Hej med Jer,
Jeg har fået et "tilbud" fra noget der hedder 3c-ads vedr. opsætning og vedligeholdelse af adwords markedsføring. Tilbudet lyder på 6000 klik til en pris af 15.000 kr. fordelt som følger Yahoo, Jubii, MSN, Kelkoo, Altavista osv.: 3000 klik / 7500 kr. Google: 3000 klik / 7500 kr. Prisen er inkl. alt opsætningen, forfatning af annoncer, vedligehold i 3 mdr. osv. Den skarpe kan jo regne ud, at det giver 2,50 kr. pr. klik, sammenlignet med en gennemsnitlig klikpris på 0,52 kr. på de kampagner jeg selv kører i dag - det er altså 5 gange så dyrt og skal derfor alt andet lige konvertere til 5 gange så mange salg. Mine spørgsmål er som følger: 1. Er 3c-ads seriøse eller at betragte som "annoncehajer" 2. Er det realistisk, at de annoncer de kan forfatte konverterer 5 gange så godt som mine egne? 3. Er de 15.000 kr. givet bedre ud på organisk SEO? Jeg kan trods alt godt selv vedligeholde og forbedre mine adwords, men jeg er nok ved at ramme loftet for mine evner indenfor organisk SEO Håber en af de kloge hoveder kan hjælpe med lidt input/erfaring her... Det drejer sig i øvrigt om markedsføring af shoppen www.stormagasinet.dk Hilsen Kristian |
Adwords med 3c-ads, erfaringer søges..
Revisoren bliver vel af den grund ikke kaldt en ågerkarl. Der er ved at komme firmaer på banen, som tilbyder at oprette og vedligeholde google-adwords kampagner. Ja Google har endda "kurser" så man kan få et bevis på at man ved hvad man snakker om, Men fordi disse firmaer lægger %''er oveni bliver de altså ikke annonce-hajer. De skal vel have noget for deres "ulejlighed". Hvis du syntes deres tilbud lyder som et godt tilbud, i forhold til hvis du selv skulle bruge en masse tid på det - så er det bare med at sige ja - Hvis du mener du har tiden til selv at oprette og vedligeholde dine kampagner, så gør du det da bare selv. Men annonce-hajer er de i hvert tilfælde ikke, da du jo rent faktisk får det produkt som de fortæller at du får. Go'' weekend |
Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk - https://icode.dk
Jeg vil anbefale at du vælger en "gennemsigtig" afregningsmetode, hvor du kan se hvor meget der går til mediet, og hvor meget administratoren får. Så kan du bedre vurdere om det de får for arbejdet er rimeligt i forhold til den tid du selv sparer. Du skal ikke nødvendigvis regne med at de annoncer andre laver konverterer bedre. Og slet ikke hvis de opsættes af nogle der kun har en interesse - at få dem fyret af til så lav en CPC som muligt. |
MEN ud fra et forretningsmæssigt synspunkt har jeg dog måtte sande, at en del af mine kunder glor underligt på mig, selv efter jeg har siddet med piberenser figurer og forklaret dem hvordan og hvorledes - og efter at en kunde direkte sagde til mig "KEEP IT SIMPLE STUPID", har jeg måtte indse, at netop en pakke efter "KISS" modellen har været nødvendig - og har derfor taget netop en "fast klikpris pakke" med som en pakke mine kunder kan købe. Ligeledes har jeg oplevet kunder der synes jeg da var for åndssvag, når jeg foreslog en "Cost Plus" - altså at vi lagde et beløb oveni klikprisen. Så er det jo godt at der er mange forskellige betalingsmetoder (fastpris, Cost Per Action, Procentdel af budget osv.) :) hvilket dog også kan gå hen og blive uoverskuelig for kunden til tider. Mht. svar på dine spørgsmål: 1. Jeg ser ikke 3c-ads som annoncehajer - men de laver heller ikke deres løsninger særlig grundige. Det er ihvertfald tydeligt at det er en gammel telemarketing bureau (såvidt jeg husker) der har lavet 3c-ads. Og det er tydeligt de har valgt at satse på kvantitet frem for kvalitet og ikke er udsprunget af en dybere forståelse af online marketing. Jeg mener også de er flintrende ligeglade med hvorvidt din trafik konverterer, og kan altså dermed ikke rådigive i resten af processen eller i særlig mange PPC strategier, da de bare skal sælge klik og gensælge disse klikpakker. 