Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må jeg frit bruge gamle illustrationer og fotos?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Vejerslev
Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 10:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er grafiker og vil i mit arbejde gerne bruge fotos og illustrationer fra 70-100 år gamle aviser, bøger og blade.

Må jeg f.eks. scanne det ind og retouchere det pænt, for derefter at tilbyde det på diverse stockphoto-sider?

Må jeg gengive det (enten enkelt eller som elementer i en større sammenhæng) på plakater?

Og hvis jeg gerne må, må jeg så også blive sur, hvis andre reproducerer mine plakater?

Mener der er noget med ophavsret, der bliver forældet efter en årrække ... men er virkelig dårlig til at læse paragraffer og omsætte det til hvad man så må og skal i virkeligheden. Håber nogen kan hjælpe mig med at oversætte!

 

Hilsen Anja Korsgaard

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Mener der er noget med ophavsret, der bliver forældet efter en årrække ... men er virkelig dårlig til at læse paragraffer og omsætte det til hvad man så må og skal i virkeligheden. Håber nogen kan hjælpe mig med at oversætte!

Der kan være flere udfordringer at tage hensyn til, hvorfor jeg mener det bedste for dig vil være at tage kontakt til et advokatkontor der har en specialist på området siddende. Det kunne meget vel være et af de advokatfirmaer der repræsenterer f.eks. Koda, NCB eller Antipiratgruppen.

En anden grund til at undersøge det til bunds er, at det godt kan blive en givtig forretning for dig, da Du så eventuelt har ophavsretten på det ændrede værk, derfor betal en proff så Du er på den sikre side.

Køb ren argan olie her

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Jun 10
Indlæg ialt: 1941
Fra  Modified Solutions ApS Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Dette er en Wiki - så derfor er den ikke nødvendigvis korrekt - men den bekræfter dog hvad jeg mente at jeg vidste: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Ophavsret_p%C3%A5_billeder%3F

Billeder (Fotografier) : ophavsret varer maksimalt 50 år.

Om historier i de gamle aviser har længere ophavsret - ved jeg ikke, men jeg tvivler - omend, ophavsret til ting oftest er 70 år efter at ejeren af ophavsrette er afdød - så det er med at træde varsomt :)

Rettelse: Denne URL påstår det lidt anderledes...

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Tom Frank Christensen:

Dette er en Wiki - så derfor er den ikke nødvendigvis korrekt - men den bekræfter dog hvad jeg mente at jeg vidste: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Ophavsret_p%C3%A5_billeder%3F

Kan ikke bruges til noget.

Derfor svarede jeg som jeg gjorde, der er INGEN entydighed og derfor skal det konkrete projekt vurderes af eksperter, hvorefter man så kan gå i gang hvis svaret er som man ønsker.

De næste 5 år vil mange af den slags ting komme frem i forbindelse med 2. Verdenskrig og der er helt sikkert mange ting der vil blive efterprøvet.

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Tag et kig på denne side og også på den her.

De er på engelsk og forholder sig godtnok til amerikansk lovgivning, og jeg ved desværre ikke meget om hvordan det harmonerer med diverse lovgivninger udenfor US.

Men der er rigtig mange links til sider med copyright friendly materiale i bunden af begge artikler. Der skulle være en masse at gå i gang med, så bare slå dig løs =)

De bedste hilsener

Amaris

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Der har desværre været tråde på Amino indimellem, hvor folk (ofte godtroende) har brudt ophavsret og endt med erstatningskrav på tusindvis af kroner. Mit bud er, at der skal laves noget research for hvert eneste billede for at finde ud af, om du evt. kommer til at bryde ophavsretten.

Udover at du kan blive afkrævet erstatning for brud på ophavsret, risikerer du også at skulle afholde udgifter til tilbagekaldelse af solgte produkter og erstatning til køberne af disse produkter. Dette har været fremme i en anden tråd, hvor en bruger uden at vide det havde solgt kopi-produkter fra sin web-shop, fordi vedkommende var blevet taget ved næsen af sin leverandør.

Som privatforbruger er man sikret i hoved og røvSmile Som erhvervsdrivende forventes det, at man har styr på reglerne, og man bliver afkrævet derefter. Antagelser og uvidenhed tæller ingenting i den juridiske verdenSad

Så jeg vil gentage de andres råd: kontakt en advokat. Vores eksperblogger Kristian Holte her på Amino har styr på den slags.

SmileCarsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra Vejerslev
Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 12:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det skal jo gerne gøres rigtigt fra starten af. Havde dog ikke lige iberegnet advokat-udgifter inden jeg gik i gang, men som det er udlagt her kan jeg godt se det fornuftige i det.

Det er så fortvivlende, at jeg får en masse gode ideer, men ofte lader mig bremse af teknik eller rettigheder.

Mange tak for jeres gode svar. jeg vil vende det med Kristian Holte, så kan han sikkert fortælle lidt mere om hvad der skal til.

Hilsen anja

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anja,

Jeg kender det alt for godt med personfotos. Jeg vil bare gerne tage nogle gode billeder og have lov til at vise dem på min hjemmeside.

Du drømmer ikke om, hvor meget tid jeg bruger på papirarbejdet med model-releases for at overholde persondataloven og undgå at træde folk over tæerne Stick out tongue

At drive forretning er 80% bøvl og forretningsarbejde og 20% af alt det sjove og kreative.

SmileCarsten

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

@ Anja: Kort version:

Om du må bruge materialet kommer konkret an på hvad der er tale om.

Her skelner man mellem fotografiske billeder og fotografiske værker. De sidste er der langt flest af, idet der ikke skal meget til før et fotografi er et fotografisk værk.

  • Ophavsretten til fotografiske værker udløber 70 år efter ophavsmanden (fotografens) død
  • Ophavsretten til fotografiske billeder udløber 50 år efter billedet er taget
  • Ophavsretten til illustrationer udløber 70 år efter tegnerens død

Mht. spørgsmålet om din ret til det "nye" værk siger ophavsretslovens § 4:

Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur‑ eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.

Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Det er vigtigt, at du faktisk foretager en "bearbejdelse". Ellers vil du ikke have ophavsret til dine produkter, der i givet fald blot ville være videreformidling af gammelt materiale, hvor ophavsretten er løbet ud.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian.

Tak for et godt og uddybende svar, som jeg er sikker på at både trådstarter og mange af os andre kan bruge.

Kan du, eller nogen anden, evt. uddybe forskellen på fotografiske billeder og fotografiske værker lidt? Hvordan kender man forskel?

De bedste hilsener

Amaris

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)