Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Psykisk syge er dovne og har selv valgt det

Side 2 ud af 4 (34 indlæg)
Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 08:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg må nok beklage at meddele at situationen som der her beskrives langt fra er enestående. Der er lagt en benhård og ofte umenneskelig kurs på sygedagpengeområdet og det handler basalt set kun om en ting, - penge. Her er det et spørgsmål om de refusioner Kommunen får fra Staten som kræver at Kommunen gør som den gør.

Hvis de altså kan slippe afsted med det.

Det gør de selvfølgelig ofte når det kommer til de psykisk syge, for dels er overskuddet ikke så stort, dels så har psykisk syge hjælpere der også er i det offentlige system. Hjælpere der får tudet ørerne fulde af det samme vrøvl som vi også nogen gange hører her på Amino, - som det er nævnt tidligere.

Rent praktisk skal din kone nu søge aktindsigt, og i de papirer findes en resourseprofil der gerne skulle være en kronologisk "dagbog" over de tiltag kommunen har foretaget. Jeg skal ikke postulere noget, men det er set før at der er truffet administrative beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. At sagsbehandleren ikke har været "opdateret" på f.eks lægefaglige udtalelser.

Den svære øvelse er nu, at sammenholde disse oplysninger med sin egen kalender for hvornår man har været til undersøgelse etc. og så se om disse papirer/resultater overhovedet er indgået i den handleplan der er lagt. Det handler lidt om at slå Systemet med Systemets egne midler, mere end at kæmpe for retfærdighed eller menneskelighed.

Inden brønden løber tør for penge, og sygedagpengene bortfalder, så skal i med disse papierer i hånden finde en advokat der har erfaring med kommunale sager. I mere end 2/3 af de sager som enten det Sociale ankenævn eller advokater gennemgår findes der fejl.

Hvor prisværigt det måtte være  - enhver er sin egen lykkes smed etc etc  - så nytter det ikke så meget selv at du som husbond laver en arbejdsplads. Det vil være at gøre din hustru en dårlig tjeneste. Udover det følelesmæssige pres som kan føre til en skilsmisse fra begge siders initiativ, så kunne du, - hr. Boysen - blive kørt over af en damptromle imorgen.

Jeg ville gerne have sagt noget om blå eller grønne energier og evig karma, - men realistisk set skal Kommunen indse at de skal finde et andet offer at stikke deres sparekniv i. Desværre!    

 

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 08:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kenneth,

Puha. Det lyder som noget af en omgang.

Vores beskæftigelsessystem er barsk. Det handler 100% om at få et fuldtidsjob, uanset om der er forhindringer i vejen. Min kone har skrevet en bog om stress blandt ledige, fordi det viser sig, at mere end hver anden ledig bliver stresset af netop det at være ledig.

På den ene side får man understress, fordi man ikke får brugt sine ressourcer. På den anden side får man jobsøgningsstress, fordi man hele tiden bliver presset fra alle sider, såsom jobcenter, anden aktører, a-kasse, familie, venner - også fra sig selv. Stressen får den konsekvens, at man ikke har ressourcerne til at være en god jobsøgende.

Problemet er, at ingen vil tage ansvar for at hjælpe på dette problem, og det koster samfundet MANGE penge. Betragtningen "at de ledige bare skal tage sig sammen" gør, at man bare bliver ved med at pumpe dem med cv-kurser, salgstaler og meningsløse øvelser. For det kan i teorien få dem hurtigere ud i arbejde - bare ikke i praksis. Og hvis man endelig laver noget, der skal hjælpe med stress-problemerne tager de udgangspunkt i arbejdsrelateret stress, hvilket jo netop ikke er tilfældet. Erfaringen med bogen er allerede, at når den ledige tager hånd om stress-problemerne bliver der netop overskud til at søge et job på en ordentlig måde og sælge sig selv til samtalen.

Og hvorfor skriver jeg så dette? Det er ikke for at reklamere for bogen (for din kone har jo en depression hvilket er noget andet), men for at skrive, at jeg (og mange andre) kan genkende, hvordan systemet behandler din kone i denne sag.

Jeg var tidligere på året inde og holde oplæg i Café Sygemeldt her i København. Det er en ugentligt café startet af en sand ildsjæl. Jeg hørte alle de sygemeldte fortælle om deres liv, og det var tydeligt, at 80 af deres energi gik til tage sig af deres "sag" og 20 procent af tiden kunne de så arbejde på at blive raske.

Jeg vil anbefale dig at kontakte Susanne, som har Café sygemeldt og høre, om hun kan rådgive dig til, hvad I bør gøre. Som socialrådgiver og ildsjæl har hun virksomheden www.klarkurs.dk hvor hun arbejder med at hjælpe mennesker og organisationer. Hun har helt sikkert været omkring lignende sager 100 gange før, og kan måske hjælpe, men jeg ved det selvfølgelig ikke.

Jeg ønsker jer al held og lykke i kampen for en normal hverdag.

Hej med dig :-)

Fra Jylland
Tilmeldt 21. Feb 08
Indlæg ialt: 419
Skrevet kl. 08:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er rigtigt modbydeligt at høre, men kommunen tænker på penge, og desværre langt højere end mennesker. Tror måske også dem der sidder der løfter sig op på den magt de har.

