Afregningsmetode er ikke helt underordnet. Jeg kan forestille mig at I sælger en del små artikler og det kan blive en dyr fornøjelse at betale 100 kr. for et salg på 75 kr, selvom f.eks. teleselskaberne faktisk gør det på den måde og rent faktisk taber penge, hvis det er de mindste abonnementer med mobiltelefoner der bliver solgt og kunden smutter efter 6 måneder.
Så er det bedre at afregne med en procentdel af indkøbskørvens værdi og det kan du hos mange netværk. Tradedoubler, Euroads, Partner-ads, Mikkelsenmedia og IQMedier er nogle af dem. Hvor stor en procentdel du betaler har meget med branche at gøre, men det er vigtigt at den er stor nok til at affiliates finder det interessant at køre din kampagne.
Hvis du hellere vil køre med en fast afregning, så kan det gøres med bannere og landingpage til et specifikt produkt. F.eks. en Everton Tourist Shopping cykel til 2,999,- + fragt og så afregne affiliates med f.eks. 250,- plus moms pr. salg, hvis altså du havde en webshop med cykler. Kampagner med fast pris kan du køre på alle netværk herhjemme, der er en god liste her.