Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er Koda

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er Koda
Hvor mange stjerner giver du? :

Koda er en non-profit rettighedsorganisation for komponister og sangskrivere.

Komponisterne og sangskriverne melder sig ind i Koda for at kunne tjene penge på deres musik.

De har nemlig har ret at få betaling, når nogen bruger deres musik offentligt.

Det følger af ophavsretsloven, der sikrer, at skabende kunstnere kan tjene penge på deres værker.

Koda sørger altså for, at komponister og sangskrivere får den betaling, de har krav på, når deres musik bliver brugt i det offentlige rum.

Du skal have en musikaftale, hvis du bruger musik offentligt

Hvis du bruger musik i din virksomhed, og fx spiller musik for dine kunder, skal du have en musikaftale med Koda.

Det skyldes, at der er offentlig adgang til der, hvor musikken kan høres. Koda laver aftaler med alle, der bruger musik offentligt – fx caféer, butikker, træningscentre, tv, radio, streamingtjenester, spillesteder og festivaler – og sender betalingen videre til dem, der har skabt musikken.

Når du har en musikaftale med Koda, har du ret til at bruge musik fra hele verden.

Koda samarbejder nemlig med rettighedsorganisationer verden over og sender betalingen videre til dem, der har lavet musikken - både i Danmark og i udlandet.

Priser: baggrundsmusik, forgrundsmusik og live

Prisen afhænger af, hvordan du bruger musik.

Fx har høj musik på et dansegulv en anden pris end stille baggrundsmusik i en tøjbutik, og livekoncerter har en anden pris end indspillet musik.

Det skyldes, at der som udgangspunkt er forskel på, hvad musikken betyder for virksomhedens indtjening.

Du finder priserne på Kodas hjemmeside.

Du skal have en aftale uanset medie

Du skal have en musikaftale, uanset hvilket medie, du bruger; om du fx streamer, bruger CD’er, lydfiler eller TV.

Det skyldes, at det kun er selve afpilningen af musikken i det offentlige rum, aftalen dækker.

På samme måde, skal du betale til Koda ved livekoncerter, selvom du har betalt bandet.

Det er nemlig ikke altid dem, der står på scenen, som også har skrevet musikken. 

Hvor mange stjerner giver du? :