Hvad gør man når en amion bruger ikke betaler for sine vare |
Hvad gør man når en amion bruger ikke betaler for sine vare
Skal man hænge bruger ud eller ?
er der nogen der har en ide
Hvad gør man når en amion bruger ikke betaler for sine vare |
folie, print på krus, kreditkortholder, kuglepenne, pengeclips med valgfri gravering 10 % til amino'er skriv amino i beskedfeltet www.1-design.dk
Dato: 05-03-2007 20:14:08 Forfatter:Mr Streamer Hvad gør man når en amion bruger ikke betaler for sine vare Jeg har valgt ikke at hænge folk ud, det var nu heller ikke manglende betaling, men derimod har jeg 2 gange ved 2 forskellige amino'er været udsat for at få et dårligt produkt. Tilgengæld får de jo så aldrig en anbefaling fra mig. PS. jeg har dog også fundet nogle fantastiske samarbejdspartnerer, som virkelig levere en fantastisk produkt og en god service |
Da du har en forretning du skal have til at løbe rundt, kan jeg godt forstå og spørgsmål og dermed også dine frustrationer. Også omkring den tanke, at når man bruger sit Amino Nick så må man jo være seriøs, ik’?Personligt ville jeg aldrig selv hænge en bruger ud offentligt pga. manglende eller forsinket betaling. Ene og alene pga. at det giver dårlige vibrationer omkring forretningens gode navn og ikke tjener noget godt formål. Den person som du lige nu har i tankerne, kan jo også vælge at kaste mudder tilbage og så har du pludselig en offentlig slåskamp……….det tror jeg ikke kommer positivt tilbage til dig. Så hellere bide i det sure æble og æden den selv og håbe på at det kommer tifold tilbage til forretningen i form af ”god karma” og måske viser det sig at den du endnu ikke har fået din betaling fra er/var i akut pengeproblemer og betaler i morgen |
Tja, helt ærligt, jeg ved det kan forståes ret svinsk, men jeg er klart til en offentliggørelse. Selvfølgelig skal der lige være gået noget tid inden du gør det, rykker 1+2+3 osv. altså følg den tragiske lange vej først. Men derefter, så er det frem med kniven, du kan jo skåne mange andre fra at blive snydt (det ville du selv have været glad for nu). Har den dårlige betaler noget at indvende mod din offentliggørelse, så kan han jo bare komme på banen, vi lytter da gerne ;) Er selv lige blevet snydt så det driver for kr. 50.000, kunne jeg lave en annonce med hans navn, så gjorde jeg det. Der er ikke noget værre end mennesker der meget ofte ved på forhånd at de ikke vil betale for en vare, for sådan tror jeg faktisk tit det er. Man kan ikke få noget gratis, og ingen gider at blive snyd, det ved alle. Du har hermed min velsignelse, "just do it" - jeg vil støtte dig så længe tråden lever ![]() PS. Måske er jeg lidt for bidsk, men jeg hader når nogen snyder, sorry.. |
|
Hej "Big Boss" Du skriver : Er selv lige blevet snydt så det driver for kr. 50.000, kunne jeg lave en annonce med hans navn, så gjorde jeg det. Mit spørgsmål er så: Hvad er det der afholder dig fra at gøre det som du opfordrer "Mr. Streamer" til? Det virker ærlig talt lidt kujon agtigt på mig at du opfordrer en anden til at gøre noget som du ikke selv "tør".............. |
Det er vel god moral at advare andre, og vi behøver vel ikke at beskytte dårlige betalere. Amino er et forum, hvor vi hjælper hinanden og giver gode råd, dertil hører vel også at advare, så andre ikke bliver snydt på samme måde, hvis man selv er blevet snydt, eller på anden måde bliver lokket i en fælde. Sådan mener jeg det må være ![]() Henning |
Hej Jeg er også så uheldig, at jeg har lavet arbejde for en amino, som viste sig ikke at være en amigo - og som altså ikke har betalt. Jeg kører det som en almindelig inkassosag, så han modtager snart et dyrt brev. Surt for ham og surt for mig. Hvis han læser dette, kan han måske nå at undgå det. Jeg har holdt min bogholder hen rigtig længe - ikke fordi den dårlige betaler er fra amino, men fordi jeg generelt ikke bryder mig om inkassosager. Men efter flere "Det kan da ikke passe"-mails, har jeg skiftet gear og bruger nu en mere formel tone. Jeg kan ikke udelukke, at jeg vil orientere andre aminoer, hvis jeg ser, at de er ved at indgå aftaler med den pågældende, men ved at hænge ham ud vil jeg risikere at gå ind i en ordkamp, som risikerer at skade mig selv - og så vil jeg jo have tabt mere end blot pengene. mvh Hans |
