Den nye rygelov ...

Hahaha, Lone, du er nu altid så herlig i dine indlæg!

Jeg taler nu ikke kun ud fra min egen sygdom. At jeg ikke har kunnet tåle røgen er for så vidt ikke andres problem. Og hvad det er, der gør, at røgen er værre for folk i dag, end den har været tidligere, er også et ubesvaret spørgsmål. (Eller også lever folk bare det længere, der gør, at det er røgen, kræften og alle de andre ubehageligheder, der slår folk ihjel, hvor det førhen måske var mere simpelt – eller også anede de ikke, hvad de døde af...)

Min fuldkommen ærlige mening er, selvfølgelig, at alt skulle være røgfrit! Der er så mange ting, jeg er fuldkommen udelukket fra i dag, men som jeg har lært at leve med, at jeg slet ikke tænker over det, før folk nævner tingene... (restauranter, barer, cafeer, biografer, teater, koncerter... osv osv – øh, alt det sjove vist.) Men jeg har nu lært at få andre værdier ind i mit liv, så jeg savner det for så vidt ikke.

Jeg påskønner i stedet MEGET efter 13 år med bøvl med røgen langt om længe at have fundet ud af, at jeg rent faktisk fejler en sygdom. En vældig modbydelig sygdom, og at jeg ikke bare har været hysterisk, kontrær, på tværs, besværlig osv osv. Jeg har hørt dem alle! Og jeg har lært at ignorere dem, for folk ved ikke bedre... Hav ikke ondt af mig – gør hellere noget mere for, at ikke andre skal ende på samme måde!

Jeg er liberal, og jeg går ind for, at vi alle skal have lov at være her. Men jeg har desværre måttet sande ved alt for mange skuffelser og alt for mange nederlag, at når det gælder rygning, er en lovgivning nødvendig. Enten er rygerne så afhængige, at de ikke kan lade være og ikke tænker over det, eller også er det bare så indgroet en vane, at den er særdeles svær at bryde. Det kan jeg bare desværre ikke bruge til noget.

Men jeg har nu oplevet mindst ligeså mange ikke-rygere som rygere, der ikke forstod noget som helst. En af mine bedste kunder – og gode venner – er desværre ryger. Jeg har skide-meget lyst til, at vi kunne lave noget sammen, men det kan vi ikke, da jeg overhovedet ikke kan tåle at være i nærheden af ham. Det er virkelig trist, at mit helbred er så skide skrøbeligt, men jeg kan desværre ikke ændre på det. En ny krop kan man ikke bare få!

Så ja, i princippet burde der gælde de samme regler for alle. Men man bedømmer måske, at det vil være umuligt at indføre lovgivningen overfor nogle grupper. Og som det er i dag, fungerer det ikke på plejehjemmene – der foregår udviklingen, hvad det gælder, ofte meget langsommere, da der er det flere rygere pr. beboer – og fordi folk er vokset op i en anden tid, hvor andre regler gjaldt.

Det er ikke sådan at lære en gammel hund nye tricks. Ligeså meget som kroppen protesterer med ømme muskler og led, når vi skal ud og motionere, ligeså svært har hjernen ved at acceptere, at vi vil lære den noget nyt. Og det bliver ikke just bedre med alderen. Man skal holde sig selv i stramme tøjler.