Bliv gratis medlem
|
Her er lidt yderligere baggrundsinfo: http://jp.dk/arkiv/?id=954352 |
Hjælp Hende!
|
Jeg ville opfordre myndighederne til at tage kontakt til alle involverede parter – og tage en samtale med de personer, der har med pigen at gøre i det daglige. De er de bedste til at vurdere, hvad der vil være godt for barnet. Det er jo desværre ikke første gang, en sag er endt i hårdknude. Nogle gange opstår det som følge af ubegrundede mistanker, som bliver blæst op på et uhørt plan – samtidig med at myndighederne svigter deres pligt til at undersøge tingene ordentligt, inden de træffer en afgørelse... Jeg har selv prøvet at være i nærkontakt med det sociale- og sundhedsmæssige system, og det kræver temmelig store ressourcer af den "skadeslidte", hvis man kan kalde det sådan. Nogle gange kan det være en rigtig god ide at være på forkant med situationen og selv tage initiativ. Det er blot ikke alle, der er i stand til det! Man står som David overfor Goliat i sådanne sager, og nogle tror desværre alt for meget på, at myndighederne vil én det bedste. Penge er som regel (desværre) det altoverskyggende argument i alt for mange sager. |
|
Børnene er som oftest fjernet fra hjemmet fordi forældrene, af den ene eller anden grund, ikke magter at tilbyde dem en ordentlig opvækst - måske på grund af et misbrug eller psykiske problemer. Som plejeforældre skal du jo også ofte åbne dit hjem for barnets forældre - altså tage hensyn til barnets måske stærkt alkoholiserede mor eller far? og når der har været besøg af disse forældre - så står du tilbage med et barn som måske ikke kan forstå situationen og som helst ville med mor eller far hjem igen..... det er sgu ikke engang et tænkt eksempel, det er den rene og skære virkelighed for mange af de tvangsfjernede børn. (du kan altid finde et eksempel på nogen der vil snyde systemet for penge - men det er vist ikke sagens kerne i denne sag) Så får en plejefamilie en sum penge for indsatsen, så fred med det - man lever sgu alt for langt fra den virkelige verden hvis man kan få ondt i røve af det! I den konkrete sag har det offenlige spillet totalt fallit - de kommunale myndigheder, adoptionsnævnet og ministeren især. Stor sympati herfra til plejefamilien og gså til alle de andre plejefamilier der gør den gode gerning hver dag. |
|
Som mange af jer andre har jeg en holdning til denne sag. Jeg har som barn selv været placeret i en plejefamilie. Her fik og får jeg den kærlighed og nærhed, som jeg behøver, og som gør at jeg følte/føler mig velkommen i denne verden. Jeg havde som barn, ikke de bedste forældre, og følte mig meget uvelkommen i egen familie. Tanker som selvmord, og om at ingen i verden ville savne mig, gjorde mig meget indadvendt og psykisk meget træt og bare ked af alt. Plejefamilien gjorde at jeg kunne være mig selv, og jeg følte det som en frirum at være der. I en alder af 3år, fik jeg "denne" familien, og selvfølgelig fik de penge for det, og jeg følte da også, at "denne" familie kun, kunne lide mig pga. disse penge. Da jeg kom i skolealderen, kom jeg "hjem" igen, og alle problemerne begyndte igen. I denne periode var jeg hos plejefamilien i weekenden. Tingene blev værrere og værrere med årene, og som 14 årig, blev jeg placeret på et ungdomspension. Jeg fik meget opbakning fra mine skolelærer og sundhedsplejeske. Men efter en periode, ville kommunen ikke give den opbakning jeg skulle have, og sagde at jeg skulle flytte hjem, og at jeg havde til mandag. Denne oplysning fik jeg fra min sagsbehandler på min 15 årig fødselsdag. Her stod jeg så med tårerne ned af kinderne, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. At flytte hjem, var hvert fald ikke en mulighed. Her trådte min plejefamilie til, og sagde at jeg godt måtte bo hos dem. De sagde fra for mine forældre, som ville komme og hente mig, de passede på mig, de gav de nødvendige opbakninger, og trykhed, helt uden at få en krone for det. Her skal siges at min plejemormor, som jeg blev passet af, var på daværende tidspunkt 70 år, alene og levede kun af pension. Hvad skulle jeg gøre uden dem, hvilken person ville jeg havde blevet, og ville jeg i det hele taget havde levet idag? Disse er spørgsmål, er nogle som jeg tænkte på, når jeg tænker tilbage på min fortid. Jeg har hele mit liv kæmpet mig frem, og vise omverden at jeg godt kan, og vil. Jeg er ikke én som man finder nede på den lokale bænk med et par bajer i hånden. Jeg har aldrig været kontanthjælp, jeg har altid haft et arbejde eller været under udd. Livet er ikke let, og slet ikke som barn. Man skal have hjælp for at lande på den rigtige sti i livet, og normal har man sine forældre til det. Hvis man ikke har dem, er det vigtig at de socialemyndigheder, sørger for at man får den hjælp, som behøves til at et barn føler, lever, er glad, sund, og føler sig velkommen. Hvis jeg lige kan få lov til at sige tak til alle de mennesker som den dag har været med til at jeg føler, lever, er glad, sund og føler mig velkommen i verden. Tak til mine plejefamilien. Tak til Inge og Bente, mine skolelærer. Tak til den lyttende sundhedsplejeske. Tak for den 4. sagsbehandler, som lyttede til mig, og ikke til hvor meget det ville koste. Tak til dem der betaler deres skat, og dermed til den hjælp jeg fik. Og tak.... til mange mange andre mennesker. Det her var slet ikke meningen skulle havde været så lang, Men lige pludselig så komme det bare fra hjertet. Jeg håber virkelig at man finder den rigtige løsning til denne pige. Jeg håber ikke at hun bliver mærket af det. Jeg håber virkelig at hun får et godt liv og kan tænke tilbage på samme måde som jeg kan idag. Aeileeng |
|
Hvis i ikke har hørt det!!! Det gjorde en forskel at vi råbte op tak til alle !
|
|
Hvor er det dog dejligt at der åbenbart kan findes en løsning der tilgodeser pigen. At grunden så er, at de nye adoptivforældre er sprunget fra, er måske ikke optimalt i det brede spektrum, men lige her og nu er det hvad der skulle til. Nu skal alle interesser så på banen for at sikre at noget tilsvarende ikke sker igen, det må ALDRIG komme så vidt at barnet bliver gidsel ... |
Blankensteiner-slægten ... en "støvet" hobby :-)
|
|
Jeg kan garantere dig for at langt de fleste plejefamilier (hvis ikke alle) ikke gør det for pengenes skyld, de gør det som oftest af 1000 andre årsager! Din retorik minder mig om de gamle vittigheder om at folk kun fik børn pga. børnechecken! men man kan altså ikke elske børnene for pengenes skyld... De har osse i den grad vist omverdenen at de elsker deres lille pige højere end paragrafer og et snæversynet nævn |
Opret bruger