Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad står Lean for?

Side 4 ud af 4 (38 indlæg)
Fra Aarhus N
Tilmeldt 6. Sep 07
Indlæg ialt: 209
Skrevet kl. 14:17
Hvor mange stjerner giver du? :

NOC:
LEAN er noget værre vrøvl - det er konsulentsprog af værste skuffe og alt hvad der liger under begrebet LEAN og udtrykket Toyota-modellen er blot omskrivning af "almindelig sund fornuft". Har man behov for at snakke om LEAN i sin virksomhed, så har man også behov for at overveje, hvor og hvornår begyndte det at gå i den gale retning.

At man nu skal læse og høre om indførelse af LEAN snart sagt alle vegne er mig en gåde, men måske er det blot et udtryk for, at  kvaliteten af  ledere og mellemledere i mellemstore og store virksomheder idag er elendig  -  en personlig mening i den forbindelse kunne være den, at der er for megen akademisk snak og intern politisk manøvren efter avancement i de virksomheder der vrøvler løs om LEAN.

Så kan man jo altid ansætte en LEAN-konsulent og på den måde trække tiden ud og samtidig overveje hvordan man bedst muligt, kan fralægge sig ansvaret.

Sorry, jeg ved godt at det ikke forklarer begrebet LEAN ud fra det spørgsmål der blev stillet.
 

HA. Det bliver ikke mere præcist. Godt sagt!

Lean er bare det sidste nye HR buzzword.. Så har firmaets HR folk nogle monsterdyre konferencer og seminarer at tage til...Alt i mens fortsætter resten af firmaet ufortrødent og lykkeligt uvidende videre.

Jacob 

Tilmeldt 15. Jun 05
Indlæg ialt: 294
Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes, at det er en sjov og underholdende debat.

Jeg synes, at det er en smule naivt bare at sige, at LEAN eksistensgrundlag er, at danske ledere eller ledere i det hele taget er inkompetente. Det er rigtigt, at hvis alle var fuldstændig rationelle og der intet usikkerhed var om noget som helst, så er det jo enkelt at se bort fra LEAN og andre ledelsesprincipper for den sags skyld. Heldigvis er der usikkerhed og menneskets handler ikke fuldstændig rationelt. Derfor er der nogle virksomheder, som i dag har fordelagtige positioner, som andre ikke har. Dette har den akademiske verden såvel som den praktiske altid arbejdet med at afkode. Et af dem er så blevet til LEAN, og grunden til at LEAN er der, hvor det er i dag, er fordi, at den har vist i værd i forhold til bla. at bringe Toyota op som førende bilproducent.

At kalde de ledere som bruger LEAN for inkompetente er efter min opfattelse tit forkert, fordi det kan i ligeså høj grad være dem, som er dygtige og har set, at virksomheden har brug for en effektivitetsforøgelse for at kunne klare sig i stigende konkurrence. Så kan vi vende tilbage til spørgsmålet om, hvor klare lederne det ikke selv? Og er LEAN ikke bare rationalitet, vi behøves da ikke kalde det for LEAN vel? Dette er også ganske simpelt. Vi bestrider hver især forskellige kompetencer. Nogle er dygtige iværksættere og er gode til at starte ting op. Andre er dygtige til at drive virksomheder med mange tusinde ansatte, mens andre er dygtige til deres fag, men elendige ledere. Hver især har deres rationalle, og dermed har de hver især deres kompetencer. Hvad der er rationelt for en ingeniør, er ikke altid rationelt for en skolelære for at sætte det firkantet op. En leders funktion er typisk at være generalist og ikke specialist, som en konsulent er. En virksomhed som opdager, at de bliver nød til at effektivisere for at klare sig har simpelhen ikke altid kompentencer til at identificere og implementere de tiltag, der skal til for at sikre en overlevelse. At få en konsulent til at kigge på sin virksomhed er tit en god mulighed for at få friske øjne til at se på et problem og en struktur. Vi er fra naturen side oftest ikke så gode til forandring. Vi kan bedst lide, når det er som det altid har været, og et frisk syn på sagerne er tit en mulighed for at se nogle ting, som man ellers ikke ville se.

Jeg vil dog gerne give ret i, at mange konsulentkroner og ikke mindst kursuskroner kan være spildt. Mange kurser i Green og Black belt LEAN Six Sigma og hvad det nu ellers hedder er varmt luft - ligeså vel som alverdens lufthavnslitteratur med store ledere, som har opfundet opskriften på den unikke position.

