Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Generelle spørgsmål til opstart af virksomhed!

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 4. Aug 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 22:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle Aminoer.

Jeg er helt nyt aminomedlem og er i gang med udforme en ide til en virksomhed jeg har fået med en god ven.

Vi har tænkt os at lave et Interessentskab, da det umiddelbart passer os bedst. 

Ideen går i grove træk ud på at tilbyde ukvalificeret hjælp til maling af huse, vedligeholdelse af haver, rydning af krat og andet fysisk arbejde man kunne klare selv, men som man enten ikke kan eller gider.

Ideen er en slags erstatning til det normale sorte arbejde man kender fra branchen. 

Den faglige kunnen er nogenlunde, da vi har opnået en hvis indsigt efter meget arbejde i hjemmet.

Vi vil gerne kunne ansætte unge studerende i ferier hovedsageligt og betale dem en forholdsvis lav løn, da ideen netop er at vi ikke vil kræve meget i betaling fra kunderne. Hvad er reglerne om minimumsløn og er vi forpligtet til at betale pension og ATP til de ansatte? og hvordan bliver det ordnet med feriepenge, hvis det er et lovkrav? Kunne man eventuelt ansætte dem som konsulenter?

Vi skal selvfølgelig også forsikres (ansvarsforsikring), hvad er prislejet for dette?

Er det muligt at have virksomhedsadresse hjemme og kan man bruge privat bil til transport, men trække benzin fra i skat i forbindelse med transport til job?

Hvad er chancen for at man forholdsvis hurtigt kan lære at holde regnskab og hvor omfattende skal dette være for at SKAT godkender det? Er rimelig stabil i matematik og forholdsvis fortrolig med excel. 

MvH David Christoffersen

Fra Viborg
Tilmeldt 15. May 11
Indlæg ialt: 194
Fra  TrendWood.dk Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved godt jeg ikke svarer på et af dine spørgsmål, men hvordan vurderer du markedet for din idé? Jeg tror også det er vigtigt at få styr på om det arbejde du vil udføre er noget som andre ikke kan, eller noget som andre ikke gider? :)

TrendWood.dk - Accessories og indretning i træ. Marketing mand og Passioneret drengerøv.

Tilmeldt 4. Aug 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså arbejde som at male (både indendørs og udendørs) kan de fleste vel egentligt, men hvis man fx har et sommerhus og ikke har overskuddet til at tage derhen for at male, kunne det jo klares gennem os? Vi bor tæt på flere sommerhusområder, hvor specielt ældre mennesker bor. Det er en oplagt målgruppe da de har sværere ved at vedligeholde eller male deres haver og huse. 

David Christoffersen

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Granhoj:
Hvad er reglerne om minimumsløn og er vi forpligtet til at betale pension og ATP til de ansatte? og hvordan bliver det ordnet med feriepenge, hvis det er et lovkrav? Kunne man eventuelt ansætte dem som konsulenter?

Der findes ingen formel mininumsløn i Danmark, men det er en god idé at skæve til, hvad ufaglærte inden for de relevante fag får. Ja, I sakl betale ATP (men ikke yderligere pension) og feriepenge. Herudover er der en række bidrag, som følger med at have ansatte, så I skal regne med, at en ansat koster ca. 135% af sin løn: Udbetaler I 100 kr. i timen, skal I afsætte 135 kr. i budgettet.

I skal bruge et lønsystem, f.eks. Dataløn eller Danløn til udbetalingen. Hvis I kommer på Iværk&Vækstmessen i september (http://ivaerk.dk), holder jeg en workshop om netop det med at få sin første medarbejder.

Granhoj:
Vi skal selvfølgelig også forsikres (ansvarsforsikring), hvad er prislejet for dette?

I skal lave en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, og prisen varierer efter branchen, så I er nødt til at tjekke med forsikringsselskaberne. Derudover kan en erhvervsansvarsforsikring være en rigtig god ide.

Granhoj:
Hvad er chancen for at man forholdsvis hurtigt kan lære at holde regnskab og hvor omfattende skal dette være for at SKAT godkender det? Er rimelig stabil i matematik og forholdsvis fortrolig med excel. 

Det er ikke så svært, men Excel holder kun i starten. Læs her:

http://www.amino.dk/blogs/regnskabbogholderi/archive/2011/07/12/regnskab-for-begyndere-1-hvad-er-bilag-og-hvad-skal-vi-med-dem.aspx

og her:

http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/

og her:

http://regnskabsskolen.dk/fuv/

Fra København Ø
Tilmeldt 29. Jul 11
Indlæg ialt: 456
Fra  Dansk Erhvervs- & Selskabsrådgivning Skrevet kl. 02:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Granhoj:

Vi har tænkt os at lave et Interessentskab, da det umiddelbart passer os bedst. 

Jeg vil på det kraftigste fraråde et I/S....