Jag har kæmpet med kommunen hvor jeg er tilmeldt siden 6 april efter en ulykke for at få sygedagpenge, men det er ikke så nemt når men har boet i udlandet, men det er heller ikke nemt at tjene penge når fingerne er skåret af på den ene hånd..:-( Når lægen lader mig rejser vender jeg også tilbage til udlandet.

Men kæmp og kæmp, måske ville det være en ide at tage kontakt til en advokat, problemet er der er så mange regler at dem der skal forvalte dem ikke selv kender dem.

God vind.

Tilmeldt 9. May 11
Indlæg ialt: 932
Skrevet kl. 08:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Boysen,

Jeg synes ikke I skal give op.

Aftal et møde med socialrådgiveren, hvor du tager med, og fremlæg jeres argumenter, som du gør her i tråden. Jeg er sikker på, at I godt kan overbevise om, at der er mest ræson i, at din kone langsomt og i sit eget tempo, arbejder sig op - og at en for hurtig optrapning af timer, virker lige modsat. Tag eventuelle dokumenter med, fra de andre instanser som har din kones sag, eller bed socialrådgiveren indhente disse. Der kan ikke træffes en beslutning i din kones sag, alene på baggrund af socialrådgiverens vurdering.

I skal også vide, at der er fokus på problemet i øjeblikket, da andre er kommet i den samme klemme som jer. DRs Kontant har haft problemstillingen oppe at vende i Kontant d. 15. Febr "Når samfundet lukker alle kasser". 

Held og lykke, og god bedring til din kone!

Fra Lyngby
Tilmeldt 8. Sep 07
Indlæg ialt: 708
Fra  Tæpperens med fordele der forbedrer indeklimaet! TRY.dk Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

I må ikke give op! Og du er din kones bedste advokat! Aftal et nyt møde som foreslået...få en ekspert med til mødet, en der vil hjælpe jer og tale jeres sag.

Fortæl at alle du har nævnt denne sag for mener den skal have en "second opinion" evt. med en højere oppe i systemet.

De bedste ønsker herfra...

Lars

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

@Michael, @Tommy, ja alle i denne tråd, Tusind tak for Jeres indlæg, de er virkelig brugbare.

Jeg vil tage kontakt til kommunen mandag, for et møde, også vil jeg se om ikke jeg kan finde en erfaren advokat der kan tage med!. I har helt ret, jeg tage kampen... at fokusere på at lave egen arbejdsplads, vil blot være at "satse" endnu mere med hendes helbred, da jeg ikke sidder med værktøjerne til at hjælpe hende. 

Vores fælles mål er fortsat at hun kan arbejde fuldtids, og have et "normalt" liv. For at kunne nå dette, tror jeg det er vigtigt vi insisterer på at kommunen hjælper med dette.

Tak for Jeres indlæg og råd, de betyder mere end I aner!

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Fat mod.

Man kan godt vinde over kommunen.

Det kræver ingen dyr advokat, det kræver blot at man har ret.

Så det er noget med at klage, og når kommunen så skider dig et stykke klager du til næste instans, formenlig det sociale nævn eller noget i den stil. Det kræver vedholdenhed, og tager lang tid. Når du så får retten på din side skal du højst sandsynligt stadig slås med kommunen om efterlevelse af en afgørelse.

Det sociale nævn er ikke i pengenød og kigger udelukkende på fakta, herunder de menneskelige omkostninger.

Man kan også give op... jeg havde en bekendt (døde her for nylig) der som skitzofren igennem over 20 år blev hevet igennem et kontanthjælp- og aktiveringshelvede. Kommunen skammer sig ikke - de parrerer jo blot ordrer...

Samfundsnassere der simulerer psykisk sygdom har selv valgt det.

Men psykisk syge mennesker vælger ikke selv at blive psykisk syge, - det har du fuldstændig ret i.

Det menneskelige sind er rimelig skrøbeligt - så man skal ikke trykke på mange forkerte knapper før det hele falder sammen om ørene på en.

Jeg ved nu ikke hvor meget tabu der er om psykisk sygdom - men jeg tror de færreste kan forestille sig hvordan en rigtig depression føles - eller hvordan det er at være vanvittig.

Fra København N
Tilmeldt 3. Mar 08
Indlæg ialt: 1611
Fra  Amino ApS Dinero Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for et godt indlæg. Kunne ikke være mere enig. Hele Psyk.-området i DK er massivt forsømt. Der er ingen prestige i det for politikere, der er meget lidt prestie for læger at forske i området osv. osv.

Og ja, de fleste tror at folk med depression "bare skal tage sig sammen", men hvis man har haft sådanne noget tæt inde på livet ved man godt at virkeligheden er noget helt andet.

Jeg håber I kommer ud på en anden side...

Jeg er på Facebook, Tumblr og App.net.

Fra kolding
Tilmeldt 11. Jun 10
Indlæg ialt: 356
Fra  Jannie Nielsen Skrevet kl. 21:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med dig.

Jeg vil bare sige at jeg føler rigtig meget med jer -fordi jeg ved lige præcis hvordan det er at sidde fast i kommmunens paragraffer.

Jannie

 

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :

@Boysen

Har fleksjob ikke været på tale i forløbet

Side 2 ud af 4 (34 indlæg)