Psykisk syge er dovne og har selv valgt det

Kære venner, jeg er i knæ, helt i knæ, og skriver indlægget her, i total afmagt. 

Min dejlige kone, fik for lidt over et år siden, en dyb depression og har siden været sygemeldt mens, hun har forsøgt at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. 

Depressionen er "stabil", men hun kæmper stadig med nogle andre psykiske problemer. Problemer, som hun muligvis skal kæmpe med resten af livet... så det viste sig at være mere end "bare" en depression. 

Kommunen har hjulet hende med stress kursus, og for et år siden, startede hun I praktik, under revalidering. Her løber revalideringen 3 måneder af gangen, og hver gang, gør det sig gældende, at hun presses op i flere timer, med samme resultat, nemlig at det bliver for meget, og vi tager 3 skridt tilbage.

Den 21 maj er det så tid igen. Social rådgiveren har denne gang valgt at sige stop, og at hun skal KUNNE love at komme over 25 timers arbejde, hvor hun pt ligger på 16 timer, og har ikke tidligere kunne klare mere. Hvis hun ikke lover at komme over de 25 timer meget hurtigt, er det på kontant hjælp. 
Baggrunden for at hun skal over de 25 er for at raske melde hende...

Psykiatrien hun er tilknyttet anbefaler meget langsom og langt mere stabil stigning.
Afdelingen ved kommunen hun er i praktik igennem (dem der kender hende) , anbefaler langsom stigning, og ingen af de overstående er sikre på at hun kan klare + 20 timer de kommende år.

På trods af det, så er hun nu på vej over i kontanthjælp, som betyder følgende:

- Hun har ikke længere et arbejde at møde på hver dag, som er MEGET sundt for hende
- At få hende op på 16 timer per uge, har taget 5 måneder.
- Da vi er gift, og jeg tjener 20000 kr. per måned før skat, er der forsørger pligt, og hun får ingen penge i kontanthjælp

Jeg er fuldkommende mundlam og føler total afmagt. Det vi har kæmpet for så længe, og som er lykkes med store op og nedture, bliver nu rykket væk på 5 sek.

En ting er dog gået igen og igen. Nemlig det pres som kommunen konstant ligger på en psykiske syge... så stort et pres at det har konsekvenser.

Jeg er mundlam og aner ikke hvilket ben jeg skal stå på. Jeg tager kontakt til kommunen mandag og for sagsinsigt, så jeg kan skrive en klagesag. Tvivler på det hjælper.... men prøves skal det.

Hvorfor skriver jeg indlægget her på amino? Jamen det gør at en eneste grund.... den gængse holdning og super fede og overskudsoverbevisning er .... tro på det!, du har et valg!, vælg dit eget liv, det er din egen skyld! osv osv .

Min pointe er blot.... det er ikke alle der har muligheden for at træffe et valg. Psykisk syge har ofte ikke det valgt.... heller ikke om en coach eller terapeut siger det... 
I Danmark er dette mega tabu at tale om, og jeg må pinligt erkende at jeg først åbner øjnene for det, nu hvor jeg har oplevet det.  

Ov ja, glemte en lille detalje.

kommunen indhenter oplysninger fra psykiatrien for deres vurdering af sagen. Deres senest oplysninger fra psykiatrien, er indhentet Juni måned 2010, alt 11 måneder gamle oplysninger. utroligt....

I denne verden vægtes penge over mennesker, og menneskers sundhed og helbred...

Hver patient må max koste staten xxx kr under et sygeforløb. Overstiges grænsen (typisk ved dyre operationer mm), så smækkes kassen i...
Dertil kommer det, at økonomisk kriminalitet straffes hårdere end mord... Skræmmende men sandt!

Har dyb medfølelse med jer, og håber I kommer igennem det på den bedste måde, enten med eller uden systemets hjælp!

Hej Kenneth,

Nej det er jo ikke så nemt, som : " Bare tro på det ". Det er en længerevarende proces, som du også selv skriver. En proces som jeg ønsker vil blive så smertefri som muligt.

