Bliv gratis medlem
|
Du skriver: Reelt er der ingen konkurrence i advokat standen - det er netop en stand, som stammer tilbage fra tider hvor man havde Laug, dvs. hvor de ældre i faget afgjorde hvor stort markedet var, hvem der kunne få hvilke markeds andele i hvilke områder - og så var det bare sådan. Det jeg vil kalde et horisontalt kartel lignende system. Hvorfor er priserne altid ens uanset hvilken advokat man går til, for at få attesteret sin general forsamling, eller for at få stiftet et selskab.
.. det er simpelthen ikke rigtigt. Der er konkurrence mellem alle advokatfirmaer, men af tradition spørger klienterne sjældent til prisen - folk shoppe ikke - hvorfor ikke - ved det ikke. På vore site www.ditselskab.dk har vi prissammenligning med vore konkurrenter, der dokumenterer, at vi er billigst. Dette blot indenfor selskabssegmentet. Se blot indenfor berigtigelse af ejendomshandler. For 10 år siden kostede det mellem 15.000 - 25.000 at få "skrevet skøde" - i dag kan du finde priser på 10% af denne pris. Det er da konkurrence.
Priserne er ikke ens - det er en skrøne. Kunderne skal bare spørge, hvad det koster. Og er du forbruger har du krav på at få en prisoplysning i dag.
God fredag. |
Ltd. Selskab - Er det en god ide?
|
Godt at se I konkurrerer på pris! Gid der var flere af jer. Tak for oplysningerne - det skal jeg da have i baghovedet næste gang jeg har brug for en dansk advokat. God weekend, Bernino |
|
Lige et par kommentarer til dit indlæg: >Jeg er helt enig med selskabsadvokaten. Hold jer væk fra ltd. Hvorfor: >1. For det første vil ingen levere til jer på kredit, når der er viden om en selskabskapital på kr. 12. Ville I selv levere tjenesteydelser til mig - en opgave på 60 - 100 timer - hvis I ikke kendte mig og fandt mig kreditværdig - nek vel. Det er jo noget sludder. Enhver fornuftig leverandør vil se på hvilken sikkerhed, at kunden kan stille, og i den forbindelse betyder den nominelle aktiekapital intet. Hvad der betyder noget, er selskabets aktiver, egenkapital og likvider, hvilket Benino Lind også var inde på. Et engelsk selskab med en anpartskapital på GBP 1 kan sagtens have en langt større egenkapital og flere likvider end et dansk ApS med DKK 125.000 i anpartskapital. Anpartskapitalen på hhv. GBP 1 og DKK 125.000 viser blot, hvad der var indbetalt i anpartskapital, DA SELSKABET BLEV STIFTET! Hvad selskabets formue er dagen efter stiftelsen siger anpartskapitalen intet om. >2. For det andet påkalder man sig enorm opmærksomhed fra T&S side. Det er rigtigt, at man kan etablere ltd og siden filial i Danmark, men tro mig, et evigt torskegilde er ikke sjovt. At der stiftes en dansk filial af et engelsk Ltd giver ikke i sig selv anledning til et torskegilde. Hvis filialen ikke køres efter bogen, er det naturligvis en anden sag. Folk, der overvejer at stifte et Ltd med en dansk filial bør dog være opmærksom på den såkaldte "Stavad-regel", som er en klart EU-retsstridig regel at Ole Stavad indførte i sin tid som skatteminister. Den foreskriver, at en dansk filial af et udenlandsk selskab enten skal kunne dokumentere en egenkapital på DKK 110.000 eller stille sikkerhed for DKK 125.000 over for T&S for at få lov til at drive virksomhed i DK. Et Ltd''s fordel m.h.t. indskudskapitalen er således ikke til stede, hvis selskabet skal drive virksomhed gennem en dansk filial. Der kan så være andre fordele ved at anvende et Ltd - f.eks. er aktionærlån lovlige i et Ltd. I f.eks. Tyskland og Holland er der ingen "Stavad-regel", hvilket har resulteret i at ca. 1/3 af alle nye selskaber, der for tiden etableres i Tyskland, er engelske Ltd''s med tyske filialer, ikke tyske selskaber. I Holland er der flere tusinde engelske Ltd''s med hollandske filialer. Fælles for disse selskaber er, at der ikke er nogen aktiviteter i England og at alle aktiviteterne ligger i filialen. Der betales selskabsskat i hhv. Tyskland og Holland, så skattemæssigt har disse Ltd''s ingen fordel. Til gengæld slipper de for at stille med en indskudskapital ud over GBP 1. Endvidere er Ltd''s typisk billigere at etablere end tyske og hollandske selskaber. Unægteligt mere iværksættervenlige forhold end i Danmark. Når Danmark før eller siden bliver slæbt for EF-domstolen og får Stavad-reglen underkendt, bliver der åbnet for de samme muligheder i Danmark. >3. For det tredje opnår man ingen kredit i banken uden personlig kaution, og hvor er så den begrænsede hæftelse, man ellers ønskede at opnå. Igen kommer det an på selskabet aktiver, egenkapital og likvider, ikke på selskabets nominelle anpartskapital. >Martin har ret i meget når han siger, at fornemmelsen omkring offshore nok mere er skattetænkning af værste skuffe mere end optimeret og trimmet selskabsstruktur. Mange store, internationale virksomheder anvender offshore-selskaber i stor stil. Der er tale om skatteoptimering, ikke om "skattetænkning af værste skuffe". "Skattetænkning af værste skuffe" er, når Kristian Jensen pønser på en ny skat. >Det kan konstrueres, men er det praktisk - næste spørgsmål: Hvorfor koster det 15.000 - 25.000 hos udbyderne, når amerikanske advokater kan etablere samme ydelse for $ 200 ?? Og hvilke typer er det, der udbyder disse ydelser - hvorfor er der ingen danske advokatfirmaer, der udbyder offshore - er det fordi de ikke ved, hvordan man gør? |
|
|
|
Lige et par kommentarer til dit indlæg: Din engelske revisor vrøvler, når hun siger, at man ved anvendelse af en "nominee shareholder" bliver nødt til at dele profitten med denne. Faktum er, at profitten ved en konventionel anvendelse af en "nominee shareholder" altid går ubeskåret videre til den egentlige ejer, hvis den egentlige ejer ellers ønsker det. Som tidligere nævnt er der to muligheder ved at anvende en "nominee shareholder" (NS): 1) NS ejer formelt aktierne, men den egentlige ejer (EE) bevarer kontrollen over selskabet. Det er den konventionelle måde at anvende en NS på. NS udsteder her en Declaration of Trust, hvori der skrives under på, at NS overdrager samtlige stemmerettigheder, udbytter, fondsaktier m.v. til EE. Samtidig modtager EE en udateret aktieoverførselskontrakt, som er underskrevet af NS. Den kan EE blot datere og få stempelafgiftsberigtiget, hvis EE på et tidspunkt skulle ønske også at overføre det formelle ejerskab fra NS til sig selv. 2) Som ovenfor, blot foreligger der her ingen "Declaration of Trust" eller aktieoverførselskontrakt. NS kan her frit bestemme, om NS vil betale noget til EE eller udøve sin stemmeret, som EE ønsker det. Dermed har EE fralagt sig kontrol over selskabet. Løsning 2) er tydeligvis risikobetonet, idet man risikerer, at NS løber med ejerskabet/kassen. Men løsning 1) er også risikobetonet, idet man her er i strid med dansk skattelovgivning, såfremt man ikke opgiver sin kontrol med selskabet på sin danske selvangivelse. Den foreslåede løsning med at anvende et holding-selskab som ejer for et Ltd hvori driften ligger og hvorfra der ikke overføres penge til holding-selskabet vil næppe holde vand i.f.t. T&S. Kontrollen er lidt mere indirekte, men der er dog stadig tale om kontrol med driftsselskabet. Endvidere vil holding-selskabets formue afspejle værdien af driftsselskabet, og en evt. værdistigning vil derfor være skattepligtig i DK, hvis holdingselskabet kontrolleres af en person bosat i DK. Med venlig hilsen N Heering |
|
Tak for dit svar, Nheering. Så blev jeg lidt klogere. |
Opret bruger