Pia, jeg tror, du blander tingene lidt sammen. Du skriver, du har arbejdet sammen med Mirus og han har fordoblet dine besøgende, men folk vil gerne have referencer på kunder, hvor han har forbedret placeringen i søgemaskinerne - og vist også gerne, hvordan dette er gjort. For som der skrives, så er det ikke uden risiko at købe links. Well, tilbage til emnet. Du har fået fordoblet antallet af besøgende, men har du også bibeholdt din konverteringsrate og fordoblet antallet af kunder? Besøgende er fint nok, men i bund og grund handler det jo om at få konverteringsvenlige besøgende. Det er sådan set nemt nok at skaffe besøgende. De skal jo også helst købe noget. Kunsten er vel, at finde trafik, der konverterer. Så din "anbefaling" af Mirus er i mine øjne ikke noget værd. Men jeg kan jo se på Mirus' konstante "så er der 6 solgte pladser", "så er der 9 solgte pladser" etc. etc. udmeldinger, at pladserne nok skal blive solgt til links-hungrende folk. Jeg vil anbefale alle, at de enten læser Thomas Rosenstands eller deMibs light-udgave, inden de går ud og køber nogen form for SEO (link-building inklusive). Man bør som minimum tage et kig på denne check-liste først. Jeg springer i hvert fald over (men de sidste pladser er vel også røget). I øvrigt interessant at se, at priserne bliver dumpet så drastisk i SEO-branchen. Mon der er ved at være krise i den branche? Jeg vil ønske jer alle held og lykke med jeres nye links. Bedste hilsner Molvins
P.S. I øvrigt skal man holde sig fra folk, der giver garantier indenfor SEO. Det med, at det helt sikkert vil forbedre din placering er muligt, men ikke en endegyldig sandhed. |
Christian Senna:syntes du skal tage en snak med demib om hvor mange af google retningslinjer han har brudt eller bøjet for at få din side til tops.
Jeg ville ikke have blandet mig i denne tråd, men når du, Senna, kommer med urigtige og tåbelige angreb på mig, så bliver jeg nødt til at svare igen.
Hvis du vidste blot en brøkdel så meget om SEO, som du prøver at bilde folk ind, ville du meget let kunne se, at Min Mave nok er det reneste website du overhovedet kan finde. Der er ikke lavet noget aktivt på sitet som strider mod nogen som helst af søgemaskinernes guidelines - tekniske som redaktionelle. Og uanset om du så tror på det eller ej, eller overhovedet kan gennemskue det, så er det et faktum, at denne strategi har ført til at der nu er MANGE hundredetusinder besøg fra søgemaskiner hvert eneste måned på op imod 100.000 meget relevante keywords.
Min Mave er på den måde, iøvrigt, ikke så meget anderledes end mange af de andre store danske og udenlandske kunder jeg arbejder med - og har arbejdet med. Enkelte af dem har haft helt op til over 2 millioner danske besøg om måneden - uden at bryde søgemaskinernes guidelines.
Efter min mening er det dumt at løbe en unødig risiko. Og særlig dumt, at løbe en unødig høj risiko.
Og mens vi er ved fakta, så lad mig lige ridse et par andre detaljer op:
- Ingen af de store søgemaskiner accepterer køb af links - de opfatter det som spam fra både sælger og købers side
- Googles læser med på Amino.dk
- Opdager Google det kan det skade både det site der sælger links og dem der køber dem - enten ved at siderne mister linkværdi, ved at de ranker dårligt eller ved at siderne, eller hele websitet, ryder ud af Google
- I værste fald kan annonering af linksalg med det formål at manipulere Google få negative konsekvenser for Amino.dk - eller andre sites det annonceres på. Websites der har formidlet den slags er tidligere blevet ramt hårdt, som en direkte følge af dette (første og største sag var min gode ven Bob King med SearchKing).
- Risikoen for, at blive opdaget - i køb og salg af links - stiger EKSTREMT meget, når det offentligøres i åbne debatter
Men hvad folk så iøvrigt vælger at gøre må naturligvis være op til dem selv.