Der har lige været et Ekspert Indlæg herinde fra en psykoterapeut som dybest set mente , at man bare skulle tage sig sammen , og lade være med at håbe, for håb er dovenskab. Den slags kynisme skal man selvfølgelig ikke lytte til, men tale ud om de hårde emner, få løst op for de ting som gør at man bliver ked af det indvendigt, og langsomt men sikkert begynde at gøre ting som man SELV finder glæde ved.

Der er en vej ud, om ikke andet , så til en mere tålelig tilstand.

Jeg vil ikke anbefale så meget til den vej som i nu tager, da alle veje er unikke, men blot ønske jer masser af omsorg på jeres vej. Fordi omsorg er det der virkelig mangler, både i systemet, blandt iværksættere, blandt arbejdsløse og i familier.

Omsorg betyder at erkende sin sorg, og tage vare på den. Og det gør i nu. Godt gået

:-)

Hej Boysen, først og fremmest er det skide ærgeligt og jeg har stor medfølelse.

Nå det så er sagt, bliver i nød til at finde ud af noget.

som du selv siger gælder det om at tage små skridt af gangen frem mod målet. Jeg vil forslå at hun tager ned og træner hverdag.

I Den FitnessWorld jeg arbejder i har kommunen iværksat et projekt for folk, der er psykisksyge og/eller mildt ude af stand til at arbejde. Formålet er at give dem en rutine, de så skal følge.

Det projekt går ud på at de skal træne mellem et meget lille tidsrum hverdag ca mellem 9-13. Ved træning udgiver kroppen nogle euforiserende stoffer, som blandt andet gør dig glad.

Prøv og se om trænning er en mulighed, næste skridt er selvhjælp, når kommunen nu ikke gider, bliver i nød til at tage sagen i egen hånd, uanset hvor krævende det vil være. Jeg er ikke i tvivl om at i har tænkt den tanke, og det er der også en grund til.

Programmet her har hjulpet folk ud af depressioner og andre psykiske ting på 4 måneder!

Det eneste det kræver er et Fitness medlemskab.

en fitness intruktør, der skal ligge et program.

Selvudviklings matriale. som i kan låne på bibloteket.

Det er under 500kr. Prøv det, smid en PM hvis du gerne vil have noget godt selvudviklingsstof.

Boysen:

Hej Ulrik

Ja, det kan du tro jeg har!, men det er mere en overvejelse er går under "afmagt", for det er helt sikkert noget mine kone ik ville kunne holde til. Faktisk er det et af de største problemer, nemlig at den enkelte ikke har mulighed/overskud til at tale deres egen sag.

Når jeg har sovet et par gange mere på det, kan jeg mærke at min mission bliver at skabe en arbejdsplads til hende! Der har jeg langt mere mulighed for at påvirke udfaldet, end ved de mange andre muligheder der er.

Men tak for rådet, der er mange der fortjener opmærksomheden... også emnet i sig selv.

Helt i orden. Det lyder som et generelt problem og reelt kan vi jo ikke vide, hvor mange der sidder derude, som slås med akkurat det samme. 

Godt at høre, at du er tændt på at tage kampen op. Og det er jo lige netop derfor, du er iværksætter. Du leder konstant efter løsninger, hvor du ser problemer.

Sov på det og giv fuld skrue i morgen. 

Boysen:

Hej Ulrik

Ja, det kan du tro jeg har!, men det er mere en overvejelse er går under "afmagt", for det er helt sikkert noget mine kone ik ville kunne holde til. Faktisk er det et af de største problemer, nemlig at den enkelte ikke har mulighed/overskud til at tale deres egen sag.

Når jeg har sovet et par gange mere på det, kan jeg mærke at min mission bliver at skabe en arbejdsplads til hende! Der har jeg langt mere mulighed for at påvirke udfaldet, end ved de mange andre muligheder der er.

Men tak for rådet, der er mange der fortjener opmærksomheden... også emnet i sig selv.

Helt i orden. Det lyder som et generelt problem og reelt kan vi jo ikke vide, hvor mange der sidder mange derude, som slås med akkurat det samme. 

Godt at høre, at du er tændt på at tage kampen op. Og det er jo lige netop derfor, du er iværksætter. Du leder konstant efter løsninger, hvor du ser problemer.

Sov på det og giv fuld skrue i morgen.