Hej Bent. Jeg har lsæt SR SKAT 2005, og det var før de nye skatteregler trådte i kraft og før Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændrede deres procedurer omkring disse selskaber. Derudover er der intet i den artikel, der modsiger noget af det jeg har fremført. De nye regler omkring SMBA er jo lavet for, at de kan bruges af iværksættere. Sagen er jo derhen, at i tidernes morgen var der nogle personer, der drev virksomhedsaktivitet i Danmark via engelske eet-pund-selskaber. Det blev dengang erklæret ulovligt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men Danmark tabte i EU. Derfor indførte man reglerne omkring sikkerhedsstillele på 125.000 kr. for at engelske selskaber kunne få et dansk momsnummer. Også dette blev fundet EU-ulovligt, hvorfor det i 2006 blev afskaffet. Få at få nogle danske selskaber, der kan konkurrere med de engelske eet-punds-selskaber ændrede man reglerne for danske SMBA-selskaber. Påstanden om, at SKAT ser skævt til SMBA-selskaber er rent vrøvl Den eksotiske skattefordel ved et SMBA består i, at selsabet kun er skattepligtig til Danmark, så længe, der en dansk direktør (ledelsens sæde i Danmark). Et ApS er derimod altid skattepligtigt til Danmark efter interne danske skatteregler. Det betyder, at hvis direktøren flytter til udlandet, så flytter selskabet også til udlandet, hvilket i nogle situationer kan være en stor fordel. Er der kun en pose penge i SMBA-selskabet kan det sælges til en person i, f.eks. Dubai, og peronen kan nu tømme selskabet uden at blive ramt af dansk kildeskat på udbytte. |
Billigt APS ! Eller er det UPS ?
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Fornuftigt indlæg og SMBA-selskaber konkurrrerer nok også lige så meget med personlige virksomhedsformer. Derudover tror jeg heller ikke, at der er så meget kreditværdighed i et ApS. Man kan selvfølgelig se det seneste regnskab, men det giver sjældent meget vejledning. Pengene kan jo være brugt for lang tid siden. Det er vist også yderst sjældent, at et ApS-selskab kan få kredit i Banken uden, at hovedaktionæren hæfter personligt. |
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Enig. Dele af min argumentation ville jeg også bruge i forhold til et ApS - men ApS''et har dog en række fordele (nogle af dem har jeg nævnt) i forhold til de andre konstruktioner. |
1) Nu spørger jeg lige dumt. Hvad er det for nogle skatteregler som er blevet ændret. 2) Hvad sker der når et selskab der er hjemmehørende i Danmark ændrer hjemsted til udlandet ? 3) Hvad sker der med direktørens aktier i SMBA''et når han flytter til udlandet. Her taler vi ikke kun om SMBA selskaberne. Jeg har aldrig sagt at Skat ser direkte skævt til SMBA selskaberne. Blot at der er grundlag for og også vil blive foretaget en vurdering af selskabets forhold som det også var tilfældet i den omtalte dom.
Der tror jeg så til gengæld at du er inde på noget af det rigtige. Man kan jo også vende den om og sige; Hvis en virksomhed eller en indehaver ikke er i stand til at præstere et kapitalindskud på 125.000 kr. så er tanken om at virksomheden måske giver underskud ikke så fjern, og så er det man skal diskutere om det overhovedet er relevant at lave et selskab fremfor at drive virksomheden personligt hvor underskuddet trods alt kan modregnes i anden indkomst. Samtidig er SMBA''et jo et signal til kreditorerne om at virksomheden måske ikke har den bedste soliditet. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Hej Bent. Ad sp. 1. Reglerne for sikkerhedsstilelse er blevet lavet om i 2006. Før skulle et SMBA have 125.000 kr. i egenkapital for at få et momsnummer - eller også skulle der stilles en bankgaranti på samme beløb gældende i 5 år. Se min tidligere lovhenvisning. Ad sp. 2 og 3. Samme regler som for ApS, som jeg antager, at du kender. For at slutte debaten af, så vil jeg sige, at et ApS selvfølgelig udstråler mere seriøsitet end et SMBA ligesom et A/S udstråler mere seriøsiete end et ApS. Men mange har jo ikke brug for seriøsiteten. De bruger måske kun selskabet til at foretage investeringer, og udskriver således ikke fakturaer til kunder. Andre arbejder blot som freelance konsulenter, hvor hvervgiver blot køber arbejdsydelsen, og hvor hvervgiver selv tager ansvaret for arbejdets udførelse (almindelige indenfor edb-branchen). Hvervgiver er i sådanne situationer fuldstændig ligeglad med om pengene for arbejdet skal sende til et ApS eller SMBA. Hvis jeg skal have nogen til at hjælpe mig med at søgeoptimere min hjemmeside, så er jeg også fuldstændig ligeglad med, om vedkommende opererer via et SMBA eller ApS. Jeg vil blot vurdere om personen, der udfører arbejdet virker kvalificeret. |
