Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

OperationX og SKAT

Side 4 ud af 11 (110 indlæg)
Fra Sønderborg
Tilmeldt 17. Mar 09
Indlæg ialt: 336
Fra  BodyMod.dk Shop - Blue Monkeys in Space ApS Skrevet kl. 20:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg syntes, som nok lagt de fleste, at det er da helt grotesk at det kan gå sådan til hos SKAT.

Men hvad jeg slet ikke forstår en pind af, er hvordan SKAT kan påstå at de får de bedste/rigtige priser, når deres opgaver ikke engang kommer i udbud? Som der blev nævnt et par gange i udsendelsen, er det SKAT selv som laver et estimat på hvad en given opgave må koste, hvorefter en leverandør bliver fundet - efter reglerne, hos en SKI godkendt leverandør (Hvilket de i udsendelsen blev omgik). 

Men hvordan kan man fra SKATs side påstå, at man har en god idé om hvordan markedet operere og samtidig forvente koruption ikke foregår, når man ikke lader det fri-marked vise sin sande kræfter, ved licitationer?

Det er jo netop ved udlicitering, at specielt de offentlige sektorer, får øjnene op for nye og smartere måder at gøre tingene på - for slet ikke at sige de rigtige priser det kan gøres til.

Ved f.eks. at lave en SKAT medarbejder, abonnere på alle de smarteste og relevante nyhedsbreve, så ved han kun hvilke teknologier der findes til en given opgave. Han ved ikke hvornår den teknologi bliver billigere at producere med, på et givent marked. Det er kun markedet selv som kan komme med det svar - hvilket det ifølge OperationX langt fra altid gør.

Anyways - Jeg syntes normalt at OperationX kan være svært at gennemskue - For hvor meget er manipulation og hvad er virkelighed? Men en ting er sikkert, de tager gode emner op og uanset hvordan de fremskaffer "beviserne" osv. så bør deres påstande bestemt tages seriøst.

Thats just my 2 cents...

Mvh.

Janus

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Mikkel deMib Svendsen:

Jeg synes der gennem de senere år har været en del dybdeborende journalistik og undersøgelser der har påvist, at Danmark muligvis slet ikke er så ikke-kurrupt, som vi ellers går rundt og bilder hinanden ind.

Jeg har desværre ikke så meget tillid til de ansatte på SKAT's høje moral. Jeg har selv oplevet, hvordan de ser meget stort på reglerne, når det gavner dem selv - som f.eks. da en af mine meget gode venner spillede musik med hans band til et arrangement på SKAT og blev betalt sort af "kaffekassen".

Magt korrumperer. Og når man som SKAT har 3 milliarder at dele ud af til IT om året, så er der grundlag for rigtig meget korruption. Udsendelsen efterlod ikke et indtryk af, at det forvaltes særlig sikkert.

Det skulle undre mig om ikke der kommer flere politiske krav til at der strammes mere alvorligt op på den slags.

Det skulle undre mig om der gjorde.

Jeg labbede hele den udsendelse i mig med god appetit, og konklusionen må altså være at manden er uskyldig til det modsatte er bevist - jeg brugte over en time af mit liv på deres såkaldte sensation, for efterfølgende at indse at jeg ikke var blevet præsenteret for nogle beviser - jeg er altså blevet snydt af Operation X.

Jeg har heller ikke så meget tillid til Skats høje moral, men jeg ved at der er tale om en mavefornemmelse.

Hvis du kan dokumentere at Skat har lavet noget skidt i forbindelse med et arrangement så synes jeg du skal fremføre bevis eller holde bøtte !!! :-)

Umiddelbart lyder det da som om det fortæller mere om disse musikere end om skat.

Tro mig, jeg har også mange anekdoter, men jeg forsøger at højne min moral ved at holde dem for mig selv, hvor fristende det så end kan være at bringe dem frem.

(no offense) :)

 

Jeg har en meget dårlig mavefornemmelse af direktøren fra Venzo, men det er hvad det er: en mavefornemmelse.

 

Jeg synes mange herinde er hurtige til at dømme. Og så undrede det mig også meget at de personer der hang Venzo ud var konkurrenter der havde svært ved at blive leverandører hos Skat.

