Hej Lasse.
Jeg synes som sådan ikke der er noget imod at tænke i de baner du tænker, med fast abbonnement, og prisen er da også lav nok til at jeg tror der er nogen der kunne være interesseret. Jeg ser bare nogle problemer, og jeg tror det kan give dig en del badwill at starte det op på den måde.
Du efterspørger en fastprisaftale med en annoncør. Det vil sige du går efter en længere aftale og samarbejde. Normalt køres kampagner på udvalgte sites i en begrænset periode. Et samarbejde vil derfor indskrænke dine muligheder for at få flere annoncører, fordi de normalt ikke binder sig til noget.
når du nu går efter samarbejdet skal vi lige kigge på prisen. Jeg tror desværre du prissætter så aftalen passer dig. Det er ikke den rigtige indgangsvinkel til et længere samarbejde.
Hvis jeg nu tager regnebrillerne på og ruller excel frem, begynder dit koncept at krakkelere lidt.
Det svinger meget hvad CPM koster i markedet, så slå mig ikke i hovedet for at sætte det til 25kr. pr tusinde impressions, jeg sætter det længere ned senere for at vise effekten.
Jeg regner med en konvertering fra banner til site på 1%, og derefter 2% konvertering til køb
Det betyder at kunden køber ~ 20.000 visninger pr måned ved dig. Det betyder at kunden kan forvente at få 200 besøg på baggrund af 20.000 visninger. Kunden konverterer så disse 200 besøg til 4 salg, og hvert salg har kostet 125 kr i reklameomkostninger.
Matrixen fortsætter:
CPM | VISNINGER | BESØG | KØB | OMK.
20 | 24.750 | 247,5 | 4,95 | 100
15 | 33.000 | 330 | 6,6 | 75
10 | 49.500 | 495 | 9,9 | 50
5 | 99.000 | 990 | 19,8 | 25
Det betyder så at jo bedre aftalen bliver for kunden, jo dårligere bliver det for dig. Jeg ved jo heller ikke om dit site kan trække 5 x de visninger som der er regnet med ovenover.
Faktum er dog, at det giver mere mening for kunden at måske gå ud og bruge 2.000 kr, og få 100.000 visninger for at få trafikken til sitet, fordi det giver mere omsætning på bundlinjen istedet for at nøjes med 500 kr. til dig.
Det er en svær ligning at sætte op på den måde... og hvad nu hvis bannerne er elendige.. så er der måske kun 1/5 der kommer videre til sitet, og det ender måske så kun ud i 1 salg... så vil kunden ikke være glad.
Jeg håber du kan følge min tankegang... fastprisaftalen virker som om den er drevet af din lyst for at sikre en indtjening mere end hvad din potentielle kunde for ud af det.
-Karsten