Normal
0
21
false
false
false
MicrosoftInternetExplorer4
Dejligt med en konstruktiv debat.
Jeg har ikke tidligere kommenteret indlæg om Network Marketing; men denne
tråd er simpelthen så konstruktiv, at jeg må bidrage. Så dette skal være min
debut på Amino.
Vi i Network Marketing branchen er i præcis samme situation som Franchising var i for mange år
siden. Franchise blev dengang betragtet som pyramidespil og meget useriøst. Ja
det var tæt på at blive forbudt. I dag er der ingen der har mistillid til
Franchising, det er accepteret som en seriøs branche.
Hvorfor ikke lære af historien?
Grunden til at Franchising dengang var miskrediteret, var fordi de første
franchisegivere kun havde fokus på at tjene penge ved salg af
franchiselicenserne. De var helt ligeglade med om deres franchisetagere fik
succes med deres forretning. Det var jo ikke deres problem.
Men det blev det. For alle de skuffede mennesker, som havde forventet den
store succes (som var stillet dem i udsigt af franchisegiveren) var
selvfølgelig utilfredse og pressen elskede at skrive om de stakkels mennesker,
der var blevet lokket til at investere mange hundrede tusinde og derefter
overladt til sig selv. Det gav hele branchen et dårligt image, som det tog år
at rette op på.
Hvad var det så der gjorde, at Franchise med tiden blev accepteret og
respekteret?
Tiden og den naturlige udvikling. Alle brancher gennemgår forskellige udviklingsfaser
og hver fase har sine karakteristika.
1. Pionerfasen. Her bliver ideen
født. Det er her pionererne skaber det grundlæggende koncept. Det er som en ny
software i beta-udgave. Der er mange fejl og problemer, man ikke har taget højde
for.
2. Entreprenør fasen. Nu kommer
der gang i udviklingen. Der er store muligheder for økonomiske gevinst. Det
tiltrækker folk med entreprenør egenskaber, som er risikovillige. De går efter
at skabe vækst uanset omkostningerne og hver på sin måde. Mange mennesker bliver
inspireret og tiltrukket af udsigten til gevinst, men kun få har succes og
tjener penge. De fleste har ikke det drive, som kendetegner entreprenøren. Mange
bristede illusioner og skuffede mennesker. Dårlig medieomtale, mangelfuld
regulering fra lovgivernes side fordi branchen er misforstået som pyramidespil.
Det resulterer i et dårligt image blandt offentligheden.
3. Vækstfasen. Nu er der kommet
styr på systemerne. Der er nu fokus på at de mennesker der kommer ind, bliver kompetente
og tjener penge. De stærke virksomheder, som håndhæver høj etik og moral blomstrer.
De svage virksomheder overlever ikke. Den kategori af mennesker, som især
tiltrækkes af branchen nu er de såkaldte Intraprenører(kortlink.dk/idea-sjaelland/6xay).
Det er mennesker med trang til innovation, men med behov for systematik og
tryghed. Mange får succes og tjener penge. Mange gode historier medfører
positiv medieomtale og regulering via lovgivning sikrer at de brådne kar kan retsforfølges.
4. Modningsfasen. Få store
selskaber dominerer branchen, som nu er veletableret og anerkendt.
5. Afviklingsfasen. Konkurrencen tiltager
mellem de få veletablerede selskaber i branchen.
Som jeg ser det, befinder Network Marketing sig i overgangen mellem fase 2
og 3. Hvilket jeg synes fremgår af denne debat. Vi er nogle, der vil noget mere
og bedre.
Vi er mange, som brænder for Network Marketing fordi det er en genial måde
at distribuere produkter på og samtidig en mulighed hvor almindelige mennesker
kan skabe en selvstændig virksomhed, som tilfredsstiller trangen til at leve
det gode liv, og hvor det at gøre en positiv forskel for andre går hånd i hånd
med personlig udvikling og friheden til at leve sit liv, som man ønsker.
Hvad kan vi så gøre for at fremskynde processen?
Hellere være rollemodeller end dommer. Vi har brug for et skift i branchen,
så vi fokuserer på kvalitet i stedet for kvantitet. Hvor vi tidligere har fokuseret
på at rekruttere så mange som muligt og se hvem der klarer sig, skal vi i
højere grad interessere os for at dem vi rekrutterer, får den nødvendige støtte
og bliver coachet på deres præmisser, så de bliver kompetente og får succes. Det
tager måske lidt længere tid; men som Tina Dickow synger: Sometimes the fastest
way to get there is to go slow”
Ingen velstand eller position kan vare
ved, medmindre den bygger på sandhed og retfærdighed. Vi må bygge vores virksomhed
på værdier som ærlighed, hjælpsomhed og omsorg for andre og ikke indlade os på
noget, som ikke er til gavn for alle det berører. En negativ holdning overfor
andre kan aldrig give succes. Vi må undgå had, misundelse, jalousi, egoisme og
kynisme.
Vi må acceptere de forhold der er nu. Vi kan ikke forvente at andre gør
jobbet for os. Vi kan ikke kræve respekt af medier, politikere eller andre, det
må vi først fortjene. Det bedste vi kan gøre er efter min mening at skabe nogle
resultater, som taler for sig selv.
Beklager men det ligner arbejde. 