Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mac eller PC???

Side 1 ud af 6 (59 indlæg)
Fra Fredericia
Tilmeldt 21. Dec 08
Indlæg ialt: 679
Fra  Asia Property Innovation Co. Ltd. Skrevet kl. 19:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa
Jeg er godt klar over at jeg med dette spørgsmål træder ind i "løvens hule",  men jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogle af jer der i mange år har brugt en PC, men efterfølgende er konverteret til Mac, hvilke erfaringer I har gjort jer.  Jeg kender godt holdningen blandt alle jer der altid har haft Mac, så jeg er mere interesseret i at høre fra jer der har prøvet begge ”lejre” Big Smile

Jeg er selv mangeårig PC-bruger, men efter at jeg nu i et par år har haft en Iphone, må jeg indrømme, at jeg faktisk er blevet lidt bidt af hele Mac-verdenen. Derfor overvejer jeg nu at prøve at købe en Mac. En Mac Book Air, nærmere bestemt, til at starte med og måske derefter en stationær Imac. Jeg er klar over at en Mac Book Air ikke er det største ”kraftværk” man kan købe, men indtil videre, skal den oz mest bruges til at tage med på en laang rejse rundt i Asien og der tiltaler størrelsen mig en del. Synes at det er et super fedt design :o)
Skal primært bruge den til lidt Word, Excel, Website-update osv. Altså ikke nogen tunge grafiske opgaver.

Jer der har prøvet begge dele, har I fortrudt jeres ”konvertering”?   Hvordan kører den Windows (via Boot Camp) på en mac? Kører det tilfredsstillende, eller…? Er der noget fra PC-verdenen man kommer til at savne, når man er ”konverteret? (det er der vel ikke, eftersom den vel kan køre begge systemer?)

Skyd gerne løs med jeres erfaringer Wink


Dbh
Jørgen

Fra Slagelse
Tilmeldt 16. Feb 08
Indlæg ialt: 385
Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

jeg har altid haft pc indtil sidste år da jeg skulle skift computer...

der købte jeg en mac og har ikke haft et eneste problem med den som jeg evt har haft med winblows

den er meget stabil og når man først har lært den kende ønsker man ikke en pc igen (dog hvis man spiller er pc klart valget)

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jørgen

Jeg stoppede for to års tid siden med at bruge Windows og startede med Mac. Det er selvfølgelig et helt andet styresystem som man skal bruge et par uger til at vende sig til, men når man kender de forskellige genveje og har forstået systemet er det virkeligt det dejligste at arbejde med. Jeg vil ikke anbefale dig at køre Windows via Boot Camp, simpelthen fordi jeg syns at OS X kører meget mere stabilt.

Jeg skiftede blandt andet på grund af at jeg var pisse hamrende træt af Vista, og sammenligner man Vista og OS X, så er det mest stabile helt sikkert OS X.. Noget af det jeg har erfaret som gør Mac mere stabilt, er at kører du to eller flere programmer samtidigt, bruger OS X kun ressourcer på dét program du arbejder med.. Det vil sige at den sådan set sætter de andre kørende programmer på "dvale"...

Skift du endeligt til Mac med OS X, det bliver du meget glad for :-)

Hvis du vil køre Windows via Boot Camp fordi du er bange for at OS X ikke kan køre Word og Excel, behøver du ikke være bange; Man kan få en Office-pakke til OS X, og den bruger jeg også selv.. Det kører upåklageligt! Det er selvfølgelig en anden brugerflade, men når man har vænnet sig til brugerfladen på Office til Mac, så er det ligeså nemt som hvis det havde været til Windows.

Håber det var svar nok :-)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen.

Jeg har netop købt en sprit ny MacBook Pro (13.3") for mindre end en måned siden. Jeg er stærk Linux tilhænger, men bruger Windows i mit daglige arbejde.

Jeg blev utroligt facineret af Apples maskiner, da specielt deres MacBook Pro serie udstråler kvalitet og holdbarhed, hvilket jeg går meget op i.

I dag er jeg glad for min MacBook Pro, men kunne jeg vælge om, tror jeg at jeg ville gøre det. Jeg gætter på at jeg er blevet 20% mindre effektiv, siden jeg skiftede. Mac OSX er i høj grad gearet omkring brugen af musen, og det hader jeg inderligt. Og vil man bruge genvejstaster, så har Apple selvfølgelig fundet på deres helt egne og totalt obskure taste-kombinationer, så du kan være sikker på, at du aldrig vænner dig til det. Det kræver 4 taster at tage et screenshot af et vindue til udklipsholderen. Men hvis du ikke har noget imod musen, så vil det næppe belaste dig voldsomt. De har også tilføjet mange smarte multi-touch funktioner i touch-pad'et, så du fx kan få et totalt overblik over dine vinduer, ved at holde 4 fingre nede, og trække dem ind mod dig. På samme måde kan du, ved at skubbe fingrene væk fra dig, skubbe vinduerne til side, og få adgang til skrivebordet.

Jeg købte min MacBook Pro med Mac OSX Leopard. Jeg kunne gratis bestille Mac OSX Snow Leopard (den nyeste udgave), som jeg modtog med posten i går. Jeg har dog ikke tænkt mig at installere den, da den tilsyneladende er spækket med fejl, der resulterer i alt fra data-tab til dobbelt så varme CPU'er i maskinerne. Den kører dog rigtig fint med Mac OSX Leopard, så det er intet problem.

Jeg vil gætte på at jeg forsøger mig med Linux på den en dag. Debian med Gnome som brugerflade, kan ikke matches når det kommer til effektivitet. Selv Windows virker utroligt dejligt og brugervenligt, ved siden af OSX.

