Jeg har en lille hardware/software shop på nettet og jeg vil gerne lave lidt PR for den. Hvrodan finder jeg en liste over journalister email adresse ? Ben |
Hej Ben
Hej Ben En ting er at få en liste over journalister en anden ting er at lave PR. Du kan sikkert finde en liste på nettet, men pas på. PR er ikke bare at skrive en pressemeddelelse og sende den ud. Du skal virkelig tænke tingene igennem, har du en god historie, er den relevant for journalisten mm. Du får ikke noget ud af "bare" at sende et "pressemeddelelse" ud. Der er en grund til, at der er nogen der arbeder med PR. (mig for eksempel). Jeg er selv iværksætter med mit eget lille kommunikationsbureau, jeg giver dig gerne et par gode råd og en god pris. Tjek eventuelt min hjemmeside www.leonharder.dk Mange hilsner Frederik |
Problemet med IT-virksomheder er ofte, at de møder en række udfordringer i forhold til pressen: dårlige billedmuligheder, tekniske historier, "kolde" historier og mange, lignende konkurrenter. Derfor handler markedsføring af IT-butikker og virksomheder ofte om at finde den personlige vinkel eller den unikke historie. Det kræver erfaring indenfor PR og netværk til de rette journalister. Jeg har arbejdet med PR igennem seks år og været marketingchef for bl.a. ewire, Bog & idé, eForlag.dk m.fl. Er du interesseret i noget input, er du velkommen til at kontakte mig på 61 69 81 11. VH Jonathan Løw. |
Er ikke helt enig i Leons udmelding, men han skal jo også leve af bl.a. at sælge pressemeddelelser. Vi skriver og sender selv vores pressemeddelelser ud og smider vel en 4-5 stykker afsted om året. Hver eneste gang har pressen bidt på og trykt historien. Ingen af os har nogen uddannelse, men inden du går i gang, så check dit sprog og stavningen. Ellers er det bare at gå på nettet og finde adresser. Vil dog sige, at der kan være en stor gevinst at hente ved at rette henvendelse til nogle, der har kontakterne i orden. Efter flere år er det lykkedes os at få nogle gode kontakter og det er guld værd. Vi er indimellem blevet kontaktet af mediebureauer, og når de hører vores statistik/historie, indrømmer de ærligt, at de ikke kan tilbyde os noget, der er bedre. Vi har tilbudt dem, at de må gøre et forsøg, men er de ikke bedre end os, så betaler vi ikke for det. Indtil nu har ingen turdet tage udfordringen op.... Så enten er deres selvtillid lav eller også er deres selverkendelse høj ;o) God fornøjelse - har du et stramt budget, så skriv skidtet selv. Har du en rigtig nyhed, skal du nok få gevinst. |
Jeg siger ikke, at man ikke kan gøre det selv, hvis man har det rigtige produkt/historie. Spørg bare Thorborg himself....... Jeg sagde bare at han skulle passe på, og som du selv siger, det gælder også om at have de rigtige kontakter. Et PR bureau kan blandt andet hjælpe med at identificere budskaber. Jeg lever iøvrigt ikke kun af PR ;-). |
Naturligvis kan man godt lave sin egen PR, sin eget søgemaskineoptimering, sine egne TV-reklamer og avis annoncer, men dels er det langt fra altid sikkert at resultaterne bliver lige så gode (bl.a. pg.a. manglende fokuseret erfaring) og dels er det et spørgsmål om at bruge sin tid der hvor man får mest ud af den. |
|
Da vi i sin tid startede, havde vi simpelthen ikke penge til at smide efter et medie-bureau og var tvunget til at skrive pressemeddelelserne selv. Indenfor 4 dage var vi bl.a. på forsiden af Politikens Internet-tillæg og med i en Søndags Ekstra-Bladet. Vi var meget tilfredse. Hvis man ikke har råd må man selv. Har man råd, så kan man som Mikkel siger, sagtens betale sig ud af det. Min pointe med at nævne, at medie-bureauerne ikke har turdet tage udfordringen op var, at man skal kigge sig godt for, når man vælger bureau. Måske er der nogen, der ikke er pengene værd. Molvins |
> Min pointe med at nævne, at medie-bureauerne ikke har turdet tage udfordringen op Jeg tror du misforstår situationen hvis du tolker det på det måde. Det er de færreste service virksomheder der tilbyder sådanne no-cure-no-pay produkter og services. Dette gælder både indenfor marketing og de fleste andre brancher jeg kender til. Naturligvis kan du godt finde no-cure-no-pay tilbud nogle steder - også i markedsføringsbranchen, men det er langt fra alle der overhovedet har den form for afregning på plakaten. |
Nå, hvorom alting er, så kræver jeg ikke nogen no-cure-no-pay-aftale. Jeg har tilbudt dem jobbet, men kun hvis de kan levere en løsning, der er bedre end den, vi allerede benytter (det er vel meget fair). Hvis de er proffer og så gode, som de siger, når de kontakter os, tjah - så skulle det vel være muligt for dem at levere et resultat, der er bedre end vores. Måske skal man i stedet anskue det sådan her: Siden de kontakter os, har de nok ikke så mange kunder (sikkert fordi de ikke er så dygtige). -Og her skal jeg undlade at nævne de firmaer, der har kontaktet os. Molvins |