Ytringsfrihed?

Ytringsfriheden har to fundamentale størrelser. Retten til at give information og retten til at modtage information.  

FN har lige været ude og gøre det helt klart, at ytringsfriheden er en menneskerettighed, der går over de øvrige rettigheder, da ytringsfrihed er hele fundamentet for et frit og demokratisk samfund.

Dette er også min holdning, ligesom det er min holdning som politolog, at en hver indskrænkelse af denne grundlæggende menneskerettighed, hvor rettigfærdiggjort den så enten måtte være, er et direkte angreb imod vores demokrati. For hvor stopper det? Hvem sætter grænserne for, hvad der er etiske og moralske korrekte udtalelser? Er det dig eller er det den person du er uenig med?

Derfor, for at have et sundt og demokratisk samfund, så skal bestemte ytringer ikke forbydes eller ties ihjel. Holdninger skal debatteres og borgerne skal selv være i stand til at drage deres egen konklusioner. Ellers får vi et fattigt og i sidste ende totalitært samfund, hvor det kun er den herskende elite, med de korrekte holdninger, der besidder retten til at ytre sig offentligt.

Jeg er dog skræmt over, hvordan visse borgere i dette samfund er villige til at give afkald på disse fundamentale rettigheder, som det har kostet blod, sved og tåre for genrationerne før os at gennemføre. Især på grund af, at det sker udelukkende på baggrund af enkelte begivenheder som skræmmer dem.

Hvad helvede tænker i på? Tror i de her rettigheder er selvfølge, som vi bare kan slå fra og til som det passer os. For når vi først har givet afkald på dem, så bliver meget svært at få dem igen!

Ytringsfriheden er IKKE en selvfølge og i skal ikke forvente, at den nogensinde bliver det. Men det er den eneste rettighed, som giver mindretallet mulighed for at udtale sig og ytre sig frit, selv om flertallet er uenige med dem.

Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig, at fortælle mine fremtidige børn eller børnebørn, at min genration gav afkald på den eneste rettighed, der gav os mulighed for, at magthaverne ikke bare kunne tromle os, som det passede dem.

Tænk på dette før i giver afkald på disse rettigheder, hvad årsagen så enten måtte være. 

Hej.

@ Thomas - jamen så må jeg jo afsløre: årg 50 :-)

@ John - anonymitet betragtes i dag også som en del af ytringsfriheden - filosofi; jeg kan puste til ilden og I kan ikke røre mig.

Det ville være naivt at forestille sig, at alle ytringer i dag vil have en afsender, så at sige. Det lader sig naturligvis ikke gøre. Man kan kun henstille om at angive navn.

Jeg ved ikke om jeg er tilhænger af at forbyde anonyme profiler her på Amino eller på andre fora. Jeg sætter min lid til moderatorerne og sørger selv for at springe de anonnyme over, når de bliver for utålelige.

I virkeligheden tror jeg der er en afgrund imellem definitionen af begrebet ytringsfrihed, som en hjørnesten i demokratiet, og den almindelige opfattelse hos den enkelte.

Ytringsfriheden er ikke tænkt som en "undskyldning" for den enkeltes mere eller mindre tåbelige udtalelser, som eksempelvis Kamre og Co. Demokratiet kan sagtens overleve, selv om udtalelser som deres bliver bortdømt i det offentlige forum.

Som borgere i en demokratisk verden må vi tage et kæmpe ansvar, bla. ansvaret for vores udtalelser. At såre medborgere, i tale eller billeder, bør ikke høre til dagens orden, ytringsfrihed eller ej.

jeg vil igen gøre opmærksom på at retorikken ikke er det egentlige problem - problemet er visse ekstreme holdninger.

Mit personlige håb er at det danske samfund vil finde tilbage til sin rummelighed. Det kræver en holdningsændring. Kommer den, holdningsændringen,  vil retorikken hurtigt blive acceptabel.

mvh Sören

Jimi, det er svært at svare dig, fordi det er let at misforstå det, du skriver.

Mht. Politken, så mener jeg, at de mangler evnen til at stikke en finger i jorden. Man kan næsten tilgive JP deres kvajer, men Politikens måde at strå salt i såret er - med dine ord - under bæltestedet. Det er for lavt.

Jeg synes, som dig, heller ikke, at man skal lade sig true til tavshed, for hvad så med rockere, der truer vidner til tavshed.

Breivik kan sige, hvad han mener, sålænge han ikke opfordrer andre til had.

Jeg mener, at der skal være ytringsfrihed, men den enkelte bør veje sine ord op mod konsekvenserne.