele, som der kan måles på jf. Årsregnskabsloven § 33, stk. 1.

Af regnskabsmæssige årsager, bliver anlægsaktiver yderligere delt op i 3 grupper:
- Immaterielle aktiver
- Materielle aktiver
- Finansielle aktiver

Der er nemlig forskel på hvordan de tre ovenstående grupper skal opgøres og indregnes i dit regnskab.

I denne wiki har vi fokuseret på materielle anlægsaktiver, men du er velkommen til at trykke på en af de andre afskrivningsmetoder og læse nærmere om dem. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere