Nej fra banken trods penge.

Hejsa.

Jeg står i en ret spøjs situation. Jeg er lige på nippet til at starte forretning med min kollega. Vi vil endelig efter 1½ års planlægning sige vores nuværende stillinger op og lave vores eget.

Planen er Aps - Holding og drift. Min kollega´s forældre låner os privat 300.000 kr. hvilket skulle være mere end rigeligt. Vi har et startbudget på ca 150.000 kr. hvoraf de 40.000 kr. er indskud. Vi vil blive ansat i firmaet og trække en løn på 25.000 kr. hver om mdr. fast. Det er ca det samme som jeg har på mit nuværende arbejde.

Problemet opstod da jeg henvendte mig til min bank for at høre om mulighederne for at oprette en firmakonto. Jeg har lige købt ejerlejlighed med min kæreste i feb. så jeg har et stort boliglån i banken og er afhængig af en fast indtjening af en vis størrelse.

Jeg modtog denne mail:

Vores beslutning om at takke nej til at oprette en erhvervskonto til jer står fast.

Det er vores vurdering, at etablering af selvstændig virksomhed med de nuværende udsigter for ejendomsmarkedet og
konjunkturerne generelt stiller store krav til formueforhold og luft i rådighedsbeløbet - langt større krav end din nuværende
økonomi kan leve op til.

Bevillingen af finansieringen af jeres bolig blevet givet på baggrund af en fast indtægt og vi kan derfor på ingen måde
bakke op omkring, at du opgiver din faste indtægt. Hvis du går mod vores kraftige anbefaling om at beholde din faste
indtægt,. vil vi som nævnt pr. telefon bede dig/jer finde et andet pengeinstitut.

Baggrunden for den markante udmelding er ene og alene at understrege alvoren af vores kraftige fraråden af, at du
du opgiver din faste indtægt. Det vil efter vores opfattelse være rigtig dårlig rådgivning at bakke op om projektet, da
jeres timing er meget uheldig og du ikke har det nødvendige økonomiske fundament.

Dvs. at hvis jeg vil være selvstændig så vil de opsige mig som kunde!

Vores forretning er skudsikker - det er ikke en guldgrube men der er virkeligt et meget soligt grundlag for en meget sund forretning (kan desværre ikke gå i nærmere detaljer omkring det). Jeg har et ekstra job nu hvor jeg tjener mellem 4.000 og 5.000 kr. på B skat og jeg er medlem af A-kasse. Om jeg bliver selvstændig kan da ikke gøre den store forskel? Vi er jo som nævnt tidligere rigtig heldige med at få det "forældrelån" til en rente der i aller værst tænkelige situation kan give mig en mdr. udgift på 700 kr.

Hvad skal jeg gøre? Det er jo stort set umuligt at omlægge sine boliglån i denne tid. Det drejer sig om 800.000 kr. jeg deler med min kæreste. Resten af boliglånet er i BRF og burde ikke påvirke sagen.

Mange hilsner og forhånd tak!

Det er jo dejligt at høre det her. Jeg er glad for jeg ikke er den eneste der uden grund bliver behandlet som en bunke lort!

Jeg har ikke noget konstruktivt bidrag til din tråd. Jeg vil bare sige at jeg føler med dig. Du kan nok ikke gøre noget - andet end at holde dig fra banker i den udstrækning det er muligt. Og er du tvunget til at være lønmodtager - så sikr dig at hæve dine penge hver d. 1. når du får løn så de ikke tjener penge på dig i form af renteindtægter mere end højst nødvendigt !

Jeg er VIRKELIG harm over banker - jeg lider af mavesår og giver rent faktisk dem en stor del af skylden.

Jeg hader de møghunde og kunne aldrig finde på at hilse på en bankmand når jeg ser ham på gaden.

Jeg beklager folkens.

VH Jørgen Olsen

Jepp...

Bankerne i dagens verden er kun en legaliseret form for kriminalitet... Du får ikke din løn på andet end bank-overførsel, du må kun låne penge når det passer dem, og hvis du er privat-kunde må du se dig overset i forhold til erhvervskunderne.  Desuden er åbningstider og antal afdelinger kraftigt indskrænket de sidste mange år, mens gebyrer vokser sammen med de stadigt stigende årlige overskud.

Hej.

Nå i nu alligevel har tænkt jer at der skal være fast løn hver måned, var det så ikke en mulighed at din kollega startede virksomheden i hans navn, og så ansatte dig som lønmodtager? Det kunne jo være et firma hvor dine forældre på papiret fik din andel(e) som betaling for dit indskud, og i kunne så aftale at andelen(e) overgår til dig efter en vis tid.

Så er du sikret dagpenge (ved konkurs løn fra lønmodtagernes garantifond) feriepenge, løn under sygdom osv. som er de ting banken oprindeligt kreditvurderede dig på. 

Når så det går så godt som i satser på, boligmarkedet har stabiliseret sig, og krisen forsvundet så kan du jo gå i en anden bank, og fortælle at du kan overtage disse andele på fordelagtige betingelser mod at indtræde i virksomheden som daglig leder bla.bla og så bliver du kreditvurderet på det grundlag. Så har virksomheden vist at kunne overleve, du har vist at kunne afdrage på jeres nye bolig og så er der lidt mere kød på sagen.