Når man siger, at eksistensgrundlaget for LEAN og diverse ledelsesfilosofier er, at ledere er inkompetente er efter min mening det samme, som at spørge om, hvorfor nogle virksomheder bruger reklamebureauer, advokatfirmaer, ejendomsmæglere mv.. Grunden til at man benytter eksempelvis et reklamebureau er, at man ønsker at benytte deres kompetencer - det er jo ikke, fordi man er inkompetent vel? Et reklamebureau har nogle kompetencer, som du ikke bestrider, og derfor vælger du at købe den service. Det er akkurat samme princip, når du vælger at hyre en konsulent til at undersøge, om der er mulighed for effektivitetsforøgelser. Eksempelvis kan konsulenten bruge et simuleringsværktøj ala ARENA, og undersøge om produktionsprocessernes rækkefølge er den mest optimale. På baggrund af de informationer der indsamles, så giver ARENA et rationelt svar på, om det er den mest optimale proces. Brugen af ARENA gør det muligt at medtage langt flere variabler og gøre brug af komplekse udregninger, men virksomheden har ingen kompetencer i at bruge ARENA, og derfor hyre de en konsulent. ARENA giver et rationelt svar, men hvor er lederen inkompetent, fordi han vælger at bruge en rationaliseringskonsulent - tværtigmod ik?

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Give
Tilmeldt 4. Nov 07
Indlæg ialt: 912
Skrevet kl. 23:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Den her tråd må da være tæt på at slå en slags rekord, idet at den strækker sig over næsten 4 år Big Smile

Mvh

Lars Hyldegård

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Hyldegård:

Den her tråd må da være tæt på at slå en slags rekord, idet at den strækker sig over næsten 4 år Big Smile

Mvh

Lars Hyldegård

 

Men stadig spændende læsning :)

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra København
Tilmeldt 7. Oct 07
Indlæg ialt: 680
Fra  Safegear ApS SorteSokker.dk Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

LEAN er begrebet for en tankegang og en række principper, der hjælper dig med at effektivisere og optimere processer i virksomheder. Det hele handler kort sagt om, at reducere spild. Dette kan i praksis være at fjerne mellemvarelagre, undgå unødvendige bevægelser (eksempel: stil kaffepulveret ved siden af kaffemaskinen, så undgår du at gå over i skabet for at hente det... Der sparer du nogle sekunder) og undgå unødvendige ledetider. 

At gennemføre LEAN principper i virksomheder og organisationer er ikke så nemt som det lyder til i bøgerne. Det hele handler om at få mennesker til at have selvdiciplin. Med selvdiciplin giver det hele mening. Nogle af de mest kendte principper er Just-in-time, Totalt Preventet Maintenance (TPM) og 5S.

Jeg kender mange større virksomheder, der implementerer LEAN og har været med på sidelinjen i perioder. Det er et stort projekt og mange går nedenom og hjem på det, fordi det ikke bliver gjort ordentligt. Mange får også drejet butikken fra fiasko til succes på det. 

Promens Medical Packaging A/S vendte resultatet fra -5 mio. til +15mio. over 3 år udelukkende ved at bruge 5S, JIT og TPM. 

Lean er en meget spændende tankegang hvis principper er fantastisk imponerende.

Dbh. Yngvi

Fra København
Tilmeldt 7. Oct 07
Indlæg ialt: 680
Fra  Safegear ApS SorteSokker.dk Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Og forresten, hvis du gerne vil se lidt mere om LEAN, så lyt til et af de store firmaer: Implement A/S.

Se deres videoer om blandt andet Kaizen (videoen hedder Kaffe Kaizen):

http://www.implement.dk/da/inspiration/film/kaffekaizen.html

 

Og om Lean-Templet:

http://www.implement.dk/da/inspiration/film/lean-templet.html

 

Dbh. Yngvi

Fra Aalborg
Tilmeldt 7. Nov 07
Indlæg ialt: 438
Fra  ePay A/S Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Hyldegård:

Den her tråd må da være tæt på at slå en slags rekord, idet at den strækker sig over næsten 4 år Big Smile

Mvh

Lars Hyldegård

Gode klassikere dør aldrig :)

Med venlig hilsen

Thomas Pedersen  - www.ePay.dk    

Interesseret i mobilbetaling?  Læs mere her

Side 4 ud af 4 (38 indlæg)