Hej alle Tak for jeres hurtige svar. Jeg har heldigvis fanget den ene programmør og han er i fuld gang med at gå det igennem lige nu - så jeg håber bare det er til at finde.... Jacob - tak for din påmindelse mht. hastighed i den nye shop. Hvad skal kravene være? Er der nogle tal man kan gå ud fra man kan sige skal være et minimum? Mange hilsener Helle |
Helle - houseofkids.dk:Jacob - tak for din påmindelse mht. hastighed i den nye shop. Hvad skal kravene være? Er der nogle tal man kan gå ud fra man kan sige skal være et minimum?
Det er svært at sige noget generelt om. Jeg gætter på du kender brugsmønstrene på din shop på nuværende tidspunkt, hvor mange samtidige brugere har du, hvor mange sidevisninger (det er antallet af sidevisninger, der er det vigtigste tal), hvor mange ordrer, etc. Tag disse tal og gang dem med 1.5, 2 eller 10 og stil som krav, at den nye shop kan håndtere en sådan belastning - så er du sikret, at du også kan vokse i den nye shop.
Det er ikke utænkeligt, at dem der laver den nye shop vil kræve en genforhandling af pris og deadline ved indførelse af denne slags krav, load testing er ikke gratis at lave, ej heller performance optimering.
Når det er sagt, så er det vigtigt at huske på, at det kan være svært at forudsige, hvordan brugsmønstrene kommer til at ligge på det nye system, så mere vigtigt end at stille hårde krav som nævnt ovenfor er det, at man sikrer sig, at systemet udvikles på en måde, så det kan skalere og optimeres, når man finder ud af, hvor de kritiske punkter ligger. Med et skalerbart system kan man udvide kapaciteten bare ved at bruge flere servere, optimalt set får man dobbelt kapacitet når man går fra 1 til 2 servere og fra 2 til 4 servere, osv. Sådan er det ikke nødvendigvis helt i virkeligheden og det vil i mange tilfælde kun virke indtil man når en grænse, hvor man så bliver nødt til at finde andre løsninger, men for en webshop burde der være langt op til den grænse.
Jeg håber ovenstående har givet dig lidt indsigt i skalering af webapplikationer (ja, man lærer mange spændende ting som iværksætter ;-)).