I et is hæfter ejerne (interessenterne) soledarisk (altså for hinanden)

Så hvis din partner fx. køber en masse i firmaets navn og firmaet på et tidspunkt lukker med et underskud så risikerer du at hænge på hele underskudet... (eller firmaet taber en arbejdsretssag)

Så skal i lave firma sammen så vil jeg istedet foreslå at lave ApS eller et S.m.b.a. så bliver selskabet en selvstændig juridisk person, på den måde er der ingen af jer der hæfter for firmaet, og i risikerer derfor kun de penge i vælger at skyde ind i selskabet. 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :

David...Du afviser kategorisk et I/S.

Et I/S kan da være udmærket.......ja solidarisk hæftelse mv.

Men en væsentlig ting er vel branche, risici mv., så der behøver ikke være faremomenter

i et I/S.

 

MvH

Peter

Tilmeldt 4. Aug 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for et meget godt svar, det kan helt sikkert bruges til videre undersøgelse :)

David -> Min partner i selskabet er en tæt ven og vi har tænkt os at udforme en kontrakt, hvor der sættes visse regler, så situationer som disse ikke ville kunne ske. Desuden skal der ikke på nuværende tidspunkt, eller den første periode af selskabet købes stort ind, da vi allerede har de fleste redskaber.

David Christoffersen

Fra Hundested
Tilmeldt 4. Jan 11
Indlæg ialt: 457
Fra  Fatsak Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

I er ikke forpligtet til at betale pension til de ansatte, medmindre i er medlem af en overenskomst. ATP kan man ikke fravælge heller ikke feriepenge. Et godt og billigt program til at administrere lønudgifter og personale i er www.danlon.dk, så er der styr på den del. 

Ansvarsforsikringer er ikke særlig dyre som regel dækker den til at starte med op til 5 ansatte. Når i så når over de 5, skal i ændre det til f.eks. 8.

Du kan godt have virksomhedsadresse i dit private hjem.

Hvis du bruger din private bil kan du få kørselspenge af firmaet, som er 3 ,- og et eller andet.

Det kan være en god ide at tage et kursus i bogføring, momsafregning mm. Det er ikke så svært, kun når man laver fejl Wink 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :

  Jeg vil godt lige afmystificere noget omkring I/S versus f.eks. et ApS.

Først og fremmest, hvis I stifter et ApS, så optræder det som en selvstændig juridisk enhed som I så er ansatte i. Men, det kræver først og fremmest et indskud af en anpartskapital - typisk i form af penge, men det kan også være aktiver så som udstyr, biler eller lignende  - på minimum 80.000 kr. Dertil kommer så selve omkostningerne for stiftelsen. Der vil jeg til enhver tid altid anbefale at man får en advokat og en revisor ind over, så man er sikker på at det hele er gjort korrekt.

Et I/S kan I stifte uden at der skal lægges nogen form for kapital i virksomheden.
Men som de andre også skriver, så hæfter I solidarisk og derved både økonomisk og juridisk hænger I på den personligt.

Men, bid lige mærke i en ting: Hvis vi snakker om økonomi og det er den primære grund til at man ville vælge et ApS i stedet for et I/S, så er der altså rigtig mange banker som laver en klausul når man som ny virksomhed låner penge eller får oprettet en kassekredit: Man hæfter personligt for virksomheden gæld, på trods af at det er et ApS. En stor del af leasingselskaberne benytter sig også af denne form for klausul.
Så hvis I f.eks. har en kassekredit som der er brugt 200.000 kr. på og I så går ned med ApS'er, så er det altså 100.000 kr. i hver hænger på. Og der kommer så også en anden detalje ind omkring solidariteren - nemlig det at hvis den ene part ikke kan overholde sine afdrag, så henter de det bare hos den anden part. Så du kunne så i realiteten kommer til at hænge på samtlige 200.000 kr. såfremt din makker beslutter sig for at gå under jorden.

Så derfor: Et ApS er ikke nødvendigvis smartere end et I/S set på det punkt.

Endvidere kan I altid konvertere et I/S til et ApS. Så det I kan gøre er at stifte et I/S og når I har tjent et overskud på +80.000 kr. ind, så kan I få omdannet I/S'et til et ApS og de 80.000 kr. indgår så som anpartskapitalen. I skal så blot være opmærksom på at dette skal gøres på det rigtige tidspunkt af regnskabsåret, så I ikke bliver beskattet af de 80.000 kr., for så er der lige pludselig ikke 80.000 kr.

/Jesper

Fra København K
Tilmeldt 2. Mar 10
Indlæg ialt: 112
Fra  Visma DataLøn A/S Skrevet kl. 08:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej David

Hvis du ikke vil bruge tid på selv at sidder med et lønsystem, så tjek dette link om outscourcing af løn:

http://www.multidata.dk/multidata-3955.htm

Du betaler kun pr. forbrug.  Ring til mig, hvis du har brug for yderligere oplysninger.

Jens

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)