Som det er nu, forstår jeg godt din bank, og som Mikkel DeMib skriver, er der hele tiden risikoen for at de opsiger dit lån, uanset årsagen, selvom de selvfølgelig ikke skal fortælles om hvad du måtte finde ud af.

Men en revisor eller advokat kunne måske skrue en aftale sammen, så projektet kunne lykkedes alligevel. Nu er det sådan et sent søndag aften forslag, men det var da en vinkel på en løsning.

/Michael

Det bliver nok rigtigt svært, at få omlagt boliglån hvis du har kørt låne grænse 105. Jeres bolig er formendligt faldet ligesom alle andres, hvilket reelt set betyder at der ikke længere er pant for lånet.

Men prøv dog et par andre banker, og se om de er villige til at tage jer, som kunde. Hvis ikke så er det, måske nok for det bedste. Umiddelbart lyder det setup, beskriver jo meget fornuftigt hvis det er det, så mon ikke der findes en bank, der godt kunne tænke sig en ny god kunde.

Banker er ikke onde, det er bare folk, der låner penge ud, og det er kun en god forretning hvis de bliver betalt tilbage. Det sagt så kan jeg sagtens se hvordan bankers riskostyring, kan komme tværs af vores håb og drømme. Men omvendt ser vi også pt. også hvad der sker hvis de ikke udøver ordentlig risikostyring.

Mikkel deMib Svendsen:

Det er såvidt jeg kan se ikke gode iværksættere eller almindelige private- og erhvervskunder, som bankerne er gået på røven med, men derimod ekstremt spekulative projekter - flytten rundt på penge og højgearet gambling af værste slags.

I bank Trelleborg sagen, var der så vidt jeg er ved ikke umiddelbart, nogle vildt spekulative ejendomsprojekter. Så de er vel primært døde (tvangsfusioneret) pga. relativt almindelige private og erhvervskunder.

I Roskilde bank sagen, var det ikke mit indtryk at de sagde nej til iværksættere og private kunder. De havde tværtimod et ry for at sige ja rigtigt tit. Så det er vel en kombination.

Der er ingen tvivl om, at bankerne har været for risikovillige, hvilket de også betaler for. Jeg synes bare man må gøre om med sig selv om man er utilfreds med at de har været for risikovillige eller at de ikke er risikovillige nok. Jeg har svært ved at se logikken i at være utilfreds over begge dele.

Mht. at bankerne for pengene fra borgene. Så har jeg svært ved at se hvad mener bankerne er:

- Er det direktionen og bestyrelsen. Så blev de så vidt jeg ved udskiftet for størstedelens vedkommende.
- Er det aktionærerne, så vidt jeg ved for de heller ikke det store ud af indgrebet.
- Er de almindelige ansatte, så er der nok flere af dem der har job idag, end ved en regulær konkurs. Men det er vel heller ikke dem der har den store del af skylden.

Jeg er ikke den store finans ekspert, men emnet intressere mig meget. Hvis der er noget forkert i ovenstående, vil jeg sætte pris at få det udpeget.

Det er umuligt at sige, hvad statsgarantierne til bankerne kan komme til at koste os borgere. Der er en begrænsning på hvor meget bankerne hæfter - men ikke på hvor meget staten hæfter. Går det virkelig galt, så kan det koste os alle rigtig meget.

Men uanset beløbet, er det da helt ude i hampen, at en branche der har scoret over 210 milliarder i profitter de sidste 10 år, skal have statssikring på den måde.

Både bankationærer og direction tjener på det her - eller kan i hvert fald. Nu og her fordi det stabiliserer kursen på deres aktier, og på sigt, fordi de er sikret at deres virksomhed ikke kan gå ned. Samme sikring tror jeg mange iværksættere gerne ville have - men nej, den gives kun til de ubetinget rigeste selskaber i landet: Bankerne. Det er sgu da en gang omvendt Robin Hood!

Det er meget usundt, at fjerne risikoen ved risikofyldt forretning gennem statsgarantier!

Det er et propblem som jeg synes er opstået både i forhold til bankpakken og i forhold til hjælpen på realkreditmarkedet. Signalet til begge markeder er, at I kan tage alle de risici i har lyst til, for går det helt galt, så kommer vi andre og hjælper jer.

Problemet med det er, at det vil stimulere flere til at løbe flere risici - måske også mere end de burde. Hvorfor skulle folk f.eks. fremover vælge fastforretede lån, når flexlånerne alligevel i praksis ikke løber den risiko, som de bedre renter ellers vare et udtryk for? Og hvorfor skulle bankerne pludselig begynde at opføre sig mere anstændigt end de hidtil har gjort - vi har jo vist dem, at de bare kan komme og få støtte, hvis de fucker helt op igen.

Det er dem der har valgt en lav risikoprofil, der nu betalet gildet for dem der har valgt en høj. Og det er altså forbandet usundt for samfundet, for det var jo lige netop en alt for hidsig risikoprofil, der i første omgang førte til denne finanskrise. Det har man ikke løst med disse hjælpepakker - det har man faktisk bare gjort værre.