Naaaaeh, det er nu ikke kun svindlere der er på alibaba, jeg har nu fundet mange gode kontakter. Som et par stykker har nævnt, så er det ikke seriøst når den samme "fabrik" sælger både cykler, hospitalsudstyr og mobilkraner, et klart tegn på en mellemhandler.
Får man en dialog med dem, så kan man også spore sig ind på hvad de er for en slags.
Jeg bor i Kina, så jeg har naturligvis lidt lettere ved at besøge fabrikkerne og jeg sender ikke penge afsted, uden at have besøgt dem. Mange af dem er så faktisk fabrikker som jeg har tillid til og gør meget ud af at levere en god service til mig. Der er mange gode kinesere og også flere der har set ideen i at kunderne kommer igen.
Kontrol af varer er ikke altid så let. Man kan nemt finde en mand til at kontrollere en sending, men i mange tilfælde skal det være en med branche kendskab. Hvis jeg skulle kontrollere en sending DVD afspillere, så ville jeg i bedste fald kunne kontrollere at antallet på pallen passede. Jeg kunne ikke engang kontrollere at de faktisk puttede det rigtige antal i containeren og slet ikke kvaliteten, for det ved jeg ærlig talt ikke ret meget om. Måske sætter skuffen sig fast på 70% af modellerne efter 3 måneder, eller strømforsyningen brænder af = dit problem.
Endnu værre, du finder en kineser til at kontrollere, i værste fald producentens fætter eller onkel. De aftaler indbyrdes en kommision for at godkende noget lort og jo, det er bestemt set før.
Når man har mødtes face to face med kineserne, så er de altså langt mindre tilbøjelige til at svigte aftaler, det handler en del om ære alligevel for dem. Find forskellige producenter og så tag en uge på besøg i et dejligt land.
De er meget hjælpsomme og flinke. Dem der er på alibaba, har normalt altid eksport tilladelse og ansatte der kan engelsk. Og vigtigere endnu, erfaring med eksport, selv om du ikke skal stole på detes "main export marked" Der skriver de alle både USA og Europa, selv om det måske dækker over en prøve de sendte for 2 år siden, der blev kasseret af myndighederne.