Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Landsdækkende distribution?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 11:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Aminos

 

Vi distribuerer pt. alle vores pakker med PostDK, men da vores pakker både er tunge og stiller store (læs dyre) krav til emballage m.m. overvejer vi selv at overtage distributionen af vores varer. Vi har ca. 100 pakker om ugen spredt ud over hele landet. (kun brofast).

 

Mit spørgsmål er om der er nogen som har erfaring med/eller et bud på hvor lang tid dette ca. tager? Altså kan det klares med én bil hvis vi vil tilbyde levering på fast ugedag og evt. kun hver anden uge? 100 pakker lyder måske ikke af så meget, men med en gns.vægt på 14 kg og specialemballage er det en udgift på små 150,- kr. pr. pakke.(ved egen levering vil vi kunne bruge anden type emballage eller returemballage) Endvidere vurderer vi også at egen levering vil kunne give os flere kunder, men om det holder vand kan kun tiden vise... 

 

Håber at der er nogen som har et kvalificeret bud

Tilmeldt 2. Apr 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 11:52
Hvor mange stjerner giver du? :
 

Hej Lars P. !

 

Der er gode muligheder for privat distribution på dit område, men naturligvis vil økonomien afhænge af destinationer og hyppighed af dine forsendelser.

 

Måske ville det være mere fornuftigt med transportaftale med selvstændig, kundeorienteret mindre vognmand, da dette unødvendigggør investering i transportmateriel og ansættelser, med deraf følgende forstyrrelser.

 

Har god erfaring på området, efter 30 år som vognm., samt 2 års virksomhedserfaring med distributionsansvar.

 

Mvh.,

Preben A.

Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Det skal selvfølgelig også lige nævnes, at vi for nylig har anskaffet os en spritny kølebil som ikke benyttes fuldt ud. Så vi skal altså ikke ud og investere i nyt materiel.
Fra København
Tilmeldt 18. Mar 07
Indlæg ialt: 70
Fra  Sodavands Kompagniet Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Lars

 

Hvilke varer handler det om, siden en kølebil er nødvendig?

 

Mit råd er også at snakke med en mindre vognmand, da de typisk er rimelig fleksible, for at skulle ansætte en mand ekstra og udgifter til brændstof m.m. kan det hurtigt blive dyrt hvis I ikke kan holde ham beskiftiget hele tiden.

 

Mvh.

 

Anders Voss

Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Anders

 

Det er fødevarer med fokus på økologi og kvalitet. Pt. bruger vi flamingoemballage og tøris, men det er ved at være skræmmende dyrt. Så skal vi over i en anden form for distribution, vil køletransport være en fordel. Vi har tidligere været hele raden rundt af distributører i DK og enten ville de ikke køre til private eller også stod de af når de hørte det var fødevarer. Vi har tidligere benyttet Danske Fragtmænd, men de ønsker heller ikke at køre til private længere. Det er en kendt problematik som også har været oppe at vende flere gange her på Amino.

 

Nu er det ikke planen at vi skal være transportfirma, men vi er blevet kontaktet af flere mindre foretagender, som er interesseret i samtransport, så pakkeantallet vil kunne øges, såfremt vi kan strikke nogle fornuftige ruter sammen. Idag leveres alle vore pakker som flex-levering(dvs. at de sættes ved døren hvis ingen er hjemme) så levering kan foregå i hele døgnet...

 

Pt. kører vi selv varetur til Kolding, Vejle, Horsens, Ringkøbing, Esbjerg, Århus og efter påske starter vi op til Slagelse og Roskilde. En mulighed kunne jo også være at vi koncentrerede os om levering i Jylland og på Fyn og så overlod den sjællandske udbringning til en sjællandsk vognmand. Men da det jo er fødevarer, skal de kunne udbringes på hele Sjælland i løbet af et døgn... 

 

Det mit spørgsmål egentlig går på er ikke så meget økonomien(selvom den også er vigtig) men mere om det rent tidsmæssigt hænger sammen - altså kan man distribuere til hele Danmark i løbet af én uge med én bil (det giver jo nok mere end 37 timer, men "what else is new")? Jeg har forøvrigt i den forbindelse tidligere i en anden tråd efterlyst et program til kørselsplanlægning, hvor man blot kunne plotte f.eks. 100 adresse tilfældigt ind og ud kom så en komplet og optimeret kørselsrute med estimeret tidsforbrug, dog uden held De store vognmandsfirmaer har sikkert noget fint software som klarer dette, men det var jo rart om det var noget som også var til at betale...

Fra København
Tilmeldt 18. Mar 07
Indlæg ialt: 70
Fra  Sodavands Kompagniet Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Ok - Virker som en spændene virksomhed. Vedr. det program som kunne gøre planlægningen nemmere, arbejder min gode ven i transportbranchen, så det kunne være han kendte et system. Det kan jeg lige høre ham om.

 

Vedr. transport på Sjælland, så driver jeg en mindre vognmandsforretning, hvor vi tidligere har kørt med Frugt/Grønt fra Grønttorvet i Kbh. Så hvis du var interesseret i at udlicitere transporten på Sjælland, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 40 27 52 21.

Vi kører selvfølgelig med kølebil...!

Vedr. dit egentlige spørgsmål, så ved jeg fra erfaring at man skal regne med ca. 30-45 min pr. levering, selvfølgelig afhængig af hvor kunden geografisk ligger, størrelsen af ordren osv. Og dertil skal man tænke på læsning af bil og aflæsning af evt. returemballage. Håber det kunne hjælpe lidt.

Anders





Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 06
Indlæg ialt: 834
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :
 

Det er et meget spændende projekt du har gang i og helt sikkert en lille niche. Vi har gået med lignende tanker, og jeg har flere personer som er helt klar på at få sendt deres pakker også. Det er mest volumen og tunge pakker som normalt ikke leveres med postdk eller GLS.