 

 

Lad os i stedet snakke om hvor mange sure skrankepaver der efterhånden sidder på skattecentrene - de er nemlig ekstremt dyre for det danske samfund :-)

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Janus Beck Christensen:
får øjnene op for nye og smartere måder at gøre tingene på - for slet ikke at sige de rigtige priser det kan gøres til.

Jeg er ikke uenig i dine overordnede bemærkninger - men lige netop i relation til ovenstående citat er SKAT meget fremme i skoene og har særdeles god føling med hvad der sker i markedet. SKAT har i relation til edb altid været meget proaktive med at være teknologisk med og sammenlignet med øvrige lande er SKAT teknologisk i første division.

Fra Sønderborg
Tilmeldt 17. Mar 09
Indlæg ialt: 336
Fra  BodyMod.dk Shop - Blue Monkeys in Space ApS Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Krogh:

Jeg er ikke uenig i dine overordnede bemærkninger - men lige netop i relation til ovenstående citat er SKAT meget fremme i skoene og har særdeles god føling med hvad der sker i markedet. SKAT har i relation til edb altid været meget proaktive med at være teknologisk med og sammenlignet med øvrige lande er SKAT teknologisk i første division.

Det kan meget vel være at du har ret - jeg kender ikke særligt meget til hvordan SKAT operere. Men hvis påstanden om at et firma kunne levere samme vare på kortere tid end estimeret, for derefter blot at overfakturere, så må det være et klart bevis på at der er estimeret forkert.

Så selvom de er langt fremme med teknologien - så tror jeg stadig på, at det må være næsten umuligt for enkelte mennesker hos SKAT, at vurdere hvilke priser markedet kan levere, uden konstant at teste dem.

F.eks. kan det sagtens tænkes at de tager højde for kendte timepriser, opgavens omfang, den krævede viden etc. Men derfor kan der stadig godt findes en sulten leverandør, som pga. f.eks. krisetid, gerne vil gå under hans normale timesats, for at vinde en given opgave.

Det mener jeg ikke at SKAT kan tage højde for. Hvis de kan - så tager jeg ihvertfald hatten af for dem.

 

Men jeg tror gerne på, er faktisk overbevist om, at de er langt fremme i skoene med teknologien. For der er virkelig sket meget på IT fronten hos SKAT de seneste år - til det meget bedre. Så noget ved de bestemt Wink

/ Janus

Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,2 stjerner givet af 5 person

Jørgen Olsen:

Jeg synes mange herinde er hurtige til at dømme. Og så undrede det mig også meget at de personer der hang Venzo ud var konkurrenter der havde svært ved at blive leverandører hos Skat.

 

Hvem forestiller du dig ellers skulle lække sådan en historie? SKAT selv? Leverandørene der er inde i varmen hos SKAT?

Operation X og Morten Spiegelhauer er altid meget sobre i deres udlægning og har virkelig læst på lektien og gjort deres forarbejde godt. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang XXX, bliver fanget på det forkerte ben og ikke har dokumentationen i orden. Han er meget professionel og troværdig.

"Slettet passage da den var injurierende".

Det er ikke en handling, der skal undskyldes med at de er mennesker, som alle os andre. De har et betroet erhverv og skal gå foran os andre med et godt eksempel. Hvem ville synes det var okay, at en politimand blev taget i rapseri?

Hvis de er så begærlige, at de ikke kan styre deres iver i at få fingrene i noget, der ikke tilhøre dem eller ikke kan styre deres magtbegær burde de vælge sig et andet erhverv og ikke ødelægge deres mange samvittighedsfulde kollegaers rygte.

/Miriam

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 21:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Miriam Frank:

Jørgen Olsen:

Jeg synes mange herinde er hurtige til at dømme. Og så undrede det mig også meget at de personer der hang Venzo ud var konkurrenter der havde svært ved at blive leverandører hos Skat.

Hvem forestiller du dig ellers skulle lække sådan en historie? SKAT selv? Leverandørene der er inde i varmen hos SKAT?

Operation X og Morten Spiegelhauer er altid meget sobre i deres udlægning og har virkelig læst på lektien og gjort deres forarbejde godt. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang Morten S, bliver fanget på det forkerte ben og ikke har dokumentationen i orden. Han er meget professionel og troværdig.

Forhåbentlig får Leif [efternavn slettet af moderator] nu samme behandling, som SKAT ville give en hvilken som helst anden, der på samme måde har handlet med fortsæt og begået noget ulovligt.

