Hej Jonas
Som jeg ser det, så tror jeg at du har misforstået mig og Mikael en anelse og efter min mening, så er der ikke grund til at have surhed i maven.
Det som jeg og Mikael åbner op som mulighed er, at Extasia muligvis ikke har fået formidlet MLM på en særlig heldig måde. Der er jo ikke tale om nogen kritik omkring Amways metoder eller Amway som firma, men nok mere en kritik imod, at de repræsentanter hun har snakket med muligvis kunne have gjort det bedre.
Som jeg ser det, så konkluderer hverken jeg eller Mikael særlig meget, for ingen af os var til stede. Men vi forsøger i hvert fald, at være åbne overfor Extasias kritik og i vores dialog med hende, så bliver det naturligvis sagt at Amway ikke er lig med al MLM der findes på markedet.
- Vi kunne selvfølgelig vælge at børste Extasia af og sige; "Du er bare negativ!" (Som jeg selv gjorde i mit første indlæg). - Men når nu Extasia virker som om, at hun faktisk er interesseret i at føre en debat omkring dette, så må det bedste jo være at der er nogen fra MLM verdenen der giver hende noget sparring.
Hovedsagen er, at hun har haft en dårlig oplevelse med Amway. Havde hun været til et møde med et andet MLM firma, så kunne præcis det samme også være hændt. - At hun var til Amway møde er jo egentlig bare "tilfældigt". Men jeg tror ikke det har hjulpet meget på det, at Amway laver møder på den måde de gør.
Jeg har tidligere meldt ud, at selvom jeg synes Amway er en fin forretning og selvom jeg er tilhænger af MLM, så bryder jeg mig ikke om Amway møder. - En af grundende til at jeg ikke gør det, er faktisk præcis det eksempel vi sidder med nu: Når man afholder et stemningspræget informationsmøde med en masse; "kom nu" og "gør det" og "prøv det", så har det en negativ indvirkning på de mennesker, der i forvejen er lidt skeptiske. - At få af vide at man via denne forretningside kan blive rig er jo ikke særlig konkret og at se de samme mennesker stille sig op på scenen og sige den samme sætning om og om igen og uge efter uge giver ikke én noget positivt at se frem til som udgangspunkt.
Hovedsagen er, at når man i den grad forsøger at skabe en "stemning", så vil mange slå bak fordi det virker som om, at de skal rives med. - Så selvom Amway ikke kan nå, at gennemgå hele projektet og produkterne til deres møder, så er der stadig en masse "tom fylde", som kunne erstattes af noget mere konkret og down to earth.
Kort og godt står det mig klart, at Extasia med sin kritiske holdning ikke tog et sådan Amway møde særlig positivt og et eller andet sted kan jeg godt forstå det. Jeg har en ide om, at hun har spurgt efter noget mere konkret information og blevet mødt af en del udenomssnak, men det er ikke noget jeg kan konkludere. I hvert fald er det uheldigt hvis dette er tilfældet, for Amway''s forretningskoncept kan sagtens formidles meget bedre end det.
Nu må du ikke tage min egen subjektive holdning til Amways møder alt for negativt. Det er bare min holdning og som jeg også har nævnt tidligere, så er der jo mange mennesker der nyder den stemning der er ved disse møder. Men igen så "kritiserer" jeg og Mikael nok mere repræsentanterne mere end Amway og det er jo det jeg hele tiden har sagt; at "fejlen" som regel ligger hos de mennesker der formidler forretningen og ikke forretningen i sig selv.
I hvert fald virker det som om, at du har ret godt fat i hvad det drejer sig om og du vil forhåbentlig repræsentere din forretning meget bedre og det tror jeg også at du gør.
![]()
Mvh.
James