 

Angående det "program" til udregning af en optimal rute, så kan fx en Garmin Streepilot 7200 udregne den optimale rute mellem 50 forskellige adresser, så det er bare et spørgsmål om at finde en lidt større model, som kan tage endnu flere. Men man kan ikke regne med at køre 50 stop på én dag medmindre det er byområde, ved jeg fra erfaring igennem DHL og privat fragtfirma.

Fra Thisted
Tilmeldt 16. Oct 06
Indlæg ialt: 392
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Lars og alle I andre

Det er virkelig op af bakke med levering af især fødevarer til private.

Jeg har også tidligere deltaget i diverse tråde omkring ovenstående, og jeg har jo også talt med dig Lars et par gange.

Vi bruger stadig løsningen med Danske Fragtmænd, som fungerer rigtig godt - bortset fra prisen, og ikke mindst det famøse ekstra-gebyr for at levere til private på nu 62,50 m/moms, vel og mærke oven i fragtprisen.

Vi er sammen med andre fødevarevirksomheder, transportvirksomheder og videninstitutioner med i et logistik projekt kaldet "Tranportlogistiske udfordringer for fødevarevirksomheder i Vestdanmark". Det skulle starte her først i 2007, og jeg har lige spurgt til, hvordan det går. Jeg skal nok give en besked videre, når jeg ved noget mere. Der er også andre tiltag i gang i Nordjylland, men om der kommer noget ud af det, vi kan få noget glæde af, er det store spørgsmål lige nu.

Så vi kører fortsat lav profil med vores eButik. Dvs. der kommer nogle order af sig selv, og det passer vi selvfølgelig, men vi bruger ikke noget markedsføringskrudt på den overhovedet. Dette kan vi tillade os, fordi vi i forvejen havde heldigvis har en god detailbutik og også en del en gros salg.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor mange, der ligesom mig, ønsker sig: Et landsdækkende transportfirma, som dagligt tirsdag - fredag (og måske lørdag også til de private?) leverer til både firmaer og private i dagtimerne (eller natten/morgenen inden) således, at hvis jeg f.eks. sender en pakke mandag, så er den fremme mandag nat eller i løbet af tirsdagen. Pakken skal bare stilles, da det jo er fødevarer, så ingen problemer med returpakker. Det er ikke nogen betingelse for mit vedkommende, at det foregår med kølebiler, men kunne det foregå med kølebiler, så vil pakke/emballageomkostninger selvfølgelig blive mindre. Men det er vigtigt, at alle pakker kommer frem dagen efter!

Bilerne kan sagtens fyldes op med "non food" varer, da det jo også fremgår herinde på Amino, at masser af såkaldte almindelige webshops har problemer med forsinkede/bortkomne forsendelser, ligesom mange gerne lige vil kunne spare et par kroner på fragten også.

Jeg har tidligere fundet ud af, og det fremgår jo også af denne tråd, at der rundt i landet findes transportfirmaer, som dækker et givent område, men ingen af dem dækker hele DK. Jeg er klar over, at det kræver nogle omlæsningssteder og noget administration, at få det gjort landsdækkende, men omvendt, så er der reelt ingen konkurrent til Post Danmark i dag på B2C markedet, så der må da være et enormt potentiale der, som jeg, selvom der er chaufførmangel, ikke kan forstå, at man i transportbranchen ikke går sammen og får løst. Det må da kunne give øget indtjening til alle, at det bliver koordineret.

Lisbeth Toft Jensen, FISKEHUSET Thisted
eButik: www.fiskehuset.com + alm. hjemmeside på fiskehuset.dk. Se også opskriftermedfisk.dk

Tilmeldt 2. Apr 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle!

 

Nu syntes jeg dette her begynder at lyde interressant , og måske, hvis tilslutningen kunne blive stor nok, kunne man oprette et nyt day2day concept i hele DK.

 

Har set flere af jer, som accepterer aflæsning døgnet rundt, men vær opmærksom på,

at det så vil det være uden kvittering fra modtager, og dette er nok en af grundene til at Danske Fragtmænd m. fl. tager gebyr til private.

 

Accepterer man lev. u. kvitt. ser jeg ikke det store problem, såfremt der er mange  nok, som vil sende deres pakker f. eks. med et nyt distributionsfirma.

Med det jeg ser her, kunne man muligvis etablere et E-mail transportfirma.

 

Vigtigt for god service er at transportørerne har et afhængighedsforhold.

Mener dette kan hænge sammen ( efter Lars P´s priser ), hvis der kan distribueres min.

500 pakker pr. dg. i DK. - Og velkommen til sodavandskompagniet, som transportør på Sjælland.

Bliver der mere, vil der kunne opnåes en besparelse.

 

Kunne man forestille sig at komme videre i en fart, måske starte med en LILLE konference? - Har opnået gode resultater som koordinator med distribution.

 

Preben A.

Fra København
Tilmeldt 18. Mar 07
Indlæg ialt: 70
Fra  Sodavands Kompagniet Skrevet kl. 17:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej igen

 

Kunne godt tænke mig at vide hvad i betaler for jeres forsendelser?

Hvilke krav i har til leveringen af jeres varer (køl, hastighed, tidspunkt m.m.)?

Er der returemballage?

Antal forsendelser pr. dag/uge?

Geografisk levering?

 

Spørger fordi jeg har kunnet se at der muligvis var behov for en distributionsvirksomhed som var fleksibel i forhold til tid og geografisk levering.

Og som det blev foreslået kunne det være spændende at snakke sammen om et samarbejde virksomhederne imellem.

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)