Hej Aminoer, Spørgsmålet er hvad man ønsker at opnå med at hænge dårlige betalere ud? For 7-8 år siden havde vi en kunde (en meget stor dansk virksomhed) der nægtede at betale et påkrav på ca 250K på en udviklingsopgave - efter et længere forløb, endte vi med at lave en decideret blackliste på vores website med beskrivelse af forløbet. Det gav ikke en fis - måske højst negativ omtale. Husk at alt der skrives på amino.dk også ender i cyberspace og bliver hængende derude. Faktisk faldt jeg forleden over web.archive.org der har gemt ganske mange websites, og gudhjælpemig om ikke de lige netop havde gemt den gamle website med vores blacklist! Så den hænger stadig derude. Blot mine 5 cent Med venlig hilsen Lars C |
Havde du været en privatperson, så stod sagen ganske anderledes, men en virksomhed bør have respekt nok til at passe på sit eget renomé og ikke udbasunere de kundeoplevelser, som ikke umiddelbart kører efter virksomhedens hoved. Jeg har eksempelvis aldrig set større virksomheder offentliggøre, hvem der skylder dem forfaldne penge - de klarer det simpelthen via retslig inkasso, hvilket også er den vej, jeg anbefaler dig at gå. Især fordi det er en Amino, så er Amino nok i den grad det helt forkerte sted at overveje at offentliggøre historien med navn. Amino er ikke nødvendigvis = troværdig. Men hvis du smider om dig med anklager, som ingen udover en retssag kan afgøre hvorvidt er sande eller falske, så kunne jeg blive bekymret for om du også ville offentliggøre mit navn, skulle jeg uheldigvis komme til at indbetale pengene til en forkert konto. Jeg forstår uden tøven din frustration, og forstår at du også får afløb for din vrede ved at skrive dette indlæg. Jeg vil anbefale dig i stedet for at offentliggøre navnet på personen, at tage kontakt til en advokat og få sagen afgjort på rette vis. Brug i øvrigt lidt tid på at tænke over hvordan personen, som skylder dig penge, har det lige nu. Der kan være utallige grunde til at pengene ikke er betalt, og at du muligvis ikke kan komme i kontakt med vedkommende. En lille håbefuld historie fra min verden, som måske kan belyse ovennævnte: En kunde bestiller en skæreplotter hos mig. Vedkommende kunde har en enkeltmandsvirksomhed og jeg registrerer oplysningerne og sender "dyret". Efter betalingsfristens udløb kontakter jeg kunden pr. telefon for at minde hende om betalingen. det er ret normalt, at når pengene ikke er gået ind på kontoen et par dage efter seneste betalingsfrist, så er de simpelthen ikke sat til betaling. Kundens telefon svarer med en anonym "Du kan lægge din besked efter tonen"-telefonsvarer, og jeg lægger besked. En uge senere ringer jeg op igen - samme resultat. Så sender jeg en e-mail, et brev og atter en telefonbesked efter atter et par uger. Ingen respons - og ingen penge. Pludselig en dag dukker der en pakke op med selvsamme maskine, som jeg havde sendt for godt 2 mdr. siden med en adresselabel på, hvor der stod "Dørringer" og "Ikke afhentet". Undren er stor hos mig... Jeg ringer til GLS, som forklarer at pakken har været "forsvundet" i pakkecentralen, hvilket forklarer den lange returtid. Lettere småirriteret begynder jeg at forfatte en kreditnota til kunden for at få sagen ud af verden, hvorefter min telefon ringer: Det var kunden!! Hun beder mig undskylde mange gange, men hun blev akut kørt på hospitalet med en lettere hjerneblødning umiddelbart efter at jeg havde afsendt pakken og fakturaen. Hun havde været indlagt i samtlige 2 måneder, men var nu frisk og klar til kamp igen. Hun bad mig sende maskinen igen, og insisterede på at betale forud + to gange fragt. Tænk, hvis jeg havde offentliggjort hendes navn og sagens omstændigheder - udelukkende set med mine briller på? VH Peter |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!