Hey guys & gals, Jeg har i længere tid forsøgt at planlægge en 24-timers konkurrence med et par venner i Aarhus (Jeg tænker på jer to), men planlægning er ikke min stærke side. Og nu står stjernerne rigtigt i hvert fald for mig. Da ingen af de to andre kan her fredag til lørdag, så ender det med at blive Halfdan vs. Halfdan i konkurrencediscplinen: Hvor meget kan jeg skrive på 24 timer? Idéen er, at jeg står op fredag morgen, spiser morgenmad og lander på mit kontor kl. 08. Så starter jeg med at skrive. Og det gør jeg indtil kl. 08 lørdag. Og så ser jeg, hvor meget jeg kan skrive på 24 timer. Det tror jeg bliver både sindsygt svært og ganske underholdende (hvis I følger mig på Twitter, kan I følge med, når jeg har lyst til at slå alt ihjel om natten!). Jeg har allerede en lang liste over emner til mine egne sites, men det bliver kedeligt, hvis jeg ikke skal skrive om andet end billige boligadvokater, dyre boliglån og OK-prissatte oplevelser. Derfor skriver jeg også gerne tekster for dig her på fredag. Tilbuddet er som følger: Hvis du har tekster, der skal skrives, skriver jeg dem for 35 øre / ord. Jeg tager kun imod opgaver indtil jeg regner med at have fyldt mine 24 timer ud, så du har det hele lørdag. Jeg startede mit online virke med at skrive tekster i halvandet år, så jeg har skrevet om de fleste ting før - og jeg tager altid imod en udfordring, hvis du sælger indonesiske havenisser. For jer, der ikke har nogen idé om hvem jeg er, hedder jeg Halfdan. Jeg studerer jura på Aarhus Universitet, tredje semester, arbejder på et advokatkontor (bare ikke lige på fredag) og har et par virksomheder, der laver online portaler, affiliate sites og generel online markedsføring. Det kan du læse mere om på min Google Plus-konto. Du kan kontakte mig sådan:
Se eksempler på, hvordan jeg skriver her:
Jeg skal nok skrive resultatet af mit rekordforsøg her. Alle sponsorater i form af pulverkaffe accepteres med glæde! ;-)
Tak! |
Hold da op! Mega fedt initiativ samtidig med, at det nok både skal blive træls og hårdt natten over ;)
Har du gjort dig nogle tanker omkring dine mål eller delmål? Det er vel altid sjovt, at stræbe efter noget?
Mvh. Gustav - Held og lykke!