Det er rigtigt. Selvom man normalt vil fraråde at føre direkte tabersager så er det ikke altid tingene er sorte og hvide. Jeg fik faktisk en henvendelse fra en herinde fra om jeg ville føre en skattesag for ham. Han ville have fradrag for arbejdsværelse i en lejlighed på 60 m2. Jeg meldte klart ud at det ville være spild af ressourcer at poste penge i den sag. Han henvendte sig herefter til Revisorernes Skatterådgivningscenter der også af og til skriver her, og som drives af en af mine tidligere kolleger. Han meldte også hus forbi. Herefter har han tilsyneladende fået et tredje rådgivningsfirma (som man også af og til har set herinde) til at påtage sig opgaven. Medmindre sagen vindes eller han får delvist medhold (det gør han ikke) kan jeg kun tolke det sidste som dårlig rådgivning og udslag af mangl. kendskab til skattepraksis. Resultatet på bundlinien bliver nemlig at manden er blevet påført en unødig udgift uden at have fået noget ud af det. Det kaldes også "no cure but pay" og på den måde kan man godt sige at vi da laver lidt no cure no pay: Hvis der ikke er udsigt til at det fører til noget så hedder det "no work no pay".
Det er jo netop iden med "no-cure, no pay". Som en partner i et af de større revisionsfirmaer udtalte på et kursus jeg var til for nogle år side, så hedder det ikke "no-cure, no pay" det hedder "good cure, good pay". Hvis man vil have rådgiverne til at spille med på hvorvidt en sag eller en opgave får et positivt udfald må man være villig til, at betale en overpris i forhold til normalt honorar, nettop som betaling for risikoen.
I øvrigt er det problematisk for revisorer, at påtage sig "no-cure, no pay" opgaver og derefter påtage sig opgaven som virksomhedens uafhængige revisor.
Netop! Jeg arbejder ganske vist ikke som rådgiver indenfor revisions- eller advokatbranchen, men indenfor markedsføringsbranchen. Jeg har i mange år tilbudt "no cure no pay" løsninger. Og hver gang forklarer jeg kunderne, at jo større risiko jeg skal løbe, jo mere kommer de til at ende med at betale mig hvis tingene går som forventet - og det gør de ofte, for jeg er godt til det jeg laver.
Jeg oplever i den forbindelse 3 typer kunder:
1) Dem der har en god forretning og hurtigt gennemskuer at de kommer til at slippe billigere ved selv at tage lidt mere af risikoen, eller som bare ikke kan leve med udsigten til at jeg hæver en mere end urimelig høj gage for min indsats. De vælger ikke "no cure no pay"
2) Dem der har en så skidt eller lille-bitte forretning, at jeg aldrig kan få det ud af den som jeg skal. De vil altid gerne lave "no cure no pay" - men det vil jeg ikke.
3) Dem der godt kan lide at deres leverandører, som jeg, har en interesse og fokus på resultaterne, bliver belønnet for det og ikke har nogle problemer med, hvis det så ender med en meget favorabel betaling. Det er dem, og kun dem, jeg er interesseret i at lave "no cure no pay" aftaler med. Og det er bestemt ikke dem der er flest af.
Det lyder lidt på mig somom den konkrete sag er en "type 2" sag. Sagen lyder som en meget, meget risikabel sag, og erstatningslovgivningen i Danmark er ikke særlig gunstig, så selv hvis sagen vindes, og advokaten beholder hele erstatningen er jeg ikke sikker på det ville dække hvad han ellers ville have taget i almindeligt honorar. Så der er ingen upside til ham. Nu ved jeg naturligvis slet ikke hvad der eksisterer af beviser i sagen, og hvilke beløb og produkter der snakkes om, så jeg kan jo tage fejl - men jeg synes bare ikke sagen ser attraktiv ud som en "no cure no pay" sag, selv hvis du kunne finde advokater der praktiserer den slags.
Helt enig med Mikkel med den tilføjelse at det generelt er svært at finde "advokatsager" som er egnet til en no cure no pay ordning, hvis advokaten samtidig skal bevare sig uafhængighed i forhold til virksomheden/kunden.
Om det er en "type 2" sag - det skal jeg ikke kunne definere, men jeg kan meget kort fortælle om situationen (uden at komme ind på det specifikke produkt)
Vi var et par ingeniører som udviklede på et produkt/koncept og prøvede at sælge ideen til nogle store selskaber (da investeringen var betydelig og hvert produkt ville være kundespecifikt) Efter 1½ år løb vi seriøst tør for penge og min partner gik ned med flaget og smuttede fra projektet, til et almindeligt godt job.
Nu stod jeg alene med "verden bedste ide" konceptet var klart, kunderne begyndt at blive interesseret, men et halvfærdigt produkt som jeg alene ikke kunne klare.
Vores leverandør af hoved komponenterne troede fuld og fast på vores koncept og fik mig koblet sammen en udvikler (enkeltmandsfirma) som havde stor erfaring med den samme type moduler og kompenenter som var grundstammen i vores udvikling.
Ordningen blev at der blev udviklet efter mit koncept og jeg stod for al markedsføring/kundekontakt, og han stod for udviklingen ud fra de specifikationer som jeg gav.
Så skete det at vi skulle til et afgørende møde med den helt store kunde og jeg tog ham med (som han aldrig ellers ville have mødt) Og umiddelbart herefter blev alting mærkelig og han begyndte at opføre sig mystisk.
I den efterfølgende periode gik han bag om ryggen på mig og fik arrangeret at han helt selv fik aftalen i hus (har jeg erfaret her lang tid efter)
Jeg var selvfølgelig dum ikke at få en underskrift fra ham - men vi har en masse aftaler på mail...
Om "type 2" udelukkende afgøres ud fra beløbstørrelse eller princip skal jeg ikke gøre mig klog på, men den første order han lige har fået i hus den er på cirka 12mill og fremtidspersktiverne er på cirka 50mill årligt i en årrække på 5-6 år.
Jeg er ikke advokat, men det lyder bare ikke på mig somom du har en særlig stærk sag, og det potentielle erstatningsbeløb, med dansk erstatningsret i mente, levner ikke meget upside til en advokat. Og da du oven i dette ønsker "no cure no pay" fordi du ingen penge har lyder det bestemt på mig som en type 2 sag - og det kan jeg ikke forestille mig nogle dygtige advokater vil kaste sig ud i :)
JOBA, du skal virkelig have stærke beviser på, at han har handlet ulovligt over for dig. Hvis du ikke har sikret dig med NDA eller andre klausuler inden mødet med firmaet, så er der ingen sag!
Jeg må give Mikkel og Bent ret i, at du har en meget svær sag... desværre!
Ja, og så vil jeg iøvrigt lige understrege, at jeg da sagtens kan føle med dig. Det er altid surt at blive snydt af folk man troede man kunne stole på. Det er sgu ikke fedt! Men derfra, og så til at have en god sag er der desværre meget langt. Og der er endnu længere til at få nogle til at tage sagen som "no cure no pay"
Bliv gratis medlem
Opret bruger