2. ja. Det er realistisk nok - jeg har indtil videre haft kampagner jeg har optimeret med 500% - og det var på kampagne niveau - så på søgeords niveau at det bestemt meget realistisk. Om 3C-ads kan give disse resultater skal jeg ikke gøre mig klog på - jeg vil igen gerne henvise til, at jeg ikke mener de arbejder særlig seriøst med deres kampagner og optimering heraf, ud fra hvad jeg har set ihvertfald. 3. Jeg mener du vil gøre klogt i at afsætte en del af budgettet på at få lavet organisk SEO også. 4. Du skal være velkommen til at sende mig en PM og få en snak. |
CEO / Partner @ Deducta Online Marketing
Hej Kristian Jeg er 100% på linie med Sebastian og Mikkel. Jeg tilbyder at gennemgå dine annoncer med hele 2 garantier, for at du vinder på din bundlinie ved vores samarbejde. Du kan læse mere på WebAssistance.dk. Der har jeg en AdWords optimering med Garanti: Payback på under to måneder Indtil nu har 95% af mine kunder haft stor succes ved at lade mig forbedre deres kampagner. Kun i 5% af tilfældene har jeg slået halvdelen af prisen iht. mine garantier. Ellers kan jeg se en masse muligheder i at gå ind og arbejde med, at du får en bedre konverteringsrate på din hjemmeside. Sidst men ikke mindst kunne jeg se nogle fordele ved at indgå strategiske samarbejder. Det kunne f.eks være, at jeg fra www.Espressoguiden.dk får et fast beløb for hver espressomaskine du får solgt og som jeg har henvist til din side? Verden er fuld af muligheder ![]() Mvh, Christian |
Hej igen, tak for Jeres gode svar, som vist bekræfter det jeg selv havde på fornemmelsen - at det måske ikke lige er det mest fornuftige sted at smide sine kroner. Jeg kan tilføje, at sælgeren efterfølgende har ført en ret aggressiv stil for at få mig til at slå til - bl.a. har han forsøgt at ringe til mig 20 gange i dag. Alene det kan få mig til at løbe skrigende bort.... Jeg har besluttet mig for at investere tiden i at udvide og optimere mine adwords selv - så langt som jeg nu kan i første omgang. Men det er bestemt ikke utænkeligt, at jeg senere vil benytte mig af en af d''herrer Sebastian / Christian til en mere prof optimering, når jeg mener at have ramt loftet for min egen formåen. Hvis der er en derude, som kunne tænke sig at give et uforpligtende tilbud på organisk SEO af shoppen, er det absolut noget jeg kunne have interesse i a.s.a.p....! Kristian |
Jeg er lidt nysgerrig!!! Hvorfor er det I kalder noget for organisk SEO. Organisk er i min ordbog noget stammende fra en levende organisme. |
Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk - https://icode.dk
![]() |
Med "organic" menes "naturlig", derved at vi forsøger på naturlig vis at påvirke den måde søgemaskinerne opfatter vores sites på. I modsætning til hvis man betaler sig til søgeannoncer. |
Må på det kraftigste advare alle mod 3C Ads A/S, jeg skal til efteråret i retten mod dem. Undgå dem for jeres egen skyld - de gav mig tilbud på en kampagne der betød at med besøgs/købsraten på min webshop skulle jeg betale det dobbelte af produktets udsalgspris i klik pr kunde. Selv om jeg ikke ved noget om online marketing kan jeg godt se dét er en skidt forretning! Jeg bad om en mere specifik opstilling af hvilke klik der skulle betales for - men efter lang tids tavshed fik jeg at vide at kampagnen skam kørte og jeg allerede skyldte knap 9000kr. Og iøvrigt uden en ordrebekræftelse eller dokumentation og uden én eneste kunde relation af nogen art som resultat. Så jeg må advare alle mod 3C Ads - du ender bare i retten :-(( |