Er der tale om en knap, der lukker for internettet i alle lande (på verdensplan), eller blot deres eget enorme
netværk?
Såfremt der er tale om at lukke det på verdensplan, så kan jeg slet ikke forestille mig, at de får tilladelse til det. En ting er jo hvad USA selv tænker, noget andet er hvad resten af verdenen vil gå med til.
Det nuværende Internet, som vi kender det, er opfundet, finansieret og "ejet" af USA. Så de behøver ikke spørge nogle om lov til hvad de gør med det. De har hele tiden fastholdt, at nøglepunkterne på Internettet - herunder hele DNS systemet, er underlagt deres ejerskab og fulde kontrol. Det har de indtil nu ikke ønsket at opgive på trods af at bl.a. EU har ønsket det.
Historien har vist, at USA ofte tager beslutninger med betydning for hele verden, som mange andre lande er meget imod. Om de gør det igen er ikke til at vide.
Jeg er dog helt enig i, at resten af verden ville blive meget mugne over, hvis USA får sådan en knap. Loven ser det ud til bliver vedtaget - så DEN får de, men spørgsmålet er, om de teknisk set kan lave en knap, der kan lukke effektivt ned for det hele. Det kan jeg godt tvivle på. Men de kan helt sikkert spænde ben for det meste - f.eks. ved at spærre for DNS systemet, eller nogle af de centrale hubs der ligger i USA.
Men det er også klart, at netop denne lov kan sætte yderligere skub på andre landes ønsker om at gøre ejerskabet af Internettet mere globalt. Jeg er bare ret sikker på, at USA vil kæmpe MEGET imod at f.eks. Iran, Rusland og Kina pludselig skulle have kollektiv ret til noget USA jo selv har opfundet og er virkelig afhængig af. I den Amerikanske kultur er der ikke den store opbakning til de andre globale organisationer, som f.eks. FN - mange har oplevet for mange dårlige ting med dem. De vil bestemme selv.