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Nemlig. Svaret på spørgsmål 2 og 3 kan besvares mere kort: Det udløser skat. Jeg er som sådan enig i dine sidste betragtninger men hvis hvervgiver blot køber arbejdsydelsen og selv bærer ansvaret for arbejdets udførelse er der jo en anden problemstilling som popper op. Ihvertfald hvis vi taler om freelancekonsulenter som kun har 1 hovedhvervgiver: Er man overhovedet selvstændig erhvervsdrivende ? - en erhvervsvirksomhed er generelt kendetegnet ved at bære den økonomiske risiko ved arbejdet og af det produkt der leveres, men det er en helt anden diskussion. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Hej Bent. Som du selv påpeger, så opstår problemet i praksis kun hvis arbejdet er af længere varighed i relation til een hvervgiver. Endvidere skal konsulenten være underlagt hvervgivers instruktionebeføjelser. SKAT har tolket det derhen, at hvis konsulenten har en særlig specialviden, så hvervgiver i realiteten ikke har mulighed for direkte at kontrollere kvaliteten af arbejdet, så bliver man normalt ikke anset for lønmodtager. Men du har ret. Det kan være et problem i sådanne sittuationer. Men så er det jo den dygtige skattemand kommer på banen. |
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
|
Hej DK.Scandicard. Ja god henvisning. Jeg er også enig idet der fremføres i notatet. Det bliver også mere og mere almindeligt, at starte via engelske eet-pund selskaber. Advokat Peter Stakemann er nu også begyndt at sælge engelske selskaber, og jeg agter også selv at erhverve eet. Jeg har sidste år registreret 21 filialer af engelske eet-pund selskaber, og mig bekendt har ingen af dem problemer, hverken i relation til kunderne eller SKAT. Det PWC fremfører med hensyn til opstart via amerikanske selskaber, kan undgås hvis man erhverver et selskab fra Delaware. Her gælder der særlige lempelige regler, hvor man undgår at blive flettet ind i det amerikanske retssystem, så længe man driver virksomhed uden for USA. Men jeg vil selv foretrække et engelsk selskab eller et SMBA-selskab. |
Thorbjøn Henriksen Cand.merc.aud. MTL (Master of tax law)
Jeg ved da godt hvem Taxpartner er fordi jeg befinder mig inden for branchen og har gjort det i mange år men jeg kender ikke deres logo. De fleste folk udenfor branchen kender umiddelbart ikke Taxpartner - som primært opererer i det jydske. Herudover er det ikke almindeligt at man laver et notat uden at det er underskrevet, men lad nu det ligge. Artiklen i Erhvervsbladet er ganske god og også objektiv og siger jo bl.a. at selvom man herved kan undgå de dnaske kapitalkrav skal man overveje det nøje. Det er jo præcist det jeg og andre siger. Det vil altid være en mere besværlig og bøvlet løsning samt give anledning til spørgsmål fra forskellige sider, og så er det man kan spørge sig selv: Er det hvad en dansk iværksætter har brug for eller ville den pågældende ikke være bedre tjent med et dansk anpartsselskab som samarbejdspartnerne, kunderne og øvrige aktører ved hvad er. Derfor må jeg indrømme at jeg syntes det skriger lidt til himmelen at Scandic Card i artiklen anfører at man anbefaler det til iværksættere som endnu ikke har en virksomhed. Jeg kan godt se eksemplet vedrørende Kristian; at han via det engelske selskab kunne spare penge op og derved starte et dansk firma op, men problemet er jo bare at det udløser skat at skyde aktiviteten og midlerne over i et andet - dansk selskab. Havde han nu ikke haft kreditorerne i nakken kunne dette være undgået ved at lade ham starte op personligt for senere at omdanne til anpartsselskab skattefrit. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann