Hej Anja, Jeg står i samme situation som dig. Havde faktisk solgt min andelslejlighed via en ekstern venteliste vi lige havde åbnet op for i vores andelsforening. Måneden før var der lige blevet solgt 3 lejligheder, men jeg skulle lige beslutte om jeg pga. graviditet ville indskrænke mig eller om jeg ville flytte og have noget større, jeg valgte så det sidste også for at få noget friværdi ud, så jeg havde lidt at leve for, da jeg ikke får løn under barsel. MEN da jeg var på vej ud til køberne for at underskrive overdragelsespapirerne, valgte de at springe fra, fordi deres bank havde rådet dem til at sælge deres egen før de købte en anden, hvilket jo i sig selv var et godt råd, men måske bare noget de lige skulle have tænkt over noget før, INDEN de sagde ja til min. Nu stod jeg pludselig der med 2 lejligheder, havde selv takket ja til en større, fordi køber havde kontaktet både mig og administrator både mundtligt og skriftligt og meddelt at de ville købe min lejlighed, så jeg var pænt på den. Jeg annoncerede på Den Blå Avis (Og ja, der er mange der kigger efter boliger der, men min erfaring er, at det er leje eller fremleje, har indtryk af, at det er de færreste der vil vælge at købe en lejlighed privat via den blå avis, ville personligt nok ikke selv gøre det). Derudover har jeg annonceret på andelsbolig.dk, trendsales og facebook. Har fået rigtig mange henvendelser, men langt de fleste var forespørgsler på, om jeg ville fremleje den i stedet. Tror desværre at folk lurepasser pt. grundet den såkaldte finanskrise, og i håb om at priserne falder, men jeg er nu sikker på at der nok skal komme gang i salgene igen, specielt for folk som dig og mig, der har en andel til salg som både er billig i andelsværdi og den mdl. husleje. Jeg snakkede også med en ejendomsmægler, som sagde at andelslejligheder som min og din, var forholdsvis nemme at sælge, men lige der havde jeg ikke lyst til at smide 90.000,- efter en ejendomsmægler, og derudover kunne jeg stadig risikere at stå med dobbelt husleje i flere måneder og det var min økonomi ikke til. Jeg havde allerede der stået med dobbelt husleje i 2 mdr. så jeg valgte i første omgang at fremleje den ud, og så gør jeg et aktivt forsøg igen til sommer, hvor jeg håber at finanshysteriet har lagt sig lidt. På det tidspunkt vil jeg prøve i netværket først og nogle af de ovenstående jeg har nævnt, men lykkedes det ikke, tyr jeg nok til en ejendomsmægler, selvom jeg kvier mig med det. Jeg er sikker på at finanskrisen (som er blevet blæst endnu mere op af medierne) bærer en stor skyld af det manglende boligsalg pt. for som sagt, solgte vi i vores forening 3 lejligheder 1 måned inden krisen blev blæst op, (vores eksterne liste var dog først lige åbnet op for opskrivning, så dem som egentlig havde købt min var de sidste aktive på listen, de resterende står som passivt søgende, men det kan selvfølgelig ændre sig) og før i tiden, blev vores lejligheder taget via indstilling og lodtrækning og der røg de som varmt brød.... Summasumarum, tror som tiden er LIGE NU, at du skal have mere end tålmodighed via de alternative salgssider, eller vælge ejendomsmægler (som desværre også pt. kan tage ekstra tid) folk er bare mere forsigtige pt. så tror de føler større sikkerhed ved at foretage et køb via etabl. ejendomsmægler end at springe ud i et køb privat..... Held og lykke med salget, vi skal nok få solgt, spørgsmålet er bare hvornår:-) |
Malabanka:men lige der havde jeg ikke lyst til at smide 90.000,- efter en ejendomsmægler
Yrf, det er også noget i det prisleje jeg frygter. Men nu kommer Hr. Danbolig om lidt - så må vi se hvad han siger...
Og ja, selvfølgelig får vi solgt!
~
Anja