Men tag ikke kun Aminoernes ord for gode varer. Hop ned i en lokal biks og spørg, om du må hive en stol hen til en maskine, og sidde og taste på den en times tid. Jeg brugte lang tid i Fona, og fik endda lov til at boote en Linux Stick (http://linos.dk) på den, så jeg kunne teste om Linux fungerede.

Fra Fredericia
Tilmeldt 21. Dec 08
Indlæg ialt: 679
Fra  Asia Property Innovation Co. Ltd. Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten Nielsen:

Hej Jørgen

Jeg stoppede for to års tid siden med at bruge Windows og startede med Mac. Det er selvfølgelig et helt andet styresystem som man skal bruge et par uger til at vende sig til, men når man kender de forskellige genveje og har forstået systemet er det virkeligt det dejligste at arbejde med. Jeg vil ikke anbefale dig at køre Windows via Boot Camp, simpelthen fordi jeg syns at OS X kører meget mere stabilt.

Jeg skiftede blandt andet på grund af at jeg var pisse hamrende træt af Vista, og sammenligner man Vista og OS X, så er det mest stabile helt sikkert OS X.. Noget af det jeg har erfaret som gør Mac mere stabilt, er at kører du to eller flere programmer samtidigt, bruger OS X kun ressourcer på dét program du arbejder med.. Det vil sige at den sådan set sætter de andre kørende programmer på "dvale"...

Skift du endeligt til Mac med OS X, det bliver du meget glad for :-)

Hvis du vil køre Windows via Boot Camp fordi du er bange for at OS X ikke kan køre Word og Excel, behøver du ikke være bange; Man kan få en Office-pakke til OS X, og den bruger jeg også selv.. Det kører upåklageligt! Det er selvfølgelig en anden brugerflade, men når man har vænnet sig til brugerfladen på Office til Mac, så er det ligeså nemt som hvis det havde været til Windows.

Håber det var svar nok :-)

 

Hej Morten
Det var et meget fint svar. Tak for det! Skal lige høre om man på Mac-office kan bruge sine gamle word og excel filer???

Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 507
Skrevet kl. 19:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Jeg bruger har altid brugt PC men jeg besluttede for et par måneder siden at jeg ville prøve en mac af så jeg gik ud og købte en macbook. Jeg har ikke fortrudt mit køb og den er super, men jeg vil dog aldrig slippe en windows maskine da jeg både er mere sikker i det og fordi jeg ved jeg har fere muligheder med hensyn til programmer osv.


En macbook eller en macbook air ville være mere end rigeligt til dine opgaver. Jeg bruger den selv til hjemmesider, word, chat, lidt video osv. og jeg har kun to gange oplevet at jeg måtte lukke nogle programmer efter den ikke kunne klare mere (Kørte ca. 17 programmer).

Kan derfor anbefale mac, men synes ikke man skal slippe windows helt hvis man er vant til det :)

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det kan man sagtens, det har i hvert fald fungeret fint for mig i den tid jeg har brugt det... Du kan endda også gemme i Word 97 format hvis du skulle få brug for det :-)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg bliver lige nødt til at kommentere på udsagnene om stabilitet.

Jeg vil vove den påstand, at du kan købe eller bygge en PC med Windows eller Linux, der kører både mere eller mindre stabilt end en OSX baseret PC. Jeg har to Macs (MacBook Pro'en som tidligere omtalt, og en Mac Mini fra 2007). Begge maskiner har jeg måtte genstarte pga. underlig adfærd, og min Mac Mini er endda gået helt i baglås et par gange, og måtte slukkes. Jeg er ikke typen der installere alt muligt underligt, men jeg bruger fx Samba Shares på en Linux Server, og det har flere gange resulteret i, at jeg måtte genstarte OSX Leopard, fordi jeg pludselig ikke kunne få forbindelse mere, mens jeg ikke havde problemer fra mine Linux baserede klienter.

Og så vil jeg i øvrigt påstå, at Windows (ja!) skal genstartes færre gange end OSX. Man kan ikke engang opdatere iTunes, uden at skidtet skal genstartes - det er en pain in the ass nogen gange.

Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 507
Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt enig med Jimmy det er meget irreterrende at man skal genstarte sin computer efter hver opdatering, og min maskine har dog også skulle genstartes en gang eller to, fordi den har opført sig underligt fx ved at gå helt i stampe.

Fra Kolding
Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 602
Fra  Customerwise A/S Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg gik all in på en Macbook pro for 2 måneder siden.

Mine arme kan stadig ikke komme ned - det er lækkert, hurtigt og væsentlig mere intuitivt iforhold til windows.

En af de største forandringer er at du kan mærke at OS X er lavet til maskinen, og omvendt - også selv trejdeparts programmer er virkelig godt integreret.

Apple har nogle geniale holdninger til deres produkter, og man kan virkelig mærke i den daglige brug at alle de funktioner der er, er der virkelig tænkt over.

Min tilvænningsperiode var omkring en uges tid, hvor jeg bandede og svovlede over hvorfor tingene ikke fungerede som de plejede, nu er det omvendt hvor jeg sætter mig ved en windows maskine - gud hvor kommer man til at elske multi gestures på mousepadden.

Det som har været det sværeste for mig var at skulle vænne mig til at have mange vinduer åbne på én gang, og oveni hinanden - hvor jeg typisk foretrak at kunne holde mig et overblik i menu linien.

Og ærligt, så er det sku federe at hive sin Macbook pro på bordet kontra sin Lenovo T61 - design og elegance, det har de sku styr på.

God fornøjelse.

Side 1 ud af 6 (59 indlæg)