|
Måden, vi behandler vores psykisk syge på i Danmark er en skændsel. Intet mindre. Hvis man overfalder et uskyldigt menneske og i den forbindelse kommer til skade med sine knoer, kan man være sikker på at sygesikringen betaler for ens behandling. Bukker man psykisk under fordi man har slidt for hårdt for længe, og i den forbindelse leveret tusindvis af skattekroner til samfundet, kan man ikke regne med noget som helst. Vil man have behandling, må man som udgangspunkt selv betale, og vil man hjælpes igennem forløbet, blive man mødt af det, som trådstarters hustru nu mødes af. Det værste er, at langt de fleste psykisk syge netop er psykisk syge, og derfor ikke har overskuddet til at kæmpe deres egen sag. Hvis jeg var dig, ville jeg følge John Sommers råd og gå til ombudsmanden. |
Hej Alle
Tusind tak for de brugbare råd og ikke mindst opbakningen!. Det har virkelig givet mig masser af energi til at forfølge sagen til bunds.
Jeg brugte weekenden på at læse lovgivningen igennem, og har lavet en plan udfra de super gode råd her i tråden. Især hr. Sommers råd (tak), har dannet basis for min måde at takle sagen på.
Da det allerede er fredag hendes praktik periode stopper, tog jeg en samtale med social rådgiveren hertil morgen.
Vi havde en stille og rolig samtale, og resulatet blev at min kone bliver forlænget i 2-3 måneder, for at skabe tid, til at indhente oplysninger fra de forskellige "instanser" og træffe en afgørelse i sagen.
Dermed er presset ikke fjernet, men udsat i nogle måneder, stadig til belastning, men ikke længere så presserende at det påvirke hende, som det har gjort den sidste uge.
Jeg gjorte det klart, at hun ikke kan hæves i timer i øjeblikket, og social rådgiver sagde inddirekte at hun kan forvente kontanthjælp som afgørelse.
Om ikke andet har jeg nu tid til at indhente dokumentation og udtalelser fra de forskellige. Således at jeg har mulighed for at bygge en sag op.
Jeg kan ikke takke nok!, for et par dage siden troede jeg at jeg var alene i hele verden og ingen hørte mig i denne sag. Nu har jeg viden og opbakning til at fortsætte (bøjer mig i støvet :))
Også vil jeg fortsætte med at skabe en arbejdsplads til hende... enten som hun kan bestride via flexjob (eller andet), eller hvis alt går galt, og vi ingen hjælp kan få!.
Bliv gratis medlem