Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad med et svindler"kunde" register ?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Der gøres meget for at sikre forbrugeren på internettet. Det er godt men mange overser at netbutikker i stor grad er udsat for svindel fra "kunder" der bevidst forsøger at svindle på alle mulige måder, lige fra dem der sidder som mellemmænd for Østlands kriminelle med falske kreditkort, til den studerende der gerne vil fuske sig til lidt gratis varer.

Jeg har selv i min egen netbutik oplevet en del forsøg på svindel og et par gange nåede jeg desværre ikke at opdage det i tide, men af skade bliver man klog så efterhånden er jeg blevet ret god til at spotte dem. Jeg har blokeret IP adresser fra Afrika og en del andre lande som jeg ikke har nogen glæde af besøger min butik, og derved er jeg sluppet af med f.eks. Afrika svindlerne som der er mange af.

De svindlere jeg nu typisk oplever er danskere. Heldigvis har flertallet af dem en IQ langt under Stein Bagger så det er som regel let at spotte dem. Alligevel tænker jeg at når en svindler åbenlyst har forsøgt at snyde mig, ville det være mig en stor glæde hvis jeg havde mulighed for at advare alle andre netbutikker mod denne svindler. Derfor tænker jeg om man kunne oprette en slags netværk imellem netbutikker hvor man havde mulighed for at udveksle informationer om de her personer, adresser osv. sådan at man f.eks. kunne blackliste dem på netbutikken, eller lave en advarsel i ens administrations system når en kendt adresse eller navn dukker op.

Det skal IKKE være et register over dårlige betalere, kunder man bliver uvenner med på grund af en tvist eller andet men KUN og udelukkende et register over personer der med fuldt forsæt fra starten sidder og forsøger at svindle sig til varer uden nogensinde at have til hensigt at betale for varerne.

Jeg er sikker på der iblandt alle jer friske iværksættere vil være mange der kan få en forretnings ide ud af det her, men det mener jeg så overhovedet heller ikke det skal være. Det skal være en slags frivilligt og gratis netværk imellem os der gerne vil hjælpe hinanden til at slippe for svindlere.

Man må ikke hænge folk ud offentligt så det skal være en "lukket" klub, men hvordan det ellers juridisk forholder sig ved jeg ikke.

Hvad siger i til det ? Nogle ideer ?

Fra Mørkøv
Tilmeldt 26. Jan 10
Indlæg ialt: 363
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det vil ikke tage mange øjeblikke at bygge sådan et register op... Men, jeg tror du kommer på kant med loven... Og hvem skal sørge for, at man ikke utilsigtet bliver registreret i dette register? Der er jo altid 3 sager af en sag, begge parters og sandheden... Så der vil uden tvivl komme nogle tilfælde, hvor folk vil sende en indregistrering af en kunde afsted, hvor kunden er uenig.

Hvordan ville du iøvrigt registrere kunden? På email? Navn? CPR nr?

Jeg er tilhænger af sådan et system, men jeg ser nogle udfordringer i det...

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

@Jens

Ja du har ret, det er ikke uden udfordringer. Mht. om "kunden" er uenig, så er det ikke min tanke at han/hun skal informeres.

Ja der er en fare for at nogle vil blive fejlagtigt registreret. Jeg tænker man kunne lade hver registrering følge af sin egen historie omkring forløbet og så er det op til det enkelte firma om man ønsker at handle med kunden. Jeg har det f.eks. sådan at hvis en kunde kommer til mig på min firmaadresse og betaler en vare kontant så handler jeg med ham uanset hvilket register han måtte være registreret i, money talks :-) , medmindre det er mig han har snydt. Men jeg vil nok ikke give kunden kredit hvis han står i et svindler register.

Til sidst, ja det bliver muligvis svært mht. lovgivningen, men så må vi jo lave en hemmelig loge :-)

Fra Virum
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 172
Fra  Brason.dk Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

I forbindelse med den ytringsfrihed (under ansvar) som hersker i Danmark, er der løbende folk som ta'r til genmæle med "Hade-hjemmesider". Såvel en Martin Thorborg har benyttet sig af dette som følgende iværksætter, der gennem Amino desværre er kommet i kontakt med en hel forkert underleverandør: www.sydine.dk det skal siges, at de allerfleste Amino'er er rigtig dejlige og hårdtarbejdede mennesker.Skype-Blush

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Techmaster:
ja det bliver muligvis svært mht. lovgivningen, men så må vi jo lave en hemmelig loge :-)

Man har jo før hørt om, at der florerer "sorte lister" blandt visse virksomheder, men jeg er næsten sikker på, at en sådan liste ikke kan laves lovligt.

Fra Aars
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 176
Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Techmaster:
Til sidst, ja det bliver muligvis svært mht. lovgivningen, men så må vi jo lave en hemmelig loge :

Jeg synes det bliver spændende at se hvilket register du selv kommer til at optræde i Techmaster, hvis du laver en hemmelig klub, der hænger kunder ud...

Spøg til side. Jeg kan sagtens forstå frustrationen over kunder, der ikke betaler. Jeg tror dog, at registreringen af "svindlere" er et marked, der dækkes af bl.a. Experian ( RKI) idag.

Svindlere er jo et subjektivt begreb...

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

@Brason

jeg hader hadehjemmesider og er slet ikke ude på at hænge nogen ud, jeg vil bare gerne beskytte mig selv imod svindlere, og hvis jeg kan hjælpe andre til at undgå dem vil jeg også gerne gøre mit til det.

@Birte

De sorte lister vil jeg da meget gerne høre mere om Smile Jeg tænker en mail "kæde" måske er vejen frem. Der er vel ingen der kan forbyde mig at sende en mail til en god ven og advare om en svindler, så kan min "ven" jo selv beslutte om han vil føje svindleren til en intern liste i hans firma.

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

@Lars

RKI registrerer dårlige betalere, IKKE svindlere. At det ind imellem er to sider af samme sag er så noget andet Smile

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

@lars

I øvrigt kan jeg da oplyse at jeg allerede optræder i et register der bruges til offentligt at hænge firmaer ud, det hedder Trustpilot og er sandt at sige ikke min kop the, men det er en hel anden snak, som vist er taget et par gange før også med min deltagelse.

Fra Odense
Tilmeldt 27. May 12
Indlæg ialt: 96
Skrevet kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :

hvad med en omvendt trustpilot?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)