Det er ikke en handling, der skal undskyldes med at de er mennesker, som alle os andre. De har et betroet erhverv og skal gå foran os andre med et godt eksempel. Hvem ville synes det var okay, at en politimand blev taget i rapseri?

Hvis de er så begærlige, at de ikke kan styre deres iver i at få fingrene i noget, der ikke tilhøre dem eller ikke kan styre deres magtbegær burde de vælge sig et andet erhverv og ikke ødelægge deres mange samvittighedsfulde kollegaers rygte.

/Miriam

Jeg forestiller mig ikke at den slags informationer lækker - jeg forestiller mig bare at der er en eller anden form for kontrol af leverandørfakturaer på mere end et bord af mere end en "sagkyndig". Jeg tog fejl. Det må der rettes op på. Jeg er næsten overbevist om at de er ublu både med deres timetal, men det er så godt som umuligt at kontrollere alligevel medmindre man selv er til stede for at tælle timer.

Medarbejderen hos skat indrømmer at have spurgt rundt omkring i sit netværk (som også er leverandører til Skat) om de kunne være interesserede i at støtte sin håndboldklub. Medmindre vi kan bevise præcis hvad der er blevet sagt så kan vi ikke beskylde ham for en decideret grov forbrydelse, for vi ved ikke om håndboldsponsoraterne har været indblandet i selve forhandlingerne.

Du siger "forhåbentlig får leif nu samme behandling, som en hvilken som helst anden der på samme måde har handlet med fortsæt og begået noget ulovligt". Jeg håber blot han får en retfærdig behandling, hvor man bliver dømt på baggrund af beviser - det vil kun styrke hans retsbevidsthed.

 

Jeg har ikke set dokumentationen og haft mulighed for at tage stilling til om den er god, men jeg vil ikke sætte min lid til Operation X (som vidst også er en privat virksomhed med egne interesser, - økonomiske interesser, - og god økonomi for dem er nok lig sensation).

Jeg synes ikke det er utænkeligt at Leifs overordnede der blev interviewet med sved på panden har rent mel i posen, har kigget på dokumentationen som egentlig ikke beviste noget som helst, og truffet den rigtige afgørelse.

Og Leif har sikkert kvajet sig i et eller andet omfang, - nu da I alle er oppe fra stolen og ikke er tilfreds før han bliver stenet til døde, kunne jeg godt tænke mig at mane til lidt fornuft. Der er umiddelbart kun beviser for at han har lavet en mindre overtrædelse, og ikke noget groft. Så i stedet for at dræbe manden kunne han få et lille rap over nallerne af sin ledelse, og det er helt sikkert allerede sket.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Miriam Frank:
Forhåbentlig får Leif [efternavn slettet af moderator] nu samme behandling, som SKAT ville give en hvilken som helst anden, der på samme måde har handlet med fortsæt og begået noget ulovligt.

Hvad belæg har du for at påstå at der er tale om forsæt i den aktuelle sag? Jeg synes det er grænsende til injurierende! Men ok TV2 har sat standpladsen og folket trykker på aftrækkeren.....

Det virker underligt på ar MODERATOR har mere travlt med at fjerne et efternavn som har været fremme i alle medier i går og i dag. På Amino er det åbenbart tilladt at beskylde andre for kriminelle handlinger bare vi sløret navnet godt nok..... Sikken et skråplan.....No

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 00:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

At SKAT ikke konsekvent indleder en større sag efter de anklager som er rejst af Operation X er en skændsel - intet mindre.

Det er ganske enkelt en forbrydelse at omgås betroede midler på den måde som det er sket og det er klokkeklart _ulovligt_ at modtage gaver eller på anden vis at bringe private interesser ind i tildeling eller behandling af offentlige midler.

At det har været nødvendigt for SKAT at forklare i pressen at de nu har skærpet over for alle ansatte at de ikke må modtage gaver eller forsøge at sælger sponsorater osv. i de seneste dage i medierne er mildt sagt kvalmende - Hvis man ikke har styr på det helt basale retslige inden for området hvor i hede hule helvede er man så nogen sinde kommet i en ledelsessituation i en offentlige organisation som SKAT som absolut og på alle fronter er underlagt de _strengeste_ regler for hvordan de forvalter pengene.

