E-HANDELSPRISEN 2009 afholdes 2. april
E-HANDELSPRISEN er en festlig årlig begivenhed, hvor e-handel kommer i spotlyset. Ligesom de forrige år er målet i 2009 at skabe en flot og storslået begivenhed, der sætter fokus på e-handel i Danmark såvel som internationalt.
I år afholdes prisfesten i Børsen i København hvor dagen udformes som en gallamiddag ved runde borde. Der lægges op til en festlig aften med prisuddelinger og festlige indslag indrammet af Børsens historiske lokaler. Efter middagen åbnes baren og der lægges op til musik og netværkning. For at imødekomme de mange små succesfulde e-handelsbutikker i Danmark, henvender de fleste priser i 2009 sig direkte til de små e-handelsbutikker. |
500 kroner?
Hej Anne.
Der er lige afsluttet én "Fup & Fidus"-prisuddeling (IVÆKST).
Nu læser jeg så at det skal koste 500 kroner at tilmelde sig E-handelsprisen. Det lugter da langt væk af forretning, og ikke af at man vil belønne andre end sig selv.
Jeg har kopieret denne tekst fra "E-handelsprisens" side:
For at tilmelde dig konkurrencen skal du først finde ud af hvilken kategori, du ønsker at opstille i.
Klik dernæst på nedenstående link og udyld tilmeldingsformularen og send. Hvis det ønskes, kan der opstilles i flere kategorier, men vær opmærksom på, at der så skal laves en selvstændig tilmelding for hver kategori. Prisen for at stille op til én kategori er 500 kr.
Efter du har afsendt tilmeldingen, vil du modtage en bekræftelse på, at din tilmelding er modtaget.
Herefter vil der blive foretaget en indledende screening af de tilmeldte.
Hvis du går videre efter denne screening, vil din virksomhed blive vurderet af en jurygruppe som består af specialister.
Jurygruppen vil så votere baseret på udvalgte kriterier og udvælge top 3 i hver kategori.
Top 3 i hver kategori vil få muligheden for at få et digitalt spørgeskema lagt på hjemmesiden. Spørgeskemaet bruges i det videre juryarbejde og er dine brugeres input til juryarbejdet. Det er frivilligt for de tilmeldte om de vil benytte sig af spørgeskemaet.
Top 3 i hver kategori vil herefter blive inviteret til at holde et mundtligt oplæg for juryen på en 15-20 minutters varighed.
Herefter udvælges 1., 2. og 3. plads hver kategori.
Top 3 bliver inviteret til at deltage i prisfesten den 2. april i Børsen.
Offentliggørelsen af vinderne finder sted om aftenen til prisuddelingen.
Det virker som om prisuddeling er blevet en indbringende forretning, stiftet udelukkende med henblik på at narre penge fra de små virksomheder.
Mvh.
ditbrugtmarked