Om det er en borgmester, landets nuværende statsminister, eller en ansat ved told og skat som vælter om sig med borgernes penge (betroede midler) så er det fuldstændigt uacceptabelt og klokkeklart ulovligt - Desværre for den involverede ansatte i SKAT kan han dog ikke gemme sig bag et politiker emblem og nogle grå zoner og må nok forbedre sig på at der kommer konsekvenser. Jeg kan ihvertfald ikke forestille mig at cheferne højere oppe i hierakiet kan lade sådan en sag stå - det ville, ud over at være ulovligt, vel også grænse til foragt for det selvsamme system de er sat i verden for at administrere.

Så Nej Jørgen Olsen - det er fandme ikke i orden at han bruger mine skattepenge på at få lavet hjemmesider der faktureres på SKATs konto eller acceptere fakturaer der langt overstiger den faktiske arbejdstid på arbejde for SKAT - det er min og din og alle de andre iværksættere - og skatteborgeres - lommer de penge kommer ud af og hvis vi skal have en forhåbning om at få mere valuta for skattekronerne så vi har råd til en lavere skat samtidig med en fornuftig samfundsform hvor vi også kan leve op til borgernes forventninger så er det godt nok lige præcist sådanne steder der skal sættes maksimalt ind.

Og nej - vi er ikke konkurrenter - men føj jeg fik kvalme under den udsendelse.

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 00:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Danmark er blevet et fattigt land.

Det er ikke første gang disse ting sker, og heller ikke sidste gang.

Vi har en usædvanlig klovn til Finansminister, tror iøvrigt aldrig Danmark har haft nogen mere utroværidg minister.

Vi har nogle eksperter der ikke kan blive enige om en selskabslov, hvorfor den nok ikke bliver godkendt før 1, marts efter modifikationer og vedtagelse i Folketinget.

Vi har en forfejlet madordning i institutioner der nu er ballade omkring.

Vi har massefyringer af læger og sygeplejesker og det er IKKE 5 år siden man bad om læger fra udlandet og ville have flere læger og sygeplejesker uddannet.

Vi har folk i statsadministrationen der tager imod bestikkelse, og kald det ikke menneskeligt, for enhver korrupt idiot der tager imod gratis fodboldbilletter ved hvem Peter Brixtofte er.

Vi har forfaldne skoler, der er usunde.

Vi har et latterligt parti der sviner folk til der tager de jobs vi selv er for dovne til, da vi jo er blevet belært om at vi skal udvikle et vidensamfund.

Vi himler op om yttringsfrihed, som om at hele landet kan bestå bare folk kan genere andre i yttringsfrihedens navn.

Vi har tidligere ministrer med våben i bilen og narkodømte sønner.

Vi har en naturlig klovn der sælger ud i Københavns Rådhus.

Vi har en regering der ikke vil køre forsøg der for alvor kan dæmpe kriminaliteten, for det er bedre at poste 100vis af millioner ud i tåbelige projekter der ikke skaber jobs.

Det er mindst 10 gode grunde til at starte med at lede efter en bolig hinsidan eller under varmere himmelstrøg.

Der kan sikkert laves mange flere eksempler.

OPFORDRING

Hvad med at vi skriver en bog om fadæserne i de sidste 10 år?

En føljeton på 10 bind startende med Fadæse Danmark 2000 og så fremad.

HELDIGVIS

Har vi mange unge og ældre iværksættere...men dette land skal passe på at de ikke slukker lyset for de brage hoveder.

 

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 00:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Ronnikc:
At SKAT ikke konsekvent indleder en større sag efter de anklager som er rejst af Operation X er en skændsel - intet mindre.

Hvem siger SKAT ikke gør det? Men i modsætning til her på Amino hvor vi skyder først og spørger bagefter har en tjenestemand nogle rettigheder, som vi i et demokratisk samfund bør respektere..... Hvis SKAT skal indlede en undersøgelse af, om en tjenestemand har gjort sig skyldig i tjenesteforseelser indebærer det en retsgaranti for tjenestemanden. Herunder at der skal laves et anklageskrift, gennemføres tjenesteforhør og tjenestemanden skal have mulighed for at forsvare sig.

Samfundet kan spare mange penge på retssystemet. Først lader vi TV2 lave alt det indledende politiarbejde og så laver vi bare en afstemning på Amino om skyldsspørgsmålet.....

Side 4 ud af 